Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flinderselven ... - Ordbøgerne: I - incomplet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
Fiinderselven—Flodguder
298
incomplet—inconnu
som iagttog den indflydelse, jernet paa et skib har paa
kompasset.
Fiinderselven, stor elv i Australien, i det n.
Queensland, begynder under omtr. 21 ° s. br. og flyder i n.v.
retning ud i Karpentariabugten. Længde over 800 km.
Flindersfjeldene, fjeldkjede i Syd-Australien, strækker
sig fra Spencerbugten nordover ø. for Torrenssjø og v.
for Fromesjøen. Høiden er omtr. 1000 m.
Flint, C ornelis, ingeniør, indkaldtes 1625 fra
Amsterdam i anledning af befæstningen af det nyanlagte
Kristiania. 1632 var volde og grave mod landsiden mellem
Piperviken og Bjørviken fuldført, hvorefter F. beskikkedes
som byens «voldmester» og fungerede som saadan indtil
1644. Han tog borgerskab i byen og forpagtede en tid
Oslo ladegaard.
Flint. 1. By i England, grevsk. F., ved Dee; 4624 indb.
(1901). Kemiske fabriker, kobberverk og papirmøller.—
2. F. shire, grevskab i det nordlige Wales, 660 km.’^ og
81 485 indb. (1901). F. er den mindst bjergfulde del af
Wales. Fjeldene er rige paa bly, kobber, zink, jern og
kul. De vigtigste elve er Dee, med dens bielv Alyn, og
Glwyd. — 3. By i de Forenede stater, Michigan, 90 km.
n,v. f. Detroit, 14 884 indb. (1904). Døveanstalt, sagbrug
og høvlerier. — 4. Elv i de Forenede stater, Georgia,
kaldes ogsaa Thronateeska, forener sig med
Chattahoochee og danner Apalachicola (s. d.).
Flint, mineral, som bestaar af ren kiselsyre, SiOg, med
en liden mængde vand. F. er haard som kvarts, har et
musligt eller sjeldnere splintrigt brud og slaaes let istykker,
saa der fremkommer skarpe, skjærende kanter. Farven
er graasort, graa, gulagtig, hvid eller rødbrun, eftersom
mineralet er forurenset med fremmede bestanddele.
Mikroskopisk sees f. at bestaa af et 3^derst fint aggregat af
kvartskorn blandet med fintraadet kalcedon og lidt amorf
kiselsyre. F. forekommer især som plader eller knolder
i kridtdannelser eller som udfyldingsmasse i hulheder.
F. var i stenalderen (s. d.) det vigtigste materiale til
for-færdigelse af vaaben og redskaber og anvendtes senere
som et almindeligt middel til at slaa ild med.
Flintebøsse, flintelaasgevær, kom i brug for et par
aarh. siden og var et med flintelaas (stenlaas) forsynet
glatløbet gevær. Flintelaasen sad udenpaa geværet og
bestod af en hane, hvori flintestenen var fæstet, samt en
pande for fængkrudtet og panddækkel. Ved flintestenens
slag mod panddækkelet aabnedes dette, og gnisten
antændte fængkrudtet og derigjennem geværets krudtladning.
I brug til langt ud i 19 aarh. (Jfr. Haandskydevaaben.)
Flintenberg, Andreas (1735—1813), n. musiker,
kantor i Kra., har i sin tid havt store fortjenester af
byens musikliv, deltog i dens orkesterkoncerter og bragte
jevnlig til opførelse passionsmusik og kantater med egen
musik og tekst, deriblandt en til den senere Fredrik VI
ved hans besøg i Kra. 1788.
Flintesten, se Flint.
Flintoe, Johannes (1786—1870), n. maler. Elev af
dekorationsmaleren P. Faxøe og kunstakademiet i Kbh.
Ansattes som tegnelærer ved kunst- og tegneskolen, da
den oprettedes i 1818, og hvor han arbeidede til 1851.
Hans betydning ligger væsentlig i denne lærervirksomhed,
idet mange berømte norske malere fik sin første
uddannelse af ham. Fra hans haand talrige prospekter fra
studiereiser i Norge. Deltog i den indre dekoration af
slottet i Kra.
Flintredskaber, se Stenalderen.
Flis, afbarkede trækubber, ophugget til skiver og
isøn-derslaaet for i denne tilstand at tilføres en cellulosekoger.
Flisa, bielv til Glommen nær grænsen mod Sverige,
Aasnes herred. Hedemarkens amt. Den egentlige F.,
regnes at begynde fra det punkt, hvor Ulvaaen med
Vesle-F. forener sig med Halaaen fra Halsjøeii. Den er
ca. 40 km. lang og flyder først i sydlig retning, nær den
svenske grænse og svinger senere mod vest og falder i
Glommen omtrent midt mellem Aasnes og Hof kirker.
