Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fodder ... - Ordbøgerne: I - indicible ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333
Fodder—Fodring
334
indicible—indigner
spil mellem partiets enkelte spillere at faa sendt bolden
gjennem modpartens maal. Ved spillets begyndelse lægges
bolden midt paa banen og sparkes ud af det parti, som
ved lodtrækning har faaet udsparket. Der spilles i to
halvlege paa hver 45 min. med 10 min. hvil mellem.
Efter første halvleg skifter partierne side. Seieren tilfalder
det parti, som i den samlede spilletid har faaet flest
maal. F.-spillet ledes i Norge af Norsk f.-forbund, der
arrangerer de aarlige mesterskabskampe. Forbundet er
medlem af den internationale sammenslutning.
Fodder [få’do], vegt for bly i England; 1 f. bly (pig
lead) i London 19 V 2, i Newcastle 21, i Stockton 22 cwt.,
1 f. bly i ruller 20 cwt. à 50.8024 kg.
Foder kaldes de emner, dyret (særlig husdyrene) optager
i sin fordøielseskanal for deraf at uddrage de til livets
underhold nødvendige næringsstoffe. Disse emner er
mange forskjellige, men de alm. anvendte er græs, hø,
halm, rodfrugter, forskjellige slags kraftfoder, industrielt
affald som drank, mask o. 1. ; i f.-trange aar bruges ofte
emner, der gjerne betegnes som nø d-f, f. eks. løv, bark,
bar, mose o. s. v. F. maa indeholde de samme grundstoffe
som dyrelegemet og væsentlig i samme forbindelser. Dets
nærmere bestandele er vand, organiske og uorganiske
stoffe. De organiske stoffe er dels kvælstofholdige
(eggehvidestoffe), dels kvælstoffri (sukker- og fedtstoffe).
Ved at passere dyrets fordøielseskanal opløses (fordøies)
f.s næringsstoffe, de optages derpaa i blodet og føres med
dette omkring til alle legemets dele og væv (se E r n æ r i n g).
F.s stoffe er dels fordøielige, dels ufordøielige.
Hver af disse har, ligesom de forskjellige
næringstofgrupper, sin bestemte opgave i ernæringen. For at udnyttes
godt og give det størst mulige udbytte maa der være en
passende mængde i foderet af fordøielige og ufordøielige
stoffe og en passende mængde af hver af
næringsstofgrupperne eggehvide, sukker og fedt. Da eggehvidestoffene
er kvælstofholdige; sukker- og fedtstoffene er kvælstoffri,
lægger man vegt paa, at der er et nogenlunde bestemt
forhold mellem eggehvidemængden paa den ene side,
sukker-og fedtmængden paa den anden. I melkekjørenes
f. skal der saaledes være omtr. 5—7 gange saameget
eggehvide som sukker og fedt tilsammen. (Ved udregning
af næringsstofforholdet multipliceres først det tal, der
angiver fedtmængden, med 2.5, fordi fedtet er 2.5 gange
mere «varmegivende» end sukkeret; det udkomne lægges
til det tal, der angiver sukkermængden, og summen
divideres eller sammenlignes med eggehvidemængden.)
Om dette næringsforholds betydning har der dog til
forskjellige tider gjort sig gjældende forskjellige opfatninger.
Det er faa f.-midler, som hver for sig opfylder de krav,
som stilles til et fuldstændigt f., eller som er hvad man
kalder et normal-f. Melk regnes som normal-f. for det
nyfødte dyr, græs og hø som normal-f. for det voksne
dyr af drøvtyggergruppen. I alm. vil vore husdyrs f.
bestaa af en blanding af forskjellige slags f.-midler. En
saadan f.-b Ian ding vil tilfredsstille flere krav, hvoraf
de vigtigste er, at alle næringsstoffe er tilstede i
tilstrækkelig mængde og passende forhold, at f. har et passende
rumfang og en passende fugtighedsgrad, at det er sundt
og appetitligt og (hos melkedyr) har en god indvirkning
paa melken. Denne f.-blanding vil, især for melkekjørs
vedkommende, gjerne bestaa af flere forskjellige slags
f.-midler, hø, halm, rodfrugter og flere kraftfoderslag.
