Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeforsikring ... - Ordbøgerne: I - indrullering ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
351
Folkehøiskoler
352
indsende—indskrænke
Ved udgangen af 1904 ialt 17 f.-selskaber med 15 à 16
mill, policer for en forsikringssum af 7967 mill. kr. (mod
Englands 4430 mill, paa samme tidspunkt). Paa det
europæiske kontinent har ogsaa f. flere steder faaet stor
udbredelse. Især er dette tilfælde i Tyskland (ved
udgangen af 1904 14 f.-selskaber med over 5 mill, policer
og en forsikringssum af ca. 816 mill. kr.). Ogsaa i Norden
har f. havt adskillig fremgang. 1 Danmark blev det første
f.-selskab, Dansk f.-anstalt, stiftet i 1896 (ved udgangen
af 1907 96278 policer og en forsikringssum paa 28372417
kr.), og flere andre livsforsikringsselskaber har optaget
arbeidet med f. ved siden af det ordinære
livsforsikrings-arbeide. I Sverige driver ogsaa flere selskaber f. Det
største er Trygg, der begyndte virksomheden i 1899 og har
havt en efter nordiske forhold særdeles kraftig udvikling.
I Norge forsøgte Brage i 1892 at indføre
arbeiderforsik-ring med ugepræmier fra 25 øre. Forsøget blev dog
snart opgivet. Senere har Glitne og Minerva lagt an paa
smaaforsikringer uden dog i denne retning at vinde
synderlig tilslutning, nærmest vel fordi de ikke var
organiserede efter de egentlige f.-selskabers mønster. Adskillig
fremgang har derimod f.-selskabet Fram havt; det er
stiftet 1903 efter forbillede af det svenske Trygg. Ved
udgangen af 1907 havde dette selskab ikraft 30 268 policer med
ugepræmier for en forsikringssum af 7 766 466 kr. [Litt.:
«History of the Prudential assurance company» (London
1880); Frederick L. Hoffman, «History of the Prudential
insurance company of America 1875—1900» (Nework
1900); «F. i England og Amerika», en artikelrække i
«Forsikringstidende» for 1903; Beretningen fra den femte
internationale kongres for forsikringsvidenskab i Berlin 1906.]
Folkehøiskoler, frie skoler for den voksne ungdom,
med det formaal ikke at give faguddannelse, men
almenmenneskelig udvikling. F. er opstaaet i Danmark og
har derfra bredt sig til Norge, Sverige, Finland og
Nordamerika i mere eller mindre tillempet form. Den
opstod som et udslag af den national-religiøse vækkelse,
som gik gjennem det danske folk i begyndelsen af det
19 aarh., og hvis mægtigste kraft var digteren N. F. S.
Grundtvig. Han saa fædrelandets redning i de svære
tider i at vække folket til at se ud over øieblikket og
øse kraft og tillid af fortiden for at kunne berede
fremtiden. Han vilde «vende børnenes hjerter til deres fædre»,
og han oversatte til den ende for det danske folk Sakso,
Snorre og Beovulfs draapa og skrev sine bibel-,
kirke-og verdenshistoriske digtninge. I aarenes løb blev han
klar over, at denne gjerning maatte øves gjennem en
skole og bare kunde lykkes gjennem «det levende ord»,
gjennem mundtligt, varmt og begeistret foredrag,
saa-ledes som han selv havde hørt det af Henrik Steffens.
Ungdomstiden var for ham «aandens skabertime, den
tid, da de store udsigter skal aabne sig». I 1831 gav
Fredrik VI sit høitidelige løfte om raadgivende
stænderforsamlinger; Grundtvig saa heri en ligefrem opfordring
til at skabe saadanne institutioner, som kunde give folket
den nødvendige oplysning til at udøve sine
samfundsmæssige pligter. Folket maatte faa adgang til «en
dannelse, der som midtpunkt har fædrelandet med dets
hele naturlige og historiske beskaffenhed henført til det
virkelige liv og øieblikkets krav, hvorved fædrelandets
litteratur baade finder opmuntring og gjør gavn, og hvor
man lærer at skatte den videnskabelighed, man skal
skatte til». Han tænkte sig Sorø, Kristian I V’s
ridderlige akademi og Holbergs gamle skole, som det rette
hjemsted for en saadan høiere folkedannelse.
