Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fordunstning ... - Ordbøgerne: I - inhalateur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
389
Fordunstning—Foredragskunsten
390
inhalateur—inimaginable
paa en enkelt ydelse (f. eks. betaling af en pengesum)
eller paa en række af saadanne (f. eks. i tyendeforhold).
F. ophører regelmæssig ved, at forpligtelsen opfyldes,
forældes eller prækluderes, eller ved parternes overenskomst
(f. eks. hel eller delvis eftergivelse). En f.s opfyldelse
kan, forudsat at den er forfalden (s. d.), i alm.
gjennem-drives ved domstolenes hjælp. Imidlertid er der
retsforhold, som medfører visse forpligtelser (obligationes
naturales), der, om de end ikke har fuld retskraft, dog
har visse retslige virkninger. Betaling af forældet eller
ved akkord bortfaldt gjæld vil saaledes ikke blive regnet
som gave. — 2. (Mineral.). Bergmændenes benævnelse
paa transport af udbrudt berg og forskjelligt andet gods i
og ved gruberne.
Fordunstning kaldes et stofs overgang til damp, naar
denne sker ved temperaturer, der er lavere end stoff’ets
kogepunkt. Oftest er der spørsmaal om vædskers f.,
navnlig vandets. Men ogsaa faste stoffe, som is, kan
fordunste. F. sker paa den frie overflade og kræver
forholdsvis betydelige varmemængder. Naar varme ikke
tilføres stoffet udenfra, tages f.s-varmen fra dette selv, og det
afkjøles, f. eks. en vaad finger. I naturen er vandets f.
af den største betydning, da det er gjennem den, at
atmosfæren faar sin vandamp. F. er desto raskere, jo
høiere temperaturen er, jo lavere lufttrykket er, jo tørrere
(relativt) luften er, og jo friskere vind der stryger over
vandet. Naar luften er mættet med vanddamp, er der
ingen f. Saltvand dunster noget langsommere end
ferskvand, men dampen er rent vand. Alle legemer, som er
vaade paa overfladen, sender ved f. vanddamp i
atmosfæren, saaledes friske planter. Fra en fri vandflade
fordunster vandet hurtigere end fra fugtig muldjord, men
langsommere end fra vaadt græs. F. er sterkere om
dagen end om natten, om sommeren end om vinteren, i
solskin end i skygge, i den varme zone end i de
tempererede og kolde zoner, i vind end i stille. Havet og
sjøerne leverer mest vanddamp til atmosfæren, ørkenerne
mindst. Til at maale f. bruger man f.s-maalere eller
atmometre. De bestaar mest af en flad metalskaal
med vand i; men de er kun lidet skikkede til at give
nøiagtige værdier for f., da de bliver varmere end det
vand i naturen, hvis f. man ønsker at kjende.
Fordæk, den del af dækket paa et skib, som er foran
stormasten.
Fordøielse er den omdannelse og opsugning
(resorption) af føden, som finder sted i f.s-kanalen. Efter at være
sønderdelt af tænderne og tilblandet spyt kommer føden
hos mennesket ned i mavesækken, hvor den tilblandes
og paavirkes af mavesaften, og hvorfra den i smaa
portioner ad gangen ledes over i tyndtarmen. 1—4 timer
efter et maaltid er mavesækken atter tom, medens fødens
ophold i tyndtarmen varer ca. 2—SVa time. I
tyndtarmen tilblandes føden med og paavirkes af tarmsaften,
men særlig af galden og bugspyttet. Hvad der ikke er
resorberet i tyndtarmen, ledes gjennem en klap over i
tyktarmen, hvor det normalt forbliver i indtil 24 timer
(ved diarrhoe kortere, ved forstoppelse længere). I
tyktarmen spaltes desuden lidt cellulose til sukker; men ellers
foregaar sammesteds kun forraadnelse samt opsugning af
vand med dannelse af faste ekskrementer. Disse bestaar
af de ufordøiede rester af føden, særlig cellulose, sam-
men med bestanddele af fordøielsesvædsker og bakterier;
deres farve skyldes omdannet galdefarvestof. De ophobes
i tyktarmens nederste afsnit, endetarmen, og udtømmes
ved en samvirken af endetarmens sluttemuskel,
tyktarmvæggens og bugvæggens muskler. Fødens bevægelse
ned gjennem mavesækken og tarmen forøvrigt fremkaldes
ved den «ormformige» (peristaltiske) sammentrækning af
muskulaturen i væggene af denne del af fordøielseskanalen
(se Peristaltik). Om de kemiske forandringer, som
føden paa veien nedgjennem f.s-kanalen undergaar under
indvirkningen af de forskjellige f.s-vædsker o. a., se
Ernæring.
