Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fonomimik ... - Ordbøgerne: I - inelegance ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
371
Fontane’ller—Fontæne
372
inexécution—infaisable
grad knyttet, hvorfor han er blevet betegnet som den
«klassiske berliner» i den tyske litteratur. Den F.’ske
roman naaede sit høidepunkt, da tendensdigtningen
holdt paa at løbe ud i sandet, og den unge naturalisme
dannedes; han befinder sig etsted i rummet mellem
Spielhagen og Gerh. Hauptmann. Den ældre F. stod
under eng. indflydelse. Først virkede balladerne paa
ham; her lærte han som lyriker den prægtige, knappe,
sprog-mægtige stil («Gedichte», 1851; «Balladen», 1861);
berømt blev hans «Archibald Douglas» til Loewes musik.
Dickens tiltrak ham dernæst ved sin ironiske humor.
Men romanforf. F. blev sig selv, fordi det milieu, han
behandlede, var egenartet og forholdsvis nyt i litteraturen.
Det er det brandenburgske høiere samfundsliv, han uden
snævre fordomme gjør til gjenstand for kritik. Efter den
gedigne historiske roman fra 1812—13 «Vor dem Sturm»
(1878) og «Schach von Wuthenow» (1883) anføres her
særlig «Irrungen, Wirrungen» (1888) og «Stine» (1890), der
tilsammen betegner høidepunktet af hans ofte hensynsløse
realisme; «Unwiederbringlich»(1891), «FrauJennyTreibel»
(1892), «Effî Briest» (1895), maaske hans mesterverk; «Die
Poggenbuhls» (1896) og «Der Stechlin» (1899). Sin
fødeegns natur og mindesmerker skildrede han i de meget
læste «Wanderungen durch die Mark Brandenburg»
(1862—82 i 4 bd.), sit ungdomsliv i de interessante «Meine
Kinderjahre» (1894) og «Von Zwanzig bis Dreiszig» (1898).
Ges. Werke. I serie. «Romane und Novellen» (i 10 bd.,
Berlin 1905). [Litt.: Servaes, «Th. F.» (Berlin 1900);
J. Ettlinger i «Die Litteratur», udg.af G. Brandes (bd. 18).]
Fontane’ller kaldes hos fosteret og spædbarnet de
uforbenede dele af kraniet. Den største, den firkantede
f., findes mellem pandebenene og issebenene, den
trekantede f. mellem disse og nakkebenet. De spiller en
stor rolle ved bestemmelsen af fosterets stilling under
fødselen. I løbet af andet eller tredje aar er f. lukket,
ved engelsk syge noget senere. — Fontanelle kaldes et lidet
saar, som kunstig anbragtes paa skinnebenet og holdtes
aabent ved at indlægge en ert. Anvendes nu ikke mere.
Fontange [fötä’z], kvindelig hovedpynt, der kom paa
mode i slutten af 17 aarh. og som bestod af en
vifte-formig, opstaaende kniplingsbesætning med baandsløife;
i Frankrige afskaffet 1714. I Norden, hvor f. kaldtes
sæt el. top, holdt den sig til 1750 (se pi. Frisure,
fig. 43, og Dragter, fig. 38).
Fontanges [fötä’z], Marie Angélique de
Sco-railledeBoussille, hertuginde af (1661—81), Ludvig
XIV’s elskerinde (efter Madame de Montespan). Efter
hende opkaldtes fontange (s. d.).
Fontenay-le-Comte [fôtnœ-ld-kôt], gammel by i det
vestlige Frankrige, depart. Vendée, paa begge sider af
elven Vendée, bielv til Sèvre-Niontaise; 7504 indb. (1901).
F. har en merkelig domkirke i gotisk stil.
industrielle anlæg, handel med korn og trævarer. Ved F. slog
republikanerne under Chabot vendéerne 16 mai 1793.
Fontenay-sous-Bois [fotnæ-su-bwa’], by i det n.v.
Frankrige, depart. Seine, 2 km. ø. f. Vincennes; 8985 indb.
(1901). Bekjendt for sine haver.
Fontenelle [fôtnœlj, Bernard Le Bovier de
(1657—1757), spillede i sin samtid en betydelig rolle som
forfatter og ved sin konversation. Begyndte med at
skrive alt muligt i datidens mondæne stil og blev i den
anledning harcelleret især af La Bruyère. Han slog
igjenneni ved sine «Dialogues des morts». Hans
«Entretiens sur la pluralité des mondes» (1686) viste hans
glimrende begavelse i populær fremstilling af
naturvidenskabens resultater. Han var en egte søn af
oplysningstiden : kartesiansk forstandstilbeder med kulsviertro paa
fremskridtet. I sin «Histoire des oracles» angriber han
indirekte kristendommen. Han var livsvarig sekretær i
det franske akademi og skrev dettes historie.
Fontenoy [fotnwa], en helg. landsby 10 km. s.ø. f.
