Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fogaras ... - Ordbøgerne: I - indispensability ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
indkaldelse—indkvartering
339
Fojnica—Foldenfjord
340
Fojnica, by i Bosnien, kredsen Sarajevo, ved elven F. ;
1530 indb. (1895). F. har et gammelt franciskanerkloster
med et interessant arkiv og en rig botanisk samling.
Fok (sjøudtr.), paa store skibe det underste, største
raaseil paa den forreste mast (fokkemasten); til
fokkeraaen er fokkens overkant fæstet. Fokkevant og
fokkestag støtter denne mast. Paa mindre fartøier og paa
baade et trekantet seil paa fokkestaget. Se ogsaa Breifok.
Fokai’a (Fokæa), koloni fra Athen, anlagt paa Lilleasiens
vestkyst, berømt handelsby med to glimrende havne.
Indbyggerne gjorde lange sjøreiser over hele Middelhavet,
anlagde af kolonier bl. a. Massalia (Marseille) og Elea;
byen bestod oldtiden igjennem.
Fokal, vedrørende Fokus (s. d.).
Fökas, 602—610 byzantinsk keiser, blev efter et
blodigt regimente afsat og henrettet af Herakleios, som
dernæst udraabtes til keiser. I vesten er F.s navn kjendt
gjennem den i hans regjeringstid reiste F.-søile paa
Forum romanum, Roms seneste antike monument; paa
dens_ kapitæl stod tidligere F.s statue i forgyldt bronce.
Fökien, se Fukien.
Fo^kion (400—317 f. Kr.), feltherre fra Athen, discipel
af Platon, udmerkede sig i flere kampe, bl. a. ogsaa mod
Filip af Makedonien ; han ansaa det dog for bedst at
underkaste sig ham, da han mente, at kun han kunde
gjenoprette ro og orden; ogsaa efter Alexanders død
holdt han fast ved forbundet med Makedonien. Maatte
tømme giftbægeret, hvad man snart bittert angrede i Athen.
Fökis, landskab i Mellem-Grækenland i oldtiden, v. f.
Bøotien, 2200 km.^; væsentlig bjergland med græsgange
og skoge. Fokerne var en æolisk stamme; deres 22 byer
dannede et forbund; de vigtigste var Delfi med oraklet,
Elateia og Antikyra. Omkr. 357 f. Kr. kom fokerne i
strid med presteskabet i Delfi (se Hellige krige);
striden endte med, at Filip af Makedonien betvang dem,
ødelagde deres byer og tvang befolkningen til at bosætte
sig i landsbyer; F. reiste sig ikke senere.
Fokkemast, den forreste mast paa skibe med flere
master.
Fokkestag, det underste stag paa fokkemasten.
Fokschani, se Focsani.
Fokstuen, høifjeldssanatorium med skydsstation og
telegraf ved hovedveien over Dovrefjeld, Dovre herred,
Kristians amt. F., der tillige er en af statens fjeldstuer,
ligger i en høide af 982 m.
Fokstuhø, 1704 m. høit fjeld straks s. f. Fokstuen,
Dovre herred, Kristians amt.
Fokus (lat. focus, ildsted), i fysiken d. s. s. brændpunkt,
se B r æ n d f 1 a d e.
Foky^lides, græ. digter fra Milet ved midten af 6
aarh. f. Kr., forfattede (tabte) moraliserende digte og
ordsprog; hans navn bærer med urette et langt senere
digt, som er forfattet af en jøde.
Fokæa, se F o kaia.
Fol., fork. for folio (s. d.).
Folard [fålår], Jean Charles (1669—1752), fr.
militærforfatter, kjæmpede i Ludvig XIV’s hære, senere
med malteserridderne mod tyrkerne og stod endelig i
svensk tjeneste, men vendte ved Karl XII’s død tilbage
til Frankrige. F. skrev bl. a. «Nouvelles découvertes sur
la guerre» (Paris 1724) og «Fonctions et devoirs d’un
officier de camp» (Paris 1733), men hans hovedverk er
den sterkt omstridte «Histoire de Polybe avec
commentaires» (Paris 1727—30). F. søger i græsk og romersk
krigskunst støtte for en kolonne- og stødtaktik i
modsætning til hans tids linearformer og ildtaktik.
Fold. 1. En liden, helst flytbar indhegning for
kreaturer, mest sauer. Bruges dels for at holde dyrene samlet
om natten (nat-f.), dels forat de under beitningen ikke
skal fare over for store arealer om gangen og traakke
grøden ned. — 2. Betegnelse af grødeudbyttet, f.-righed.
Hos os betegner udtrykket et vist mangefold af udsæden;
avles f. eks. 10 hl. korn af 1 hl. udsæd, har denne givet
10 f. Ved dyrkning af planter gjælder det at dyrke
slige, som er f.-rige, d. e. giver mange f.