Fordømmelse, se Apokatastasis, Dommedag og
Eskatologi.
Fore-and-aft [fårdndaft] (eng. sjøudtr.), langskibs,
om sneiseil (s. d.), i modsætning til raaseil; mest i
forbindelsen f.-a.-a.-skon ner, sneiseilskonner.
Foredragsbetegnelser kaldes de i noteskrift brugte
anvisninger for udførelsen, med hensyn til styrke (forte,
piano o. s. v.), tempo {andante, allegro o. s. v.), karakter
(alla marcia, solenne), teknik {pizzicato, una corda).
Italiensk er det alm. fællessprog, men enkelte bruger ogsaa
sit modersmaal.
Foredragskunsten har sin anvendelse baade ved
læsning, tale, skuespil og sang. Den er evnen til at gjøre
ordet levende, give det evnen til at give tanker,
stemninger og følelser et kunstnerisk ordnet udtryk. F.
staar for tiden væsentlig i den sceniske kunsts tjeneste,
hvor den oftest benævnes diktion el. deklamation
(s. d.). Istedetfor diktion bruges undertiden
skjøn-læsning, som dog ikke er noget heldigt ord. lalfald
er det kun for de sceniske kunstnere, der gives
undervisning i diktion og deklamation, i f. Men ogsaa for
s a n g e n, for den profession elle talekunst, veltalenheden,
og for den alm. tale har f. sin betydningsfulde
anvendelse. I oldtiden var f. ivrig dyrket og ansaaes ikke
alene nødvendig som dannelsesmiddel for den
professionelle sceniske kunstner eller offentlige taler, men for alle
dannede mennesker. Dengang var der, baade i
Grækenland og Italien, skoler og specielle lærere for stemmens
uddannelse, fonasker. Der findes baade fra Athen og
Rom systematiske verker om retorik, og veltalenhed
dyrkedes som en kunst af megen betydning. Platon,
Demosthenes, Cicero, Julius Cæsar er bekjendte eksempler
paa kunstnerisk uddannede talere. I den tid var
skuespilkunsten nødt til at dyrke foredraget særlig indgaaende,
fordi det sceniske udstyr var saa enkelt, oftest intet, fordi
scenen laa i det fri, og fordi amfiteatrene var saa store.
Mimiken kunde ikke anvendes; derfor brugtes ogsaa
masken. I middelalderen forfaldt f. ganske, da
skuespillet saa at sige var lagt tilside. Den tid var det kun
sangen og messen, som trængte undervisning i
stemmens brug. Det er den protestantiske prækestol, den
offentlige retspleie, parlamentarismen og de franske teatre,
som atter har bragt f. frem. Det franske
statskonservato-rium har havt en overmaade stor betydning ikke alene
for den franske skuespilkunst og opera, men ogsaa
for selve det franske sprog. Tysklands sceniske kunst
paavirkedes heraf, og fra slutten af det 18 aarh. har
teaterskoler og f. havt stor indflydelse paa den tyske
skuespilkunst. Goethe udviklede endog som teater-
inhalateur (f) m, inhaler ©
indaandingsapparat, respirator.
inhalation © & ® f,
indaan-ding.
inhale©, inhaler®indaande.
Inhalt ® m indiiold.
inhaltlich ® fra indtioldets
side.
inhere © hænge i (ved); høre
(ligge, være i^nyttet) til.
inherence, inherency,
inhesion © det at findes (hos);
forekomst.
inherent©, inhérent ®
iboende, uadskillelig (knyttet til),
inherit © arve.
inheritable (© arvelig,
inheritance © arv.
inheritor © arving,
inheritrix © kvindelig arving,
inhiber inhibit © forbyde;
© ogs hemme, holde tilbage.
inhibition © hemming,
stansning; appel(lerings)negtelse.
inhibition (g f (jur.): i.s et
défenses forbud.
inhospitable ©,
inhospitalier ® ugjestmild.
inhospitalité (g f,
inhospi-tality © ugjestmildhed.
inhumain inhuman ©
umenneskelig, gru(so)m.
inhumanité (f)f, inhumanity
© umenneskelighed.
inhum(at)e ©, inhumer (D
jorde, begrave.
inhumation © & (f) f,
jordfæstelse, begravelse.
inimaginable (D utænkelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
