Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeinitiativ ... - Ordbøgerne: I - indskrænkethed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
353
Folkeinitiativ—Folkeracer
aand er ikke forandret. — Den skandinaviske bevægelse
førte f. til Norge. Allerede i 1864 oprettede O. Ars^esen
og Herman Anker, som begge var Grundtvigs disciple,
en f. paa Sagatun ved Hamar. I 1867 grundlagde
Christopher Bruun en f. paa Vonheim i Gausdal sammen
med Frits Hansen, i 1871 Jakob Sverdrup en i Sogndal
og i 1873 Viggo Ullmann en i Østre Moland, som senere
flyttedes til Landvik ved Grimstad og i 1880 til Seljord.
Enkelte andre steder opstod der ogsaa f., som blev drevet
en kortere eller længere tid. F., navnlig de
Grundtvigske, mødte en sterk modstand inden kirkelige og
politisk konservative kredse. For at modarbeide dem
oprettedes de saakaldte amtsskoler, hvis undervisning og
fagkreds lagdes nærmere til folkets tilvante opfatning af
skolen som en praktisk nyttig institution. Baade Sagatun
og Vonheim nedlagdes efter en del aars virksomhed, og
de andre havde ogsaa ret vanskelige kaar. Efterhaanden
ophørte den skarpe strid mellem amtsskoler og f.; de
nærmede sig mere til hinanden, og de nyder nu begge
samme offentlige understøttelse. Denne er ordnet
saa-ledes, at der af oplysningsvæsenets fond udredes det
tredobbelte bidrag af, hvad amtstinget bevilger af
amtskassen. Statsbidraget er betinget af, at skolens og
undervisningens ordning og plan, efter at være vedtaget af
amtstinget, approberes af kongen. Af f. og dermed
be-slegtede ungdomsskoler har man for tiden (jan. 1909) 21.
Af disse er Telemarkens i Seljord, Jæderens i Kiep, Voss,
Møre i Ørsten, Sund i Inderøen og Eidsvolds
«videre-gaaende f.». — Ogsaa i Sverige medførte skandinavismen
oprettelsen af f. Aug. Sohlman, «Aftonbladet»s redaktør,
var særlig virksom for at grundlægge saadanne. I 1868
aabnedes de tre første, og for tiden (jan. 1909) er der 34.
I Finland er der 23 f., 16 med finsk sprog, 7 med svensk.
Ogsaa i England, Tyskland og Nordamerika har f.
tilvundet sig megen opmerksomhed, og i de to sidste lande
har der været gjort forsøg paa at indføre dem; saaledes
oprettedes i Elk-Horn i Nordamerika en dansk f. med
nordmanden Olav Kirkeberg som lærer i 1878 og i
Allersdorf i Holstein en skole af Fr. Lemche.
Folkeinitiativ er en i forfatningen anerkjendt ret for
et vist antal borgere til at kræve folkeafstemning, ang.
hvorvidt et lovforslag eller anden statsforanstaltning skal
indbringes for de alm. statsmagter. F. kjendes i Schweiz’
forfatning (s. d.).
Folkekirke er et begreb, som først har faaet hævd i
Danmark (Grundtvig). F. vil sige et kirkesamfund, som
principielt omfatter det hele folk. F. har altsaa samme
omfang som statskirken, men adskiller sig fra denne
derved, at den ikke forudsætter en bestemt forfatning,
men ligesaa vel kan være uafhængig af staten som styret
af denne. Paa den anden side adskiller f. sig fra
frikirken derved, at frikirken hviler paa
frivilligheds-principet (resp. indmeldelse), medens f. hviler paa
barne-daabens forudsætning (resp. ikke-udmeldelse). Hos os
er der i det sidste reist en bevægelse for statskirkens
overgang til f.
Folkekjøkken, se Damp kjøkken.
Folkeliste,, se Mønstringsliste.
Folkeminder, folketraditioner, se Folkeeventyr,
Folkeviser, Folklore, Gaader, Heltedigtning,
Ordsprog, Overtro, Sagn, Skikke.
354
indskrænkethed-indsmigrende
Folkemuseet, se Norsk folkemuseum.
Folkemusik omfatter al den musik, som det hele
folk eller en landsdel har gjort til sin egen, enten
saaledes at den er opstaaet i selve de brede folkelige lag,
eller at disse har tilegnet sig et stykke musik uforandret
eller gjennem en omdannelse. Den vigtigste art af f. er
folkevisen.
Folkenborg, høitliggende gaard i Eidsberg herred,
Smaalenene, straks s. f. Mysen jernbanestation. Ved F.,
der er kjendt som kong Haakon Haakonssøns fødested,
har der tidligere ligget en kirke.
