- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
391-392

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fordunstning ... - Ordbøgerne: I - inhalateur ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

inimical-injure

391 Foreign office- Forenede n. arbeidersamfund 392

direktør 1 Weimar en egen foredragsskole, den
«ideale» skole, som har havt sine velyndere lige til
den sidste tid, saaledes den «heibergske kreds» i Kbh.
Modsætningen hertil har været den «naturlige» metode,
som havde sine mest geniale forkjæmpere i den tyske
skuespiller Friedrich Ludw. Schröder og den danske
Michael Wiehe. Den «ideale^ skole tog sit forbillede i
det gammelgræske rytmiske og pompøse recitativ,
medens den «naturlige» søgte at nærme sig den levende
tales virkemidler saameget som muligt. Vor tids
skuespillere og talere tilhører alle den «naturlige» skole.
Foredraget i tale, kunst og sang, beror først og fremst
paa det personlige anlæg. I «stemmen ligger menneskets
sjæb, og «sangen er himmelens sendebud». Og det som
er sand kunst, kan ikke læres. Men dog spiller den
tekniske udvikling af stemmen, ved ordnet øvelse og
rigtig udnyttelse en stor rolle. Først fordres et
fuldkomment og indgaaende kjendskab til sproget, baade i
dets hovedform og dets dialekter. Dernæst fordres et
feilfrit og skoleret organ. Stemmen er et vidunderligt
instrument; netop derfor bliver det saa ofte misbrugt.
Ødelagte stemmer og rent mangelfuld udtale af de
enkelte bogstaver er hos os ganske alm. Fisteltale, grøtede
stemmer, læspende udtale skjæmmer ikke bare
veltalenheden, men ogsaa den daglige tale. Skolerne maa optage
foredraget og stemmens rette brug som en obligatorisk
del af norsk-undervisningen. Alle mennesker har brug
for ordet, kun faa for pennen. De tekniske midler, f,
benytter sig af, er: bogstavlydenes renhed, ordenes
distinkte udtale, akcentueringen, modulationen,
tempoet, klangfarven. Ved den tydelige, rene og
distinkte udtale af bogtaver, stavelser og ord lægges
grundlaget for al tale- og sangkunst. Den indøves og
dyrkes for lidet i vore skoler. Akcentueringen giver
sætningen dens skelet. De vigtigste ord udhæves og de andre
slutter sig som bløde muskler om det haarde skelet.
Akcentueringen sker ved anvendelse af en sterkere eller
svagere luftstrøm. Modulationen styrker akcentueringen
ved at hæve eller sænke tonen. Den bestemt
tilbagevendende modulation giver bølgebevægelse i talens lyd
og dermed rytme eller, naar den tilpasses versenes bølger,
ogsaa melodi. Mellem tale og sang ligger den prestelige
messe og melodramaet. Ved melodrama forstaaes
læsning eller deklamation til musik. Tempoet kan være
jevnt glidende, høitidelig langsomt, jagende hastigt, urolig
ujevnt. Pausen før slagordet, eller efter den sterkt
pointerede sætning, før det lidenskabelige udbrud, efter
den lille vits, pausens anvendelse for aandedrættets skyld
o. s. V. er baade for taler og skuespiller et helt studium.
Klangfarven er tonens særegne farvning, det mørke og
lyse klangpræg kjender man kanske bedst fra
sanginstruktionen i skolen. Den hule klang og den flade
stemme fremkommer ved overdrivelse af mørke og lys.
Klangfarven beror paa mundens form og læbernes
anvendelse. Det mimiske udtryk og klangfarven hører
sammen. Gives mundaabningen form af en høi oval, og
sænkes underkjæven, faar ansigtet den «tragiske maske»
og stemmen det mørke præg. Medens mundens brede
smil kun kan forenes med stemmens lyse klang.
Ligesom romerne yndede det rytmisk pompøse recitativ,
saaledes yndede de ogsaa den høitidelige tale; derfor er ogsaa

os rotundum (den runde mund) blevet et udtryk for
veltalenhed. [Litt: K. Mantzius, «Skuespilkunsten» (1899);
A. C. Larsen, «Taler og skuespiller» (1896); G. Fasting,
«Læsekunsten»; R. Garry, «Elocution, voice and gesture»
(1888); H. Dupont-Vernon, «L’art de bien dire» (1888).]

Foreign office [få’rin å’fis] {eng.\ udenrigsdepartement.

Forel [fârœ’l], August Henry (1848—), sclweiz.
læge, professor i psykiatri i Zürich og direktør for
hospitalet der. Bekjendt ved sine arbeider paa
hjerneanatomiens og hypnotismens omraade, desuden ved sine
zoologiske undersøgelser angaaende de forskjellige myrearter
i Schweiz. En af de ivrigste og mest anseede forkjæmpere
for totalafhold.

