Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flautando ... - Ordbøgerne: I - inattention ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
Flautando—Fleetwood
286
i teorien). Han vilde gjøre romanen til et tro
speilbillede af sjælen og livet. Og det maal har han naaet
i sin «Madame Bovary» (1856, norsk overs, ved Johanne
Vogt Lie, 1898), litteraturens ypperste realistiske (eller
naturalistiske) roman. Ogsaa sin form havde F. under
pinefulde anstrengelser udmeislet omtrent til
fuldkommenhed. Samtiden stod foreløbig uforstaaende
ligeover-for den nye mester, man foretrak Feydeau’s «Fanny».
Ligesaa lidet forstod man «Salammbô» (1862), litteraturens
mest kunstneriske historiske roman. Her fremstillede
han efter aarlange studier
det gamle Karthago og
dets liv med den samme
realistiske ubønhørlighed
og med al Orientens
.skimrende farvepragt.
Kjedeligt fandt man
hans næste store
kunstverk: «L’éducation
sentimentale» (1869; oversat
af Hjalmar Christensen:
«Frédéric Moreaux»), som
med de enkleste
realistiske midler, men med
opnaaelse af en egen
skjærende virkning
skildrer et svagt og skuffet
g j ennemsnitsm enneskes
triste, graa, ensformige
livsførelse. I 1874 kom
«La tentation de Saint
Antoine», en slags fransk
Faust, en lærd encyklopædisk fremforen af al
menneskelig viden, i den pessimistiske hensigt at vise denne
videns intethed, men dette verk gjør et kjøligt og
trættende indtryk, ligesaa det ufuldendte, posthume
«Bouvard et Pécuchet» (1881; oversat paa dansk af
J. P. K. Bruun). I 1877 udkom «Trois contes», som
be-staar af en mesterlig nutidsskisse, en glimrende
gjen-givet middelalderlig legende og et billede fra Johannes
den døbers tid. Som dramatiker har han forsøgt sig
med komedien «Le candidat», men her var han ikke i
sit element. [Litt.: G. Brandes, «Mennesker og verker»
(1883); Hj. Christensen, «G. F.» (1902); Söderhjelm, «G. F.»
(Helsingfors 1906).]
Flautando (ital.), fløiteagtigt, betegner, at et
strygeinstruments bue skal føres hengere bort fra stolen,
nærmere gribebrettet, hvilket giver en fløite- eller
klarinet-artet klang.
FlautO (Ual.), fløite.
Flavescere (lat.), blive gulaglig; fl a v es cent,
gul-agtig, spillende i det gule.
Fläviske amfiteater, se Amfiteater, Colosseum.
Flavius. 1. C nei us F., rom. retskyndig, opr. skriver
hos censoren Appius Claudius; off’entliggjorde en
fortegnelse over leges actiones (s. d.) og over retsdagene og
gavnede derved i høi grad plebeierne, hvem patricierne
hidtil havde forholdt viden om disse ting; til tak valgte
folket ham 304 f. Kr. til ædil. — 2. F. Ar rian us, se
Arr ian.
Flaxman [flæksmdnj, John (1755—1826), Englands
Gustave Flaubert.
inattention—incamérer
betydeligste billedhugger. Ved siden af Sergei,
Thorvaldsen og Canova den vigtigste repræsentant for den
nyklassicistiske retning i billedhuggerkunsten. Levede
1775—87 af at modellere for Josiah Wedgwood (s. d.).
Opholdt sig 1787—94 i Rom. Har udført talrige
gravmonumenter, hvoraf 3 i Westminster Abbey, 4 i St. Paul’s),
ogsaa idealskulptur (f. eks. St. Mikael i Petworth).
Betydeligst er han i reliefstilen, som han udviklede under
studium af græske vasebilleder: hans relieffer er enkle
og fine, fulde af ynde og følelse; det grufulde og tragiske
magtede han ikke. Allerbedst er dog de konturtegninger,
han efter opholdet i Rom udførte til Homer, Dante,
Aischylos og fremforalt til Hesiod (1817, stukket i kobber
af hans ven Blake). Bedst lærer man F. at kjende i
hans tegninger og modeller i F. gallery, University college
1 London.
Flëbîle (ital.), med klagende mus. udtryk.
