Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Florens ... - Ordbøgerne: I - incubate ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
305
Florens
306
Florens (ital. Firenze), by i Italien, hovedstad i prov.
af samme navn (5867 km.med 970 470 indb.), ligger i
landskabet Toskana i en deilig dal paa begge sider af
elven Arno; folketallet var 205 589 i 1901. F. er en
ganske livlig industri- og handelsby. Kunsthaandverket
staar høit, der er silke-, tapet-, guid-, mosaik- og
alabast-industri, og i byen og særlig omegnen er hundretusener
beskjæftiget med straafletning. Der er flere
videnskabs-selskaber og biblioteker og mange teatre, deriblandt
Teatro Pagliano, som rummer 4000 tilskuere. F’, er en
vakker by med pene spaserveie, gader og pladse; de
vakreste gader er de langs Arno førende kaier (Lungarno),
Via Calzaloji og Domkirkepladsen. Men først og fremst
er F. berømt for sine storartede kunstsamlinger, sine
gamle, vakre bygninger og sin rige historie. F. er en af
verdens rigeste kunstbyer. Her udfoldede ungrenaissancen
sig i quatrocento fremfor noget andet sted i Italien.
Byen er ikke blot rig paa bygverker, museer og
samlinger, men ogsaa paa aaben gade findes utallige statuer
og kunstverker, der hører til kunstliistoriens berømteste
mesterverker. Den florentinske arkitektur giver
gjennem-gaaende byen et strengt og alvorligt præg: husene er
opført af naturlig sten, de mange ældre paladser er bygget i
en fæstningslignende middelaldersk stil med murkroner
paa taget og taarne og med underetager af grovhuggen
sten (rustica). Hertil kommer, at gaderne er helt brolagt
med grove stenheller. I byens centrum ligger den berømte
dom (S. Maria del Fiore), paabegyndt 1296 efter udkast
af Arnolfo di Gambio og fuldendt med Brunelleschis
berømte kuppel 1434. Ved siden af den hæver sig Giottos
elegante marmorklædte klokketaarn (campanile; 1334-87).
Ved Domkirkepladsen ligger ogsaa det ottekantede smukke
Baptisterium (daabskirke), før 1128 F.s domkirke. Berømte
er dens tre broncedøre (de to af Lor. Ghiberti). En anden
central plads er Piazza della Signoria, hvor Palazzo
vecchio, den florentinske republiks regjeringsbygning,
hæver sine fæstningslignende mure og sit høie taarn.
Ved samme plads ligger ogsaa den smukke aabne hal
Loggia dei Lanzi (1376—82) med sine talrige statuer.
Lige ved findes Palazzo degli Uffizi (1560—74), som nu
huser den berømte malerisamling, der væsentlig er grundet
af Mediceerne. Mellem de to nævnte større pladse
ligger den smukke bygning Or San Michele (1337—1404),
smykket med statuer og gotiske ornamenter (kun
underetagen er kirke). I byens centraleste del findes ogsaa
det middelalderske, gotiske Bargello (1255—1345),
tidligere politi- og fængselsbygning, nu nationalmuseum, med
rige skatte af kunstindustri, statuer af Michelangelo o. m.
Af de betydeligste kirkebygninger kan nævnes i s.ø. den
gotiske franciskanerkirke Santa Groce, hvor Michelangelo,
Machiavelli, Galilei o. a. store florentinere ligger begravet;
i n.v. dominikanerkirken Santa Maria Novella (1278—
1350), en gotisk bygning med renaissancefaçade, med
fresker af Cimabue, Orcagna, Ghirlandajo o. fl.; i n.ø.
klostret S. Marco, berømt som tilholdssted for Savonarola
og ved munken Fra Angelicos talrige fresker og malerier.
Andre betydelige kirkelige bygninger er: S. Lorenzo med
Mediceernes gravkapel og statuer af Michelangelo; Santa
Maria del Carmine, paa venstre bred af Arno, med
Brancaccikapellet, berømt ved Masaccios fresker (ca. 1423),
der danner et vendepunkt i den italienske kunsts historie.
incubate—incurie
Af de talrige borglignende florentinske paladser kan
fremhæves Palazzo Medici-Riccardi, Palazzo Strozzi, Palazzo
Rucellai og Palazzo Pitti (paa venstre Arno-bred), verdens
største privatb3^gning med herlig malerisamling. En stor
malerisamling og statuer af Michelangelo findes i
Acca-demia delle Belle Arti, ægyptiske og etruskiske
antikviteter i det arkæologiske museum. Af de mange broer
over Arno er den vigtigste Ponte vecchio (1345) med sine
guldsmedboder og sin overbyggede gang fra Uffizierne til
Pittipaladset. — F.s omegn er berømt for sin
natur-skjønhed. Bedst tager ogsaa selve byen sig ud seet fra
høiderne i s.ø.: fra kirken San Miniato eller de moderne
anlæg Piazzale Michelangelo og Viale dei Colli (veianlæg).
