Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forenede stater ... - Ordbøgerne: I - inlet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398
Forenede stater
396
Florida er ba Jc i sit dyre- og planteliv et stykke
landfast Vestindien. Mere eiendommelige er de store
for-skjelligheder mellem Østen og Vesten. I øststaterne træffes
et skogbelte, som trods megen hensynsløs udhugning
endnu hører til de mægtigste skoge paa jorden; langs
Stillehavets bred findes et andet, smalere skogbelte, som
tæller helt andre arter. Midtpartiet i de F. s. dannes af
den træløse prærie, der paa store strækninger
sammensættes af enkelte arter, fremfor alle af bøffelgræsset og
gramagræsset. I sommertiden kan prærien oplives af et
broget blomsterflor. Paa sine steder (som i staten Utah)
trætfes en yderst plantefattig salt- og stenørken med
saftplanter og sterkt haarede urter og buske. I
sydstaterne, Carolina, Texas, Florida, danner sumpcypressen
store skoge. Her findes nogle af jordens merkeligste planter
vildtvoksende, de kjødædende slegter dionæa (^fluefanger),
sarracenia, darlingtonia. — Saavel Vestens som Østens
skoge er hovedsagelig og i modsætning til de europæiske
blandingsskoge dannet af et stort antal forskjellige arter.
Øm høsten straaler løvskogene i et prægtigt farvespil af
gult, brunt og rødt; det er i den «indianske sommer»,
den behageligste aarstid i de F. s. — Til det østlige
skogbeltes mest kjendte trær hører hvidgran,
balsamgran, weymouthsfuru, hiekoritrærne, robinieek,
skarlagen-ek, sukkerløