Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forbrydermennesket ... - Ordbøgerne: I - in-folio ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
infructueux—ingéniosité
383
Forbudsbevægelsen—Forchhammer
384
staar i begreb med at anlægge sag, vil ofte have liden
nytte af en dom, som anerkjender hans ret, hvis
modparten i mellemtiden river huset ned. Her vil f. kunne
anvendes. F. vil ifølge sin natur væsentlig kunne
anvendes til beskyttelse mod positive handlinger,
indeholdende en krænkelse eller forstyrrelse af en rettighed,
men vil med denne begrænsning kunne finde anvendelse
paa de forskjelligste retsomraader. Angaaende
betingelserne for f., fremgangsmaaden, forfølgning samt straf
for overtrædelse gjælder som nævnt i det væsentlige
reglerne for arrest. F. har sin rod i lovfæstelse, et
retsmiddel, som omtales allerede i Gulatingsloven.
Forbudsbevægelsen er det organiserede arbeide for
at udrydde alkoholholdige drikke og deres brug ved
lovfæstet forbud mod at tilvirke, indføre, forhandle og
ud-skjænke dem. F. tager sigte paa det alm. forbud
(prohibition) ved statens foranstaltning til gjennemførelse
heraf inden hele sit omraade, men den søger foreløbig at
gjennemføre lokale forbud mod handel med og
udskjænk-ning af spirituøse drikke paa de enkelte steder {local option,
samlagsnedlæggelse). F. er opstaaet i de Forenede stater.
Her indførte staten Maine 1846 en lov, der forbød salg og
fremstilling af spirituosa indenfor dens enemerker. Senere
har Kansas, Nord-Dakota, Mississippi, Georgia og
Alabama fulgt eksemplet. Forbudet viste sig imidlertid
vanskeligt at gjennemføre. Man begyndte da at «tørlægge»
landet skridtvis ved lokalt forbud fra by til by. I Norge
blev i 1842 vedtaget en forbudslov mod tilvirkning og salg
af brændevin. Den blev imidlertid ikke sanktioneret. (Jfr.
Afholdssagen). En f. kom op igjen 1885, da redaktør
Chr. Johnsen fremsatte forslag for stortinget om at forbyde
al brændevinshandel i landet. Der stiftedes en del
foreninger med alm. forbud som maal, men denne plan blev
snart atter skudt hen som foreløbig ugjennemførlig, og
den er fremdeles ikke aktuel, skjønt der inden
afholds-leiren er en retning, som er stemt for at optage sagen
til gjennemførelse snarest muligt. Derimod er der
lokale indskrænkninger. Saaledes findes der nu (1909)
i landdistrikterne i Norge kun 6
brændevinsrettig-heder, hvorhos 30 byer er uden brændevinsudsalg.
I samtlige norske byer findes ialt kun ca. 180
udsalgs-og udskjænkningssteder for spirituosa (i Danmarks byer
11603), i Kra. alene 73 (i Kbh. 5708). ^/3 af vore
landdistrikter og nogle byer er derhos «tørlagt» ogsaa med
hensyn til øl og vin. F. har mødt kraftig modstand.
Som udslag heraf kan nævnes stiftelsen af en
landsforening For frihet og kultur, mot forbud og tvang
(jan. 1909).
Forbudte intervaller kaldes visse toneforbindelser,
som teoretiske akademikere har fundet uanvendelige, f.
eks. to stemmers parallele fremskriden i aabne kvinter,
oktaver og tildels modulatoriske store terser. De bruges
dog selv af de største mestere.
Forbund anvendes i folkeretten om sammenslutning
mellem to eller flere stater til fælles optræden eller
virksomhed i deres udenrigske politik. Se Alliance.
Forbundsdag. 1. 1815—66 navn paa det Tyske
forbunds fællesrepræsentation i Frankfurt a. M. Bestod af
afsendinger fra de enkelte stater under Østerriges forsæde
og samledes dels som et plenum paa 70 medlemmer,
dels som et snævrere raad (forbundsregjering) paa 17.
— 2. I Schw^eiz 1815—48 navn paa de 22 kantoners
fællesrepræsentation.
Forbundsforsamling er navnet paa den schweiziske
folkerepræsentation, bestaaende af nationalraadet og
stænderraadet. F. benævntes ogsaa den i Frankfurt
a. M. mødende forbundsdag i det Tyske forbund
(1815—66).
Forbundsfælle (bundsforvandt), deltager i et
forbund (s. d.).
Forbundsfællekrigen, se Forbundsfæller.
