- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
341-342

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Foldereid ... - Ordbøgerne: I - indlade ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

341

Foldereid—Fo^Igore

det brede fjordgab skjærer flere lange, trange fjorde
(hvoriblandt Namsfjorden) dybt ind i landet. Selve F.
fortsætter mod n.ø. først i den forholdsvis brede
Opløi-fjord og senere i den ca. 50 km. lange, trange Indre F.
— 2. F. i Nordland, n.f. Bodø. Den aabne, brede egentlige
F. skjærer mod øst ind fra Vestfjorden og deler sig
snart i to hovedgrene: Nordfolden mod n.ø. og
Sørfolden mod s.ø., der begge igjen forgrener sig i flere,
trange smaafjorde, der opspalter de omliggende vilde
fjeldtrakter i en række mindre partier. F. er en meget
god sildfjord. Det omliggende distrikt (nu prestegjeld,
indtil 1886 tillige herred) benævnes Folden. — Det
gamle navn paa Kristianiafjorden var ogsaa Fold, deraf
navnene Follo, Vestfold og Austfold, hvilke sidste navne
nu er foreslaaet gjenoptaget som navne henholdsvis paa
amterne Jarlsberg og Larvik og Smaalenene.

Foldereid, herred i Nordre Trondhjems amt, paa
grænsen mod Nordland, 513.20 km.^ med 989 indb.;
1.97 pr. km.^ Herredet, der svarer til F. sogn af
Kolvereid prestegjeld, ligger omkring den indre del af den ca.
45 km. lange, smale, indelukkede fjord i Indre Folden.
Fjeldene, der er afrundet med tildels temmelig steile
sider, naar paa grænsen mod Nordland op til henimod
900 m. (Fuglstadfjeld 879 m.); de er for det meste
skog-klædt (løv- og naaleskog) til en høide af ca. 300 m.
Gaardene ligger spredt langs Foldenfjordens begge bredder.
De vigtigste næringsveie er skogbrug og jordbrug. Der
findes mange sagbrug, et meieri. Opgave over
fordelingen af aker og eng m. v. foreligger ikke. Fiskeriet
spiller ingen væsentlig rolle; udbyttet opgives (1906) for
F. sammen med Kolvereid til 8728 kr. Herredet staar
ved offentlig kjørevei fra Foldenfjordens bund gjennem
Høilandet og Overhallen i forbindelse med Namsos.
Fra F. kirkested fører derhos bygdevei over til Kolbotn
i Bindalen (Nordland). F. sparebank, oprettet 1901.
Antagen formue 1907 391 000 kr., indtægt 108 000 kr.

Foldet (bot.), 1. om bladleie(s.d.); 2. f. kaldes frøhviden,
naar frøskallen bugter sig ind i den, som f. eks. hos muskat.

Foldning, se Lagstilling.

Fole, hestens unge. Føl («folunge») er det
almindeligste udtryk for ungen det første aar, f. bruges sjeldnere
i dette tilfælde. Dyret i 1- 3-aarsalderen kaldes hyppigst
unghest, sjeldnere f. og da væsentlig handyret.

Fole’ngo, Teofilo (1492—1544), ital. digter, en af
^em som tidligst skrev paa makaronisk latin, d. e., for
hans vedkommende, latin blandet med italiensk. Var
munk, men forlod sit kloster og førte i længere tid et
temmelig eventyrligt liv, indtil han atter lod sig optage
i kirkens skjød, hvor han siden forblev. Han var en
stor satiriker. Hovedverk: «Macaronea» (25 bøger;
pseudonym: Merlin Gocai), i den burleske genre. Som senere
Gervantes, parodierer han her og i «Orlandino» (karikatur
af Ariosts «Orlando furioso») de vandrende ridderes liv og
haaner tilhge den slaviske efterligning af antiken. I et
andet arbeide gjør han nar af hyrdestilen. Senere udgav
han «Il chaos del Triperuno», hvor han parodierer selveste
Dantes «Divina commedia». Tilslut blev han hellig og
forfattede rent religiøse sager. Hans satire var paavirket
af Erasmus Rotterdamus. Interessant er han ogsaa
derved, at han blev en af Rabelais kilder; denne nævner
ham i «Pantagruel».