Flebi’tis, aarebetændelse.
FleboH’t, aaresten. Ved kalkafleiring i de i aareknuder
dannede blodlevrer kan der danne sig stenagtige legemer.
Flèche [flæs], La, by i det vestlige Frankrige, depart.
Sarthe, ved Loire; 8728 indb. (1901). F. har en berømt
militærskole (Prytanée militaire), der er grundlagt 1764
og besøges gjennemsnitlig af 400 officerssønner; den
betragtes som forskole for St. Cyr. Skolen har siden
1808 sin plads i et af Henrik IV 1607 anlagt
jesuiter-kollegium. Fra kollegiet er flere bekjendte mænd som
Descartes og prins Eugène udgaaet. F. tilvirker papir,
hansker og velocipeder.
Fléchier [flesjcj, Valentin Esprit (1632—1710),
fr. prædikant, kom omkr. 1650 til Paris, hvor han
efter-haanden vandt stor anseelse som geistlig taler; navnlig
var hans ligtaler berømte. 1673 medlem af akademiet,
1685 biskop i Lavour og 1687 i Nîmes. Hans samlede
arbeider udkom i Nîmes 1782 (ny udg. 1856).
Flechsig, Paul Emil (1847—), t. læge, 1872 assistent
ved det patologiske og aaret efter ved det fysiologiske
institut i Leipzig, 1877 ekstraordinær professor i psykiatri
smst. 1882 overlæge ved kliniken for sindssyge her og
2 aar senere ordinær professor. Kjendt for sine
undersøgelser af centralnervesystemets anatomi.
Flectämus ge^nua (lat.), «lad os bøie knærne»,
opfordring til bøn i den kat. kirke.
Fledføring (af oldn. flet, jordgulvet i de gamles huse),
en, der mod hel eller delvis afstaaelse af sin formue
betinger sig forsørgelse for resten af sit liv i en andens
hus (d. s. s. kaarmand, føderaadsmand o. 1., jfr.
Føde-raad). Bruges ogsaa om handlingen at f led f øre sig.
F\eet-m-be\ng [flft-in-bfing] (eng.), «en flaade, som er
til». Udtrykket skriver sig fra den britiske admiral
Torrington (1690). Det anvendes i sjø^trategien om en
flaade, som undgaar afgjørende kamp, men som ved sin
tilstedeværelse binder de fiendtlige stridskræfter og
saa-ledes hindrer deres operationer.
Fleetwood [flttwud], Charles (d. 1692), eng.
feltherre; indtraadte ved borgerkrigens udbrud i
parlaments-hæren, udmerkede sig ved Naseby 1645, blev medlem af
parlamentet 1646; kjæmpede som ryttergeneral ved
Dun-bar 1650, blev medlem af statsraadet 1651 og
øverstkommanderende i Irland 1652—55; egtede 1652
Crom-wells datter Bridget og stod protektoren meget nær.
inattention (e) & (f) f,
uop-iiierksomhed, uagtsomhed,
inaudible ©^uhørlig,
inaugurable (f) færdig til
indvielse.
inaugural © & (f) indvielses-;
tiltrædelses-.
inaugurate ©, inaugurer ®
(høitidelig) indsætte; aabne, indvie.
inauguration @ & (D f,
ind-sæUelse; indvielse, aabning.
inauspicious © uheldig,
ulvk-kelig
inauthenticité (?) uegthed,
utroværdighed, uoriginalitet,
inauthentique ® uegte osv.
inavouable ® som man ikke
kan indrømme, vedkjende sig.
InbegrifP ® m, indbegreb,
inbegriffen indbefattet, medregnet.
Inbesitznahme ® f,
overtagelse.
Inbetriebsetzung, -Stellung
(t) f, aabning.
inboard (e) indenbords,
inborn © medfødt,
inbread © brød paa kjøbet,
opgjæld.
inbred © medfødt, naturlig.
Inbrunst® f, inderlighed, glød.
inbrünstig inderlig, brændende.
incage © sætte i bur,
indespærre.
incalculable © & (f)
uberegnelig.
incamération (f) f,
inddragning (under statens, kronens gods),
incamérer (f) inddrage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