Forbundsfæller (lat. socii), i den rom. statsret
betegnelse for de undergivne folk i Italien (fra 338—90 f.
Kr.), som vel havde indre selvstyre, men maatte stille
soldater til romerne. Efterhaanden bredte der sig stor
utilfredshed blandt f., fordi de blev holdt udenfor al
indflydelse paa Roms sager, og de krævede rom.
borgerret. Livius Drusus søgte at skaffe dem denne 91 f Kr. ;
og da han blev myrdet, reiste f. sig til oprør mod romerne
(forbundsfællekrigen 91—88 f. Kr.) og dannede et
selvstændigt rige (se Gorfinium). Romerne bekrigede
dem energisk, men maatte for at faa bugt med oprøret
indrømme borgerret først til alle, som var forblevet tro,
derefter til alle, som inden en vis frist meldte sig hos
prætoren. Der var nu ingen grund til en fortsat kamp;
Gorfinium faldt. F. fordeltes nu i 8 (el. 10?) af de gamle
35 tribus.
Forbundskansler er den af den schweiziske
forbundsforsamling paa tre aar valgte chef for
forbunds-kancelliet, som bærer ansvar for ekspedition af de fattede
forbundsbeslutninger. F. kaldtes Bismarck fra 1867 i
den nordtyske forbundsstat, indtil han i 1871 blev
rigskansler i det nuværende Tyske rige.
Forbundspræsident er det medlem af det schweiziske
forbundsraad, som efter forbundsforsamlingens valg for
ét aar fører forsædet i raadet; han kan ikke gjenvælges
for det følgende aar og da heller ikke vælges til
vicepræsident.
Forbundsraad. 1. I Tyskland, se Bundesrat. — 2.
Navn paa det regjerende statsorgan i Schweiz, bestaaende
af 7 medlemmer, valgt paa 3 aar af forbundsforsamlingen.
Forbundsstat, se Statsforbindelser.
Forcade La Roquette [fårka’d la råkæ’t], Jean
LouisVictor Adolphe de (1820—74), fr. politiker og
embedsmand. 1859—61 generaltolddirektør, virksom for
frihandel. 1867 landbrugs- og handelsminister i Rouhers
ministerium; s. a. indenrigsminister og ledede som saadan
valgene 1869 med sterkt valgtryk til fordel for de officielle
kandidater. Gik af dec. 1869.
Force [fårs] (fr.), styrke, kraft, magt; have sin f. i
noget, være sterk eller dygtig deri.
Forcellini [fårtsælltni], Egidio (1688—1768)., ital.
leksikograf; elev af Facciolati, med hvem han
udarbei-dede sit hovedverk «Lexicon totius latinitatis», som
udkom efter hans død 1771 i Padua.
Force majeure [fårs mazør], se Vis major.
Forceps (lat.), tang (med.); se Fødselstang.
Forcere (af fr. force, s.d.), fremtvinge, tage med magt;
forceret, overdrevet.
Forchhammer, Emanuel (1851—90), orientalist,
f i Schweiz; studerede først medicin i New York; lærte
sig siden indianersprog; vendte 1875 tilbage til Europa,
infructueux ® frugtesløs,
forgjæves.
infructuosité(f)f, frugtesløshed.
infundible @ tragtformig.
infuriate © (gjøre) rasende,
infus (D medfødt (viden),
infuscate @ gjøre mørk,
formørke.
infuse, infuser ® indgyde;
udtrække, slaa (kogende vand) paa.
infusible © & (f) usmeltelig;
ildfast.
infusion ©&© f, paahelding;
indgydeise, bibringelse; udtræk,
dekokt.
infusionsdyr — ©
Aufguss-tierchen n. Infusorie f — ©
infu-sory ; (pi) infusoria — ® infusoire m,
ingambe © rask, rørig,
ingathering © indhøstning.
ingefær — © Ingwer m — ©
ginger - © gingembre m.
ingen — © (adj) kein; (sb)
keiner; niemand - © no; none;
no one, nobody — © aucun; pas
de; personne, aucun, pas un.
ingénier©: s’i. bryde sit
hoved, lægge sig i sælen.
ingénieur © m, ingeniør,
i.-architecte bygningsingeniør, i.-
chimiste kemiker, i.-électricien
elektrotekniker. i.-géographe
karttegner, i.-mécanicien
maskiningeniør. i.-opticien
instrumentmager.
ingénieux ©, ingenious ©
opfindsom ; lur, fiffign sindrig,
kløgtig.
ingéniosité ©f, opfindsomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