Forel [fåræ’l], François Adolphe (1841—), Schweiz,
naturforsker, fhv. professor i Lausanne, har navnlig vundet
sig berømmelse ved sine banebrydende studier over de
schweiziske indsjøers naturforhold og dyreliv.

Fore’l (d.), se Ørret.

Foreland [fåd’ldnd], to odder paa Englands s.ø.-kyst,
ved Kanalen, North F. ved den nordlige spids af grevsk.
Kent, en 60 m. høi kridtklippe med et 26 m. høit
fyrtaarn, og South F., n.ø. f. Dover med 120 m. høie
klipper og to taarne.

Forelhogna, 1358 m. høit fjeld paa grænsen mellem
Holtaalen i Søndre Trondhjems amt og Tolgen i
Hedemarkens amt. I L. H. Bings «Norges beskrivelse» benævnes
dette fjeld Folahogna.

Forelæg. I sager angaaende forseelser (samt angaaende
mindre forbrydelser) skal paatalemyndigheden, naar den
finder, at bødestraf (alene eller i forbindelse med
inddragning) bør anvendes, som regel søge sagen afgjort ved, at
der forelægges sigtede en bestemt bod, i tilfælde tillige
inddragning og erstatning. Vedtagelse af f. har samme
virkning som dom.

Forenede dampskibsselskab. Det, d.
dampskibsselskab, stiftet 11 dec. 1866 af G. F. Tietgen ved
sammensmeltning af rederierne Koch og Henderson, H. P. Prior
og det Alm. danske dampskibsselskab med et
grundfond af 3 mill. kr. og en flaade paa 17 skibe.
Aktiekapitalen er gjennem aarene vokset til 25 mill, kr., og
skibene kan i bruttofragt indseile for omtr. 27 mill. kr.
aarlig (1907). Skibsmateriellet bestod 1 jan. 1909 af ialt
200 fartøier paa tilsammen 157 312 reg. tons brutto.

Forenede norske arbeidersamfund, De. Tanken
om en sammenslutning af landets arbeiderforeninger til
et landsforbund kom op allerede paa det første norske
arbeidermøde i Kra. 29 juli 1880; organisationen
besluttedes sat ud i livet af det andet arbeidermøde i
Trond-hjem 18 juli 1882, og den traadte i virksomhed fra 1 jan.
1885 med statsrevisor A. Hølaas (d.1888) som første formand.
Landsforbundets love vedtoges af det tredje arbeidermøde
i Kristiansand 4 aug. 1885. F.n.a.s formaal er ifølge lovene
at «bidrage til at lette de norske arbeideres adgang til
a. at erhverve sig oplysning og dannelse, b. at styrke sin
økonomiske evne og uafhængighed samt c. at erhverve
sig delagtighed i de borgerlige rettigheder». Den af
organisationen befulgte taktik fik udtryk paa de følgende
arbeidermøder (s. d.). Med Kra. arbeidersamfunds
udmeldelse af organisationen fra 1 jan. 1894 og overgang til
socialisternes organisation, det Norske arbeiderparti,
begyndte en nedgang i medlemstallet, skjønt de endnu en

inimical © fiendtlig, uforenelig
(med).

inimitable (e) & (?) uefterlignelig,
uforlignelig,

inimitié (?) f, uvenskab,
flend-skab.

inintelligent ® dum.
inintelligible (?) uforstaaelig.
inique (f), iniquitous (e)

uretfærdig.

iniquité (g f, iniquity (e)
uret-(faerdighed); misgjerning, synd.

initial © & ® først, begyndelses- :
© forbogstav = (lettre) i.e ® f.

Initiale ® f, stor malet
begyndelsesbogstav.

initiate ©, initier (f) indvie,
optage; © ogs. begynde, indlede;
aabne mødet; tage initiativet;
begyndt; ufuldstændig; indviet.

initiateur®(m), banebrydende;
foregangsmand ; ophavsmand.

initiation © & ® f, indvielse ;
optagelse ; © ogs. begyndelse, indledelse.

initiativ - © Initiative f - ©
& ® initiative f.

initiative © først, indlednings-,
begyndelses-.

initiatory © indledende, første;
indvielses-, optagelses-.

inject©, injecter®indsprøite.
injecté ®, injected ©
blodsprængt (øie).

injection © & ® f,
indsprøit-ning, det indsprøitede ; klyster,
injonction ® f, injunction

© paabud, paalæg.

injudicious © uklog,
uforstandig.

injure © (be)skad(ig)e; sværte;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:09:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free