da San Gimignano 342

indlade—indlevering

Folgefonnen el. Folgo (folga betyder tyndt dække
af sne), sandsynligvis Norges tredje største snebræ, ligger
syd for Hardangerfjorden mellem denne i nord og vest,
Sørfjorden med Oddadalen i øst og Aakrefjorden med
Rullestaddalen i syd. Frostisen i Nordland er endnu
ikke opmaalt, men antages at være mindre end F.,
hvorimod Jostedalsbræen i Sogn og Svartisen i Nordland er
større. F. har sin største udstrækning (34 km.) i syd—
nord; sin største udstrækning i øst—vest (16 km.) har
den i sit sydlige parti. Ved de trange fjeldrevner
Blaa-dalen og Kvitnedalen er den opdelt i tre adskilte partier,
hvoraf det sydligste er det største og høieste (1653 m.).
Hele bræens fladeindhold udgjør 270 km.^ I øst ligger
snekanten helt ud paa stupet af den steile fjeldstyrtning
mod Sørfjorden. I nord, vest og syd er der et belte af
snehare, sterkt opdelte fjeldpartier mellem bræen og
fjorden. F. sender flere vakre bræarme nedover mod
fjorde og dale, saaledes i øst Buarbræen, Blaadalsbræen
Tokeimsbræen, i vest Bondhusbræen og Juklevassbræen
m. fl. Over F. fører flere adskillig benyttede turistveie,
hvoriblandt særlig nævnes overgangen fra Gjerde eller
Sundal ved Maurangerfjorden til Tokeim eller Buar i

Folgefonnen: Rand mod Jukladal, Jondalherred. Lidt al
Dravlevand sees i forgrunden. Tilvenstre stikker Varanut frem.

Odda. Fra bræen har man et storartet rundskue. Seet
fra Hardangerfjorden i vest eller fra Hardangervidden i øst
virker F. med sin mægtige, skinnende sneflade
imponerende. Traditionen beretter om, at med bræelve, der
kommer fra F., fulgte der ofte forskjelligt husgeraad,
som tiner, kar, møllestene o. 1.; herfra skriver sig
formentlig sagnet om, at der, hvor bræen nu ligger, laa
før syv prestegjeld (efter en anden beretning ét
prestegjeld: Folgedalen), der blev begravet under et vældigt
snefald. Nævnes bør ogsaa, at Peder Glausson i sin
«Norges beskrivelse» af 1632 fortæller, at bræens
egentlige navn er Fuglefang, hvilket navn skulde komme af,
at der paa bræen findes «en mængde fugle af forskjellig
farve: hvide, sorte, grønne, gule, røde o. s.v., som holder
sig i revnerne».

Fo’lgore da San Gimignano [-dziminånå], ital.
middelalderlig digter fra den første tredjedel af det 14 aarh.
San Gimignano er en by i Mellemitalien, nær Siena.
F. skrev folkelige og humoristiske sonetter. I én samling
(«Corona de’ mesi») skildrer han de adspredelser, enhver
af aarets maaneder kan byde; den er tilegnet en sel-

indlade : i. sig — (t) sich
einlassen - @ engage in, enter into
(on); (foretagende) embark in ; (paa
at) undertake to — (f) (i) entrer en,
engager. Her (une conversation);
(med) se lier avec, avoir affaire à :
(paa) s’engager, se lancer (entrer)
dans, se mêler de; (paa at)
entreprendre de.

indland - ® Inland n; (det

indre af landet) Binnenland — (g)
home-country; inland, interior
-(|) (intérieur du) pays m.
indlands- - ® Binnen-, I.and- — ©
inland (town) - ® de l’intérieur.

indlede — ® einleiten; (eine
Bekanntschaft, ein Gespräch)
anknüpfen — © introduce; preface;
(undersøgelse) set on foot; enter
into (negotiations) — ® introduire;

ouvrir ; faire (la connaissance de q);
lier, engager (une conversation);
entrer en (négociations).
indledende — (t) einleitend - ©
introductory, preparatory, prefatory

— (f) préliminaire; d’introduction,
indledning — Einleitung f

— @ indtroduction, preamble —
(f) introduction f; avant-propos m,
préface f.

indlemme — (t) einverleiben —
@ incorporate — (f) incorporer.

indlemmelse — (t)
Einverleibung f - © & (f) incorporation f.

indlevere - (t) einliefern — ©
deliver — (f) remettre, (dé)livrer;
(ansøgning) présenter ; (reisegods)
consigner.

indlevering — ® Einlieferung

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:09:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free