Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flugum ... - Ordbøgerne: I - indefective ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
317
Fiugum Flushing
318
endog timevis, tilsvmeladende uden at bevæge vingerne.
Nogle har gjettet paa, at fuglen udnytter en opstigende
bevægelse i luften, som f. eks. kan forekomme paa
luv-siden af et brat fjeld, hvor undertiden maager kan sees
at kredse i lange tider ad gangen. Andre mener, at
fuglen er istand til at udnytte uregelmæssigheder i vinden,
idet vindhastigheden i regelen tiltager med høiden, ligesom
der kan være en «indre uro» i vinden. Andre igjen
mener at have iagttaget kredsningen ved fuldstændig
rolig, horisontal vind. Marey og andre mener, at fuglen,
naar den bevæger sig med vinden, faar en
hastigheds-tilvekst, som den udnytter, naar den vender og seiler
mod vinden. Magnus Blix derimod («Skandinavisches
Archiv für Physiologie», 1891, s. 141 ff.) mener, at vinden
forøger fuglens hastighed, saasnart den kommer ind fra
siden eller skraat bagfra. Denne hastighedstilvekst skulde
da dække det liastighedstab, som luftmodstanden maa
frembringe, og gjøre det mulig for fuglen at bevare sin
middelhastighed. De forskjellige fugles f.-hastigbed er
meget variabel, og opgaverne siger mangen gang ikke saa
meget, da vindens retning og styrke under maalingen
ikke samtidig er opgivet. For brevduer er maalt
hastigheder paa optil 25 m. pr. sek., for vagtel 17 m., falk 28 m.,
svale 67 m. og taarnsvale 88 m.
Flugum, Ole (1848—), n. skolemand; 1881 bestyrer
af Ulfsnesøens opdragelsesanstalt ved Bergen. Modtog i
J899, efter tilbud fra kirkedepartementet, ansættelse som
bestyrer af Bastø skolehjem for forsømte gutter og som
departementets konsulent i spørsmaal vedrørende
opdragelsesanstalter. Bistod departementet med
gjennem-førelsen af lov af 6 juni 1896 om forsømte børn.
FlugWtnyri, gammelt høvdingesæde i Skagafjords s^^ssel
i det nordlige Island, cr navnkundig siden overfaldet paa
Gissur I>orvaIdsson natten mellem 21 og 22 okt. 1253,
hvorunder Gissurs hustru og hans tre sønner omkom,
medens han selv reddedes (Flugumyrarbrenna).
fjuidälstruktür, se Struktur.
Fliîfd^kstrakt kaldes en speciel form for ekstrakt. F.
tilberedes ved den saakaldte perkolering, hvorved drogen
bliver fuldstændig udtrukket. Perkoleringen foretages i
en perkolator, i regelen med fortyndet spiritus som
ud-træk^ingspiiddel. Metoden er først anvendt i de Forenede
stater og har derfra gaaet sin seiersgang verden over. F.
er indført i de fleste farmakopøer og er optaget i vor
nugjældende norske farmakopø fra 1895. 1 del f.
modsvarer 1 del anvendt droge.
plu’idum (lat.), fælles betegnelse paa flydende og
luft-forrpige stoffe. Jfr. Aggregatformer og Elektriske
fluider.
Fluksion (lat.). 1. Flyden, blodtilstrømning. — 2. (Mat.).
kaldte Newton den hastighed, hvormed en foranderlig
størrelse i hvert øieblik vokser eller aftager, og svarer i
moderne matematik til en saadan størrelses «deriverede
pied hensyn til tiden». Selve den foranderlige størrelse
kaldte Ne\yton «fluent».
Fluktuation (lat;). 1. Bølging, gynging; stigning og
fald (om priser, kurs), vankelmodighed; fluktuere,
gynge, bølge, stige og falde. — 2. (Med.). Den
karakteristiske bølgende fornemmelse, man faar, naar man
samtidig trykker paa to steder paa en afgrænset
ansamling af vædske som materie, vand o. a., og hvorved
indefective—indemnification
man erkjender tilstedeværelsen af en saadan ansamling,
f. eks. en materiefyldt byld, vand i underlivet o. a.
Fiumendösa, elv paa østky^sten af Sardinien, kommer
fra Monti Al lori (1770 m.) og har en længde af 135 km.
Fluor (F = 19.0) er et gasformigt grundstof, der aldrig
forekommer i fri tilstand i naturen, derimod i mange
forbindelser, f. eks. som flusspat (CaFg) og kryolit (Na^
å\Fq). F. blev første gang fremstillet af Moi’^ssan 1886
ved elektrolyse af vandfrit f.-vandstof (s. d.); det har en
svag, gulgron farve og er noget tungere end den
atmosfæriske luft. Ved -^187° gaar det over til en vædske.