For at kunne sammensætte en høvelig f.-blanding benytter
man sig af den kemiske analyse af f.-midlerne i
forbindelse med de saakaldte f.-normer. Analysen giver
oplysning om, hvad de forskjellige f.-midler indeholder,
og f.-normerne om, hvad f.-blandingen bør indeholde af
næringsstoffe. Nogen rettesnor kan dette give, men der
bør altid tages tilbørligt hensyn til dyrene, til race, alder,
trivelighed, individualitet. Og dette gjælder ikke bare
f.-sammensætningen, men ogsaa f.-mængden. Faar dyrene
kun saa meget f., at de uden at give nogen ydelse eller
produkter holder sig i samme stand, kaldes foderet
vedligeholdelse s-f., det de faar mere, til ydelse eller
produkter, betegnes som produktions-f. F.mængden vil
staa nogenlunde i forhold til dyrets størrelse eller
levende-vegt. Ved beregningen af f.-mængden bruges .ofte
f.-enheden som maalestok. 1 kg. hø eller 2 kg. halm
eller kg. kraft-f. regnes for én f.-enhed. Især anvendes
denne i kontrolregnskabet, hvis hensigt nærmest er at
udfinde, hvormeget hvert enkelt dyr giver af produkter
i forhold til det opspiste f.
Foder, ældre svensk maal for flydende varer = 36
svenske kubikfod = 9.4219 hl.
Foderhæk er en beholder, hvis ene væg er ristformig,
og hvori foderet lægges ved fodring navnlig af sauer og
heste. Den maa være slig indrettet, at mindst muligt
af foderet spildes.
Foderkrybbe er en i regelen skaalformig, langagtig
foderbeholder, der altid anvendes ved fodring af kjør
og svin. Den maa være let at komme til saavel for
dyr som røgter, let at stænge og let at holde ren.
Fodevig, se Fote vik.
Fodfolk, se Infanteri.
Fodfødsel, se Fødsel.
Fodkys, et ærbødigheds- og underkastelsestegn, som
paverne i middelalderen krævede af alle kristne, ogsaa
af keiserne. Naar en pave er valgt, hylder kardinalerne
ham ved f. Det benyttes ogsaa nu ved alle høitidelige
audienser hos paven. Naar de audienssøgende kysser
korset paa pavens sko, gjælder denne hyldest dog ikke
pavens person, men Kristus, hvis stedfortræder paven
gjør krav paa at være.
Fodlager omslutter en staaende aksels nedre ende
og optager tryk fra dens endeflade.
Fodmerker (sjøudtr.), merker paa skibets stævne,
hvorved man kan se skibets dybgaaende; se ogsaa
Amningsmerker.
Fodpanel. Et bord eller en list, der anbringes rundt
væggene helt nede ved gulvet. Er som oftest profileret,
enten i en afdeling (enkelt f.) eller i to afdelinger (dobbelt f.).
Fodpund (el. p u n d f o d), enhed for arbeide, nemlig
det arbeide, der medgaar til at løfte 1 pd. 1 fod lodret
op. Et dansk f. = 0.15693 kgm.
Fodpunkt kaldes det punkt, hvori en perpendikulær
(normal) træffer den linje eller flade, som den staar
lodret paa. ~ Et punkts f.s-kurve med hensyn til en
given kurve er det geometriske sted for f.erne af de
perpendikulærer, som fra punktet kan nedfældes paa
kurvens tangenter.
Fodring af husdyrene er at give dem foder (se Foder).
Den arter sig forskjellig efter dj^renes art og det krav,
indicible ® usigelig (stor),
indicier - (t) Indizien — ©
indicia — ® indices m pl.
indict (e) anklage, sætte under
tiltale.
indictee @ anklagede,
angjældende.
indiction ® f, sammenkaldelse,
indictment (g) anklage,
tiltalebeslutning, klageskrift.
Indien - ® Indien n - (e)
India — (D rinde les Indes,
indifference indifférence
(D f, ligegyldighed.
indifferent (e). indifférent (f)
ligegyldig; @ ogs. passabel,
middel-maadig.
indifferently (e) om hinanden ;
uden forskjel.
indigénat (f) m, indfødsret.
indigence © & (f) f, trang,
nød: (f) ogs. de fattige.
indigène (f), indigenous ©
indfødt, indenlandsl^;
hjemmehørende.
indigent © & (f) nødlidende,
trængende.
indigeste (f) ufordøielig.
indigestion © & ® f, daarlig
fordøielse, daarlig mave. avoir
une i. de ® være overmæt, lei af.
indignant ©, indigné (f)
harmfuld, indigneret.
indignation © & (f) f,
indignation, harme.
indigne (f) uværdig; upassende;
oprørende, skjendig.
indigner (f) harme, oprøre,
s’i. harmes, oprøres, blive opbragt
(over).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