Den modtager fra vest den betydelige elv Kynna og fra
øst Vermunda, der kommer fra den 3.3 km.^ store indsjø
Vermunden paa grænsen mod Sverige. Under sit løb
danner den mange mindre vandfald, hvoriblandt Øvre og
Nedre Flisfaldet (4.6 m. og 6.3 m.), Vaalbufoss (6.4 m.),
Kjeldaasfoss (7.8 m.) m. fl. F., der har stor betydning
for tømmerfløtningen i disse distrikter, har et
nedslagsdistrikt paa 1550 km.^ Efter elven har jernbanestationen
Flisen, nær F.s forening med Glommen, sit navn.
Flismegras (bot.), n. dialektnavn for veronika (s. d.).
Flitsbue, se Armbrøst.
Flitter (t.). 1. Smaa, tynde blade, blomster, stjerner
e. 1. af guld eller sølv, som bruges til pynt. — 2. Uegte
og værdiløs glimmer og pynt.
Flïus, i oldtiden selvstændig dorisk by i det
nordøstlige Peloponnes, hovedstad i Fliasia, aristokratisk
styret, spartansksindet.
Flo, Rasmus (1851—1905), n. maalmand, blev
student 1873; tog sproglig-historisk embedseksamen 1881.
Studerede senere særlig oldnorsk og samfundsspørsmaal,
blev i 1890-aarene tilhænger af Henry George’s lære og
var fra 1894 medlem af styret for det Norske samlag
og redaktør af samlagets tidsskrift «Syn og segn» sammen
med Halvdan Koht. Et betydeligt arbeide nedlagde han
i «Austlids læsebog»; var ogsaa medarbeider i «Rolfsens
læsebog> o. m. a. Hans eneste under eget navn udgivne
bog er «Gamle skaldar og kvad» (1902), et grundigt
granskerarbeide med oversættelser af en mængde
skalde-vers. I den sidste tid arbeidede han sammen med prof.
Moltke Moe paa renskrivningen af gamle folkeviser, og
havde da han døde netop paataget sig at ordne
lands-maalstillægget til «Pauss og Lassens læsebog».
Flo, se Tidevand.
Floamannasaga, isl. ættesaga fra det sydlige Island,
handler især om en reise til Grønland og et ophold der
i slutningen af det 10 aarh. Som historisk kilde er
denne saga, som først er nedskrevet omkr. 1300, kun lidet
brugbar, idet sandhed og digt er blandet uopløselig
sammen. Den er udgivet af G. Vigfusson i «Fornsögur» 1860.
Flod, i. se Tidevand. 2. (geogr.), se Elv.
Flod (med.), se U d f 1 o d, H v i d f 1 o d.
Flodguder dyrkedes i oldtiden rundt om i Grækenland
ligesom ogsaa i Rom. Man tænkte sig, at floden blev
behersket af en guddom, hvis gunst det var betydningsfuldt
at vinde, om floden skulde være til gavn. F. tænktes som
oftest som ældre skjeggede mænd; smaa horn kunde
særpræge dem som kraftfulde væsener. Mest bekjendt
fremstilling er en statue af Nilguden, omringet af
smaabørn, og af Tiberguden. Undertiden tænkte man
incomplet (f), incomplete ©
ufuldstændig.
incompletion @
ufuldstændighed, ufuldkommenhed.
incompréhensibilité (f)f,
incomprehensibility (e)
ubegribelighed, ufattelighed.
incomprehensible (e),
incompréhensible (f) ubégribelig,
ufattelig.
incompris (D uforstaaet,
mis-kjendt.
inconcevable ® ubegribelig,
ufattelig.
inconciliable (f) uforenelig,
uforsonlig.
inconclusive © løs, uden
beviskraft ; uafgjørende.
inconditionné (f) ubetinget,
absolut.
inconduite ® f, daarlig
opførsel, slet levnet
incongealable
incongel-able ® som ikke kan (ryse (til is).
incongru (f) upassende,
uopdragen plump.
incongruence (©
uoverensstemmelse, inkongruens.
incongruent @
uoverensstemmende, afvigende, inkongruent.
incongruité (D f,
uopdragenhed, plumphed.
incongruity © inkongruens;
uanvendelighed; uensartethed
uforenelighed; urimelighed, modsigelse.
incongruous © inkongruent;
uanvendelig; uensartet; uforenelig;
urimelig.
inconnaissable ® ukjendelig.
inconnu (f) (m), u(bejkjendt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