I det storartede landskab, man her har for sig, med
Arnoelven bugtende sig mellem bjergskraaninger, dækket
af graagrønne olivenskoge, dominerer domkirkens mægtige
kuppel, der kappes med fjeldene i vælde, flankeret af
campanilens og Palazzo vecchios høie taarne. Af andre
naturskjønne anlæg har F. Boboli-haven bag Pittipaladset
og Le Cascine, en promenade langs Arno i n.v. Steder
udenfor byen, berømt for sin skjønhed, er bl. a. Certosa
i s., Bello Sguardo i v. og Fiesole i n.ø. (Se pl. Florens.)
— Historie. F. er vistnok vokset op omkring en af
Sulla’s militærkolonier. I middelalderen havde guelferne
oftest magten i byen, som styredes aristokratisk af
konsuler og en fremmed podesta, samt et
hundrede-mands-raad. Korstogstidens handelsopsving satte F. i sterk
fremvekst, dets uldspinderier vandt ry, og byen blev
pengehandelens centrum med bankfilialer rundtom. 1282 tog
borgerne magten fra adelen. De rige laugsslegter spillede
nu herre, og den indre kamp fortsattes, bl. a. mellem
«sorte» og « hvide », med hvilke sidste Dante 1302 forlod
sin fødeby. Forfatningen skiftede stadig. En tid kom
F. under fremmed herredømme, men fra 1382 havde
oligarkiet atter magten (Albizzierne). Støttet af de lavere
lag kom bankiersiegten Medici frem til førerskabet, og
med dem indlededes F.s stortid. Vernet af fred
blomstrede borgerlivet, og kunsten naaede sin høide, gavmildt
støttet af de rige slegter. Her fødes renaissancen. Cosimo
de’ Medici, «fædrelandets fader», var, skjønt privatmand,
den faktiske regent 1429—62, medens demokratiet samtidig
fremmedes. Og under Lorenzo il magnifico naar F.s
pragtudfoldelse toppunktet (1469—92). Pazzi’ernes
sammensvergelse 1478 kostede Giuliano de’ Medici livet, men
Lorenzo reddedes og slegtens magt forblev urokket. 1480
indrettede han et borgerraad paa 70 mand. Efter hans
død fulgte uro og forvirring. 1494 forjoges Mediceerne,
og dominikanerprioren Savonarola fra St. Marco kloster
blev byens mægtigste mand, ivrig stræbende efter at
omskabe F. i teokratisk-demokratisk aand. 1498 blev
han styrtet og brændt, og efter en republikansk
overgangsperiode vendte Mediceerne 1512 atter tilbage. 1527
blev siegten atter forjaget, men keiser Karl V og paven
støttede den, og 1530 blev F. indtaget efter et tappert
forsvar. Alessandro blev hertug under keiserens
over-høihed, men han blev myrdet 1537 af sin frænde Lorenzino
og efterfulgt af Cosimo I, som førte et stramt regimente.
Under ham forenedes F. med Siena, og han antog 1569
titel af storhertug af Toskana. F. blev dettes
hovedstad (se Toskana). 1799 blev byen besat af de franske
tropper, 1801 blev den hovedstad i det nye kongerige
lægning, indlagt arbeide;
kjedel-sten: overtræk(ning), belæg.
incubate © ligge paa eg, (ud)-
incubation (e) & (f) f,
(ud)rug-ning: (sygdoms) udviklingstid,
Inkubation.
incubator© rugemaskine, -ovn.
incube (Dm, incubus @ mare.
incuber (f) ligge paa eg, ruge.
in cuit (f) halvraa.
inculcate @ indprente,
inculcation @ indprentning,
inculpate ©, inculper (£
dadle, laste, anklage, beskylde, sigte.
inculpation© & ® f, anklage,
beskvldning, sigtelse.
inculpatory © dadlende,
lastende; paa skyldighed tj^dende.
inculquer (f) indprente.
inculte ©udyrket; ukultiveret,
udannet, raa.
inculture (f) f, udyrket
tilstand ; raahed.
incumbency © tyngde, byrde;
(paahvilende) forpligtelse ;
besiddelse af prestekald.
incumbent © paaliggende,
paa-hvilende; kaldsindehaver.
incunable (f): éditions (f pl)
i. s de ældste try kverker, især fra
tiden før 1500.
incur © udsætte sig for;
paa-drage sig
incurabilité (?) f,
uhelbredelighed.
incurable © & (f) (m),
uhelbredelig (patient).
incurie (f) f, forsømmelighed,
ligegyldighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