Tournai. Her stod 1745, i den øster, arvefølgekrig, et slag
mellem en fransk hær under Moritz af Sachsen og den
eng.-holl.-østr.-hannoveranske hær. Franskmændene tabte.
Fontenoy-en-Puisaye [fotnwa’-å-pyizæ’], fr. landsby
nær Auxerre. Slag 841 melL Ludvig den frommes sønner.
Fontevrault [fontvrå’], by i Frankrige, dept.
Maine-et-Loire, med 2302 indb. (1901). Her laa det berømte
kloster F., grundlagt omkr. 1100. Det var et
dobbeltkloster med et mindre munkekloster og et meget stort
nonnekloster. Det blev ophævet 1790, og 1811 blev det
omdannet til forbedringshus.
Fontinälis, bladmoser, som lever i vand, og som
særlig udmerker sig ved de kortstilkede sporehuse med
dobbelt peristom og ved sine tre bladrækker, lait 25
arter, af hvilke f. antipyretica (kildemos) er alm. hos os,
som forøvrigt i hele PZuropa.
Fontsëne (af lat. fons, foniis, kilde), brønd,
springvand. Der findes talrige typer af f., alt efter deres
størrelse, formaal og anbringelse (i huse, gaardsrum, bypladse
eller parker). Af større, berømte f. kan nævnes følgende,
ordnet efter typer: 1. Hus- og gaards-f., fritstaaende,
med skaalformede bassiner og enkelte straaler : Del Taddas
f. med Verrocchios gut med Delfin i Palazzo Vecchio,
Florens; «Gänsemännchen» i Nürnberg, af P. Labenwolf,
1550; Apollobrønden i Nürnberg, af P. Vischer, 1532; f. i
løvegaarden i Alhambra. 2. By-f. A. Fritstaaende, med
brønd- eller kumformet bassin og skaal i midten, væsentlig
gotiske; a. arkitektoniske: f. i Viterbo, 1206; Schöner
Brunnen i Nürnberg, 1355—61; b. skulpturale: Giovanni
Pisanos f. i Perugia, 1280; f. paa Altstadtmarkt i
Braunschweig, 1408; c. med rig skulptur i bassinets midte, mest
rennaissance og barok: Neptun-f. i Bologna, af Giov. da
Bologna, 1564 ; Triton-f. i Bom, af Bernini, 17 aarh. ;
Tugendbrunnen i Nürnberg, af B. Wurzelbauer, 1585—89;
Her-kules-f. i Augsburg, af Adriaen de Vries, 1602; Neptun-f.
i Trient; Molins f. i Kungstradgården i Stockholm, 1873;
d. samme type som c., men desuden med fritstaaende
figurer paa bassinets kant: Neptun-f. paa Piazza della
Signoria i Florens, af B. Ammanati, 1555;
Augustus-brunnen i Augsburg, af H. Gerhard, 1594; Wittelsbacher-f.
i Alte Besidenz i München, af P. de Witte, 1620—29; f.
paa Neuer Markt i Wien, af B. Donner, 1731; slots-f. i
Berlin, af B. Begas, 1891; den vordende f. af G. Vigeland
i Kristiania; Carpeaux’ f. i Avenue de l’Observatoire i
Paris, 1874; e. komplicerede anlæg med trapper, estrader,
bassiner, smaakummer og rig skulptur: f. paa Piazza
Pretoria i Palermo, af F. Gammulliani, A. Vaghernio og
A. da Montorsoli, 1552—73; f. med Orions triumf paa
Piazza del Duomo i Messina, af brødrene Montorsoli,
1547—51 (ødelagt ved jordskjælvet 28 dec. 1908). B. Med
«ryg»; a. brøndform: Fonte Gaia i Siena, af J. della
inexécution (f) f, manglende
opfyldelse, udførelse,
inexercé (f) uøvet,
inexhaustible (e) uudtømmelig,
inexigible (f) som ikke kan
indkræves, ikke forfalden.
inexorable @&(f) ubønhørlig,
ubevægelig.
inexpediency (e)
uhensigtsmæssighed.
inexpedient @
uhensigtsmæssig.
inexpensive (e) prisbillig,
inexperience ©,
inexpérience (î) f, uerfarenhed.
inexperienced (e),
inexpérimenté (D uerfaren,
inexpiable ® uafsonelig.
inexpié (?) usonet.
inexplicable (f) uforklarlig.
inexplosible ® eksplosionsfri.
inexpressible
inexprimable ® ikke til at udtrykke,
usigelig. e.S (e) pi, permissioner (bukser).
inexpressif (f), inexpressive
(e) udtryksløs.
inexpugnable (ê) & d)
uindtagelig, uovervindelig.
inextinguible (f), inextin-
guishable (g)
u(ud)slukkelig,ustan-selig flatter).
inextricable (e) & (f) ugrei,
uløselig; indviklet,
in eye (e) okulere,
infaillibilité (f) f, infallibility
(e) ufeilbai’hed.
infaillible (g. infallible (§
ufeilbar(lig).
infaisable ® ugjørlig, umulig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
