Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forchhammer ... - Ordbøgerne: I - ingeniør ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
385
Forchhammer—Fordelingsanlæg
386
ingeniør—ingrat
studerede i Leipzig orientalske sprog; udnævntes 1879 til
professor i pali i Rangun (Birma). Han samlede nu
haand-skrifter i buddhistiske klostre, samt ledede udgravninger
og arkæologiske undersøgelser.
Forchhammer, Jo h an Georg (1794—1865), d. geolog,
1831 professor i mineralogi og geognosi ved Kbh.s
universitet. Allerede 1835 udgav han sit hovedverk:
«Danmarks geognostiske forhold», baseret paa en mængde
iagttagelser over det hele land og grundlæggende for
kjendskabet til Danmarks geologi. I talrige senere
afhandlinger behandler han samme emne. — For den
kemiske geologi, for hydrografien og for den rene kemi
var F.s arbeider ligeledes af stor, tildels grundlæggende
betydning. Som populær foredragsholder var han meget
skattet. [Litt.: J. G. F., «Almenfattelige afhandlinger og
foredrag, med forfatterens biografi og en fortegnelse over
hans litterære arbeider» ved F. Johnstrup (Kbh. 1869).]
Forchhammer, Johannes Georg (1861—), d.
døvelærer; lærer i fysik ved sjøofficersskolen 1888—91, i
hvilket sidste aar han blev forstander for den nj^oprettede
kgl. døveskole i Nyborg. F. er opfinder af fonoskopet
(s. d.) og en form for «visible speech» (s. d.) og har
udgivet et par lærebøger i fysik og astronomi.
Forchheim, by i Bayern, regjeringsdistriktet
Ober-franken, ved elven Regnitz og Ludwigskanalen ; 7591
indb. (1900). Betydelig tekstilindustri. Den 6 og 7 aug.
1796 vandt franskmændene under Jourdan her en seier
ov^er østerrigerne under Wartensleben. F. var fæstning
indtil 1838.’
Forckenbeck, Max von (1821—92), t. politiker,
studerede retsvæsen og blev 1849 sagfører i Elbing. 1858
medlem af det preus. underhus, hvor han bekjæmpede
den nye hærordning; efter 1866 udsonede han sig med
regjeringen, blev underhusets præsident, siden
overborgermester i Breslau. 1873 blev han Breslaus repræsentant
i herrehuset. Siden 1867 medlem af rigsdagen, blev
1874 dens præsident. F. tilhørte her de nationalliberale,
indtil han 1884 sluttede sig til det tyskfrisindede parti.
1878 overborgermester i Berlin og medlem af herrehuset.
Ford [fådd], Edward O n s 1 o w (1852—), eng.
billedhugger, uddannet i München. Har leveret en række
udmerkede arbeider, hvoriblandt især kan nævnes det
stemningsfulde Shelley-monument (opstillet paa Viareggios
kyst\
Ford [fådd], John (1586—1640), eng. skuespilforfatter
fra renaissancetiden. Studerede retsvæsen og blev advokat
ved Middle temple i London. Hans ry skyldes en række
skuespil, i hvilke han viser dyb forstaaelse af menneskeligt
sjæleliv. De betydeligste er sørgespillene «’Tis a pity
she’s a whore» og «The broken heart» samt det
historiske skuespil «Perkin Warbeck».
Fordampning kaldes overgangen fra vædske til damp,
naar vædsken koger, og dampen dannes inde i vædsken.
Se Damp, Fordunstning og Kogning.
Fordelende midler er saadanne, som formindsker
svulst og smerte ved betændelser, stød o. s.v. Alm. anvendt
er varme omslag. Undertiden virker ispose mere
smertestillende. Tidligere anvendtes forskjellige urteafkog.
Fordeling, se Elektrisk f.