Ledes f. i vand, spaltes dette oieblikkelig under dannelse
af f.-vandstof og udvikling af ozonholdigt surstof. De
allerfleste grundstoffe forener sig med f. med stor
voldsomhed, i regelen under ildfænomen; med surstof
danner f. dog ingen forbindelse.
Fluor a^lbus, se Hvid flod.
Fluorescein (C20H12O5) er et ftaleïn (s. d.), der faaes
ved ophedning af ftalsyreanhydrid med resorcin og danner
røde krystaller, der opløses i alkohol og æter, men
ikke i vand. Disse opløsninger har en pragtfuld grøn
fluorescens, særlig ved tilstedeværelse af alkali. Med
brom giver f. eosin, et vigtigt rødt farvestof for silke og uld.
Fluoresce’ns. Falder sollys paa petroleum, saa
ud-straaler denne i sig selv gulagtige vædske til alle sider
et blaafiolet lys, idet den, saalænge den belyses, bliver
selvlysende. Under samme forhold vil en farveløs
kininopløsning lyse blaat, gult uranglas Ij^segrønt og visse
varieteter af flusspat (fluorkalcium) blaat; efter det sidste
stof kaldes fænomenet f. Holdes det fluorescerende legeme
i et solspektrum, viser det sig, at kun de straaler, som
absorberes i legemet, frembringer f. Selv om f.
frembringes med homogent (usammensat) lys, saa vil f.-lyset
være sammensat. Ved hjælp af f. kan de ultrafiolette
straaler, som øiet ellers er ufølsomt for, paavises. F.
iagttoges først af en spansk lærd i det 16 aarh.; den blev
senere nøiere beskrevet af Athanasius Kircher og Robert
Boyle, men blev glemt, indtil Goethe tog den frem i sin
farvelære. Goethe opdagede, at man faar en blaat
fluorescerende vædske ved at lægge hestekastanjebark i vand;
f. skyldes der barkens æskulin. Senere er f. nøiere
undersøgt af Brewster, Stokes, Lummer o. fl.
Flu’orvandstof (HF) fremstilles ved ophedning af
flusspat med sterk svovlsyre i bly- eller platinaretorter
(CaF2 + H2S04^CaS04^+2HF). Herved uddrives f., som
derpaa i regelen absorberes i vand; denne opløsning
kaldes flussyre. Skal f. fremstilles vand frit, f. eks. til
elektrolytisk fremstilling af fluor (s. d.), opvarmer man
surt kaliumfluorid (KHF2), som derved spaltes i
kaliumfluorid og f. (KHF2=KF + HF). Det vandfrie f. er en
farveløs vædske, der koger ved 19.4°. — Flussyre opløser
alle metaller, undtagen bly, guld og platina, under
dannelse af metalfluorider (fluormetaller), men særlig
karakteristisk er dens forhold overfor glas. Da den nemlig
virker opløsende paa kiselsyren, etser den glas ved
berøring og anvendes derfor til indetsning af tegninger.
Flussyre opbevares paa flasker af guttaperka eller platina.
Flushing [flosit]], by i de Forenede stater, New York,
ved bugten af samme navn paa kysten af Long Island,
10 km. øst for New York, forstad til denne by; 25 870
indb. (1900). Kloster, sindssygeasyl.
indefective © fuldstændig;
fuldkommen.
indéfendable ® uholdbar,
indéfini indefïriîte (i)
ubegrænset, uendelig; ubestemt.
indéfinissable (f)
ubestemmelig, uforklarlig.
indéfinité (f) f, ubestemthed,
indehave - ® innehaben - ©
hold - ® avoir, posséder; occuper.
indehaver — ® Inhaber m —
(e) possessor, proprietor, occupant ;
(af kald, embede) incumbent - ®
propriétaire, possesseur; (af
embede) titulaire m. Se ogsaa
ihændehaver.
indeholde - (t) enthalten —
(e) hold, contain — ® contenir,
renfermer.
indelukke — ® einschliessen
- © shut in, lock up — ® serrer,
(r)enfermer; enclore.
indelukke sb — ®
Einfriedigung f, Gehege n, Hag m - @
in-closure — (f) enclos m.
indélébile indelible @
uudslettelig
indélébilité ® f, indelibility
© uudsleUelighed.
indélibéré ® uoverlagt.
indelicacy ©, indélicatesse
® f, mangel paa finfølelse,
ufin-hed, taktløshed.
indélicat indelicate ©
udelikat, taktløs, plump.
indem ©idet samme; idet, da.
indemne ® skadesløs
indemnification ©,
indemnisation ® f, skadesløsholdelse,
sikring; godtgjørelse, erstatning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