Universitetet var for ham bare en arne for en livsfiendtlig
videnskabelighed, som intet forhold havde til folkets
opgaver. Han vandt ogsaa Kristian VIII for planen om
en «realhøiskole» i Sorø, men ved hans død 1848 faldt
den bort. Derved kom den danske f. til at blive en
privat, ikke en statsskole, til at hente sine elever ikke fra
de høiere, men fra de bredere lag af samfundet, men
derved kom den ogsaa til at arbeide i fuld frihed efter
dens lederes personhge eiendommelighed og skjøn over,
hvad der trængtes. — Allerede før planen om oprettelsen
af Sorø høiskole strandede, havde den første frie f. seet
lyset. Sønderjyderne havde i 1844 faaet igang Rødding
høiskole til vern om det danske modersmaal. I 1851
oprettede Kristen Kold den første f. i Ryslinge. Den tog
sigte paa ungdommen fra de tarveligere bondehjem, og
livet paa skolen indrettedes derefter. Kold selv var en
dyb religiøs natur, som særlig lagde vegt paa skolens
vækkende indflydelse til personlig sandhedserkjendelse.
Da Danmark i 1864 led sit store nederlag, gik en skare
unge og varmhjertede mænd, alle Grundtvigs lærlinge,
til f.s gjerning for at gjenreise modet og troen paa
Danmarks og Nordens livsret hos det danske folk. Blandt
disse var Ludvig Schrøder, som særlig saa opgaven i at
vække de unge til kjærlighed til samfundet, som vilde,
at de skulde lære at erkjende, «at livet er tomt, naar
man ikke lever for noget større end sit eget jeg». I
aarene 1865—67 oprettedes ikke færre end 31 nye skoler;
de mest kjendte af disse var Askov, grundlagt af Schrøder,
Vallekilde, af Ernst Trier, og Testrup, af Nørregaard, og
Baagø. — 1870-aarenes realisme medførte, at man ved
enkelte skoler indførte praktiske fag, og de skarpe
politiske brydninger 1880—90 skabte en opinion mod
skolerne baade fra de radikale europæere og fra høire,
som forsøgte at oprette sine egne skoler. Ogsaa den sterke
indremissionsretning søgte at bekjæmpe de
Grundtvigske skolers indflydelse blandt bønderne ved at oprette
egne saadanne. — Siden 1851 har staten givet et aarligt
tilskud til f. og derhos en aarlig understøttelse til
trængende elever. Tilsammen udreder staten til begge disse
formaal over 400 000 kr. om aaret. Skolernes samlede
elevtal er for tiden over 7500, deriblandt ikke faa
sønderjyder, nordmænd og svensker. De fleste skoler eies af
forstanderne, nogle af bønderne selv, medens Askov og
Grundtvigs skole er selveiende institutioner. Askov er en
saakaldt «udvidet» høiskole, et tilløb til at virkeliggjøre
Grundtvigs plan med Sorø. Undervisningen strækker sig
her over to vinterhalvaar, for mænd og kvinder sammen.
Ellers er âet almindeligt, at der er et vinterkursus for
mænd og et sommerkursus for kvinder. For lærere ved
folkehøiskolerne er der oprettet universitetskurser;
saadanne kurser holdes ogsaa paa Askov. — Den danske f.
har øvet en stor og mangesidig indflydelse paa dansk
folkeliv og arbeide, paa politik og paa landbrug. Dens
oprindelige karakter er i de senere aar delvis betydelig
ændret. Ved siden af historien og mytologien har den
moderne naturvidenskab enkelte steder fundet en bred
plads og har talentfulde lærere. Men skolernes kristelige
indsende — ® einsenden — (e)
send in; remit, transmit —
©envoyer, expédier, adresser.
indsender — (t) Einsender m
— (e) correspondent — (f)
correspondant m.
indsigelse — ® Einspruch m,
-rede, -sage f — ® objection,
exception. protest — (f) objection,
opposition, protestation f; (ned-
lægge i.) s’opposer (å); protester,
réclamer, se récrier (contre).
indsigt Einsicht,
(Er)kennt-nis f - @ insight, information
-(f) intelligence f, entendement m;
connaissance(s). lumières f pl.
ind-sigtsfuld - ® einsichtsvoll - @
well informed — (f) entendu,
éclairé; intelligent.
indsjø — ® See, Landsee m —
(e) lake — (f) lac m.
indskibe: i. sig - (t) sich
einschiffen — @ ship, embark —
® s’embarquer.
indskjærpe — ® einschärfen
— (e) inculcate, enforce, enjoin
(smth on one), bring home (to)
-(?) recommander, inculquer.
indskriden - ©Einschreitung
f - (e) interference, intervention
-(f) intervention f.
indskrift — ® Inschrift f —
© inscription, legend - ®
inscription f.
indskrive — (t) einschreiben —
@ enter, book — (?) enregistrer,
insérer.
indskrænke —(t) einschränken,
beschränken - © restrict; limit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