Fordeling benyttes hos os og i Sverige som
betegnelse paa en hærstyrke omtrent tilsvarende andre armé-
ers divisioner (s. d.). F. er endvidere mindste distrikt
i vor militære distriktsinddeling, idet hvert
kompani-(eskadrons-, batteri-)distrikt er delt i flere f.; inden hver
af disse fører en underofficer kontrol med kompaniets
(eskadronens, batteriets) derværende personel (og heste).
Fordelingsanlæg (elektr. apparatanlæg) er den del
af et elektrisk anlæg, hvor hovedfordelingen af den
elektriske energi finder sted. Ved det nu saa godt som altid
anvendte fordelingssystem, parallelsystemet, samles i en
elektrisk centralstation den af alle dynamoerne afgivne
elektriske strøm i et sæt kobberskinner, som benævnes
samleskinner, og herfra udgaar da atter de forskjellige
ledninger til forbrugerne. For at kunne maale den af
hver maskine afgivne strøm og spænding, saavel som
den til ledningsnettet tilførte energi, indskydes mellem
samleskinner og maskiner paa den ene side og mellem
samleskinner og fødeledninger (s. d.) paa den anden side
de forskjellige maaleinstrumenter saasom ampèremetre,
voltmetre, wattmetre og eletricitetsmaalere, samt saadanne
instrumenter, som er nødvendige under de forskjellige
manøvrer ved fra- og tilkobling af maskiner og til at
Fig. 1. Fordeliiigstavle for lavspænding.
kontrollere maskinernes gang. Foruden disse instrumenter
indskydes tillige strømbrydere (s. d.), ved hjælp af hvilke
forbindelsen mellem samleskinner og maskiner eller
ledninger kan afbrydes, samt apparater til sikring mod
overbelastning, saasom smeltesikringer (s. d.) og
automatiske strømbrydere (s. d.). Af hensyn til betjeningen
samles alle disse instrumenter, apparater, samleskinner
o. m. paa et centralt sted, hvorfra der helst bør være
god oversigt over hele maskinsalen; som regel anbringes
paa samme sted alle de til reguleringen nødvendige
indretninger, saasom regulermodstande (se Elektriske
modstandsapparater) o. 1., saaledes at disse i de
fleste tilfælde regnes som medhørende under f. — For
at lette oversigten over instrumenter o. 1., anbringes disse
paa en tavle, fordelingstavlen, der som regel bestaar
af marmortavler ophængt paa et jernstativ, som tillige
tjener til at bære de forskjellige elektriske ledninger og
apparater. Fra denne fordelingstavle skal alle de under
ingeniør — ® Ingenieur m —
© engineer-® ingénieur; (-erne,
mil.) le génie
ingenlunde se slet ikke.
ingensteds — ® nirgends —
© nowhere - (f) nulle part.
ingenting - ® nichts — ©
nothing — ® rien, lade som i.
— ® tun als ob nichts im Wege
sei (wäre) — © lock innocent (as
13 — Illustreret norsk konv
if nothing were the matter) - (f)
ne faire semblant de rien.
ingénu (f) naiv, troskyldig; m,
ingenuirolle).
ingénuité ® f, troskyldighed,
naivitet; (pl) ingenuroller.
ingenuity @sindrighed, kløgt;
aabenhjertethed, frimodighed.
ingenuous @ ædel, høisindet;
aaben, uforstilt, oprigtig.
ingérence ® f, indblanding,
ingérer ® føre i (sig). sM.
blande sig (i).
Ingesinde ® n, tjenerskab,
ingestion ® f, indførelse,
ingleichen ® i lige maade;
endvidere.
inglorious © uberømt ; skjendig,
in-going © tiltrædende;
tiltrædelse.
ingot © (metal)barre.
ingouvernable ® uregjerlig,
ustyrlig.
ingraft © indpode,
ingraftment © indpodning;
pode.
ingrain © farve(t) i ulden;
impregnere, gjennemtrække; (fig.)
rodfæste.
ingrat ®, ingrate © utaknem-
ationsleksiko
III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