Foldalen. 1. Øst-vestgaaende, ca. 70 km. langt
side-dalføre til Østerdalen, v. f. hoveddalføret, Lilie-Elvedalen
herred. Hedemarkens amt. F., der udgjør et eget sogn
under Lille-Elvedalen prestegjeld, gjennemstrømmes af
elven Folla (s.d.). Gjennem dalen fører hovedvei fra
Lille-Elvedalen jernbanestation til Hjerkin paa Dovreveien.
Den tætteste bebyggelse grupperer sig om kirken, der ligger
omtr. midt i dalføret ca. 720 . m. o. h. Her ligger ogsaa
Foldals verk (s. d.). Forøvrigt er dalen spredt bebygget.
— 2. Sidedal til Surendalen, se Trold hei m en.
Foldals verk, kobberverk med flere gruber og skjærp
i Foldalen, Lille-Elvedalen herred. Hedemarkens amt.
Kobberforekomsten ved Foldalsgruben opdagedes i 1747
af en foldøl. Gruben blev solgt til Fredriksgaves verk
i Sel i Gudbrandsdalen, og udbrydning af malm sattes
straks igang. Allerede vinteren 1747—48 blev der
udbrudt 3000 tønder malm. Efterhvert optoges flere gruber,
saaledes grev Moltkes grube, Godthaabsgruben,
Grims-dalen grube m. fl., og der anlagdes flere smeltehytter.
I det 18 aarh. uddreves der betydelige mængder kobber,
i aaret 1791 saaledes 350 skpd. (56 000 kg.) malm. I
1751 fik verket sin egen kirke. I 1826 blev F. kjøbt
af Røros verk med samtlige gruber og hytter for en sum
af 1250 kr. Driften aftog fra denne tid, og omkring
aarene 1844—48 ophørte den ganske. Lovise smeltehytte
i Lille-Elvedalen benyttedes dog for Røros verk lige til
1879, da den brændte. I de sidste aar er driften ved
F. gjennemoptaget i stor stil af aktieselskabet The
Foldal copper and sulphur co. ltd. Der er opført en
række bygninger for arbeidere og administration,
taug-bane er bygget mellem gruben og Lille-Elvedalen
jernbanestation, og elektrisk kraftstation er opført ved
Egnunda, bielv til Folla. I 1907 blev der udbrudt 39 500
tons kis med en arbeidsstyrke paa 350 mand, der i 1908
er øget til 416. Som sikkerhed for vedkommende
kommune til fattigunderstøttelse i tilfælde af, at driften skulde
maatte indstilles, er selskabet tilpligtet at afsætte et fond
paa 30 000 kr.
Foldenfjord el. Folla (af fold, den brede^ flere
steder forekommende navn paa brede, dybe fjorde i
Norge. Særlig nævnes den veirhaarde, aabne 1. F. i
Nordre Trondhjems amt n.v. f. Namsos. Denne fjord,
der regnes at begynde omtrent ved grænsen mellem
Søndre og Nordre Trondhjems amt, er i sit ytre parti
bred og aaben uden foranliggende skjærgaard og strækker
sig mod nord til Viktens øgruppe. Det er et af de
veir-haardeste fjordstykker langs leden paa Nordland. Fra
call in; summon, cite — ®
appeler ; faire entrer (venir); convoquer ;
citer (au tribunal).
indkaldelse - (t) Einberufung,
Vorladung f - (g) calling in,
sum-mons — (f) appel m; convocation,
citation f; retrait m.
indkapsle — (t) (sich)
verkapseln - (e) capsulate — (f)
(s’)en-kyster.
in(d)kassere — ©einkassieren
— (e) cash, receive, recover, collect —
(Rencaisser; faire rentrer ; toucher.
in(d>kassering — ®
Einkassieren n — (è) cashing, collection,
recovery — (?) encaissement m.
indkjøb - (^ Einkauf m - @
purchase – (f) achat m; (pl) des
emplettes f pl. indkjøbspHs
-(t) Einkaufspreis m — @ prime
cost, cost (trade) price - (f) prix
(m) coûtant, de revient.
indkjørsel – ® Einfahren n,
-fuhr, -fahrt f, Thorweg m — ©
(f. eks. af korn) carting in ; (til et
sted) entrance, avenue, appi’oach
- ® (r)entrée; porte (f) cochère.
indklarere — (t) einklarieren
- (g enter inwards, clear in - ®
expédier (un navire) à l’entrée.
indkomster se indtægt(er).
indkræve — ® einfordern —
(e) collect, gather - ® exiger,
demander; lever, recouvrer.
indkvartere — (t) einquartieren
— (e) quarter, billet — ® loger.
indkvartering — ®
Einquartierung f - ® quartering - ®
logement; (mise (f) en)
cantonnement m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