Folkeoplysningsselskabet eller Selskabet for
folkeoplysningens fremme, stiftet i Kra. 23 sep. 1851, havde
til formaal at «virke til folkets oplysning med særligt
hensyn til folkeaandens vækkelse, udvikling og forædling».
Det havde i 1860-aarene 4—5000 medlemmer, men gik
efterhaanden sterkt tilbage og opløstes 1899. Det virkede
navnlig ved udgivelse af tidsskriftet «Folkevennen», som
udkom heftevis med 48 bind samt mange tildels
værdifulde tillægsbøger 1852—98. Tidsskriftet bragte talrige
bidrag af fremtrædende norske forfattere. Blandt dets
redaktører var Ole Vig (1852—57), Eilert Sundt (1857—
66) og Hartvig Lassen (1868—97) samt under ny udgiver
J. Raabe (1899—1900), med hvilket aar det ophørte at
udkomme.
Folkeparti er i flere lande navnet paa et demokratisk
parti eller partigruppe. 1. I Tyskland opstod et f.,
«Deutsche Volkspartei», i 1866; det krævede folkeligt
selvstyre, Preussens overvegt i riget trængt tilbage,
indskrænkninger i hærudgifterne og sociale reformer. Det havde
sin største styrke under valgene 1893, da det talte 167 000
vælgere; ved valgene 1907 var dets styrke sunket til
139 000 stemmer. — 2. I Amerika et 1891 grundlagt parti,
som især fandt udbredelse i veststaterne blandt tilhængerne
af det tidligere landmandsforbund (sml. Farmers’
alliance), og hvis program var beskyttelsessystemets
afdæmpning, statens overtagelse af jernbaner og
telegraflinjer, fri sølvudmynting og kamp mod trusterne. Det
tilførte ved valget 1896 demokraternes kandidat Bryan
sine stemmer. Senere er det smeltet sterkt sammen til
fordel for det alm. demokratiske parti. — 3.1 Sverige
opstod som følge af, at det gamle og det nye
landtmanna-parti blev slaaet sammen til et, f. 29 april 1895 som en
gruppe paa 32 medlemmer af andra kammaren. Dets
program var at virke for den statsborgerlige og kommunale
stemmerets udvidelse, afskafl’else af tolden paa
næringsmidler, arbeiderbeskyttelsens og afholdspolitikens
udvikling, indførelse af selvangivelse og progressiv
indtægtsskat, unionens befæstning paa ligestillethedens grund
med fælles udenrigsminister (svenske eller nordmand)
og fælles diplomati. Det lykkedes gruppen, der lededes
af D. Bergström, at undergrave landtmannapartiets
magtstilling i rigsdagen. 1899 fik den 46 medlemmer i denne,
men i 1900 sammensmeltedes den med de øvrige liberale
grupper til det «liberale samlingsparti».
Folkepensionering, se Folkeforsikring.
Folkeracer el. rettere menneskeracer. Racen er
antropologiens hovedafdeling indenfor arten menneske,
en type med et vist antal arvelige fællestræk, der
adskiller den fra andre typer. Det er af forskjellige
aarsager meget vanskeligt at foretage en racedeling af
confine; (sig) retrench — ®
restreindre, réduire, limiter, borner;
(i. sig til) ogs. se contenter de.
indskrænkethed — ®
Beschränktheit, Beschränkung f — @
shallowness — ® espriî (m) borné,
étroitesse (f) d’ésprit.
indskrænkning — (t)
Einschränkung, Beschränkung,
Begrenzung f - © limiting osv., li-
mitation, restriction ; retrenchment;
modification, qualification — ®
restriction, réduction, limitation;
(forbehold) réserve f.
indskud — @ Einschuss, -satz,
Beitrag m. Kontingent n — ©
contribution, quota; entrance fee; (i
bank) deposit - (f) (indbetaling)
versement m; (indsats) mise f;
(kontingent) contingent m, quote-
part f; (i skrift) interpolation,
intercalation f.
indskyde – ® einschiessen —
© pay in; (gevær) prove — (?)
verser, déposer; apporter; (gevær)
éprouver, essayer.
indskydelse — ® Eingebung
f - © suggestion, inspiration - (f)
inspiration, suggestion; idée f.
indskyder — ® Einschiesser m
— © depositor — (f) déposant;
apporteur m.
indsmigre sig — ® sich
einschmeicheln — © ingratiate one’s
self with one, insinûate one’s self
into one’s favour - ® s’insinuer
(auprès de q).
indsmigrende — ®
einschmeichelnd - © ingratiating, ingratia-
12 — Illustreret norsk konversationsleksikon. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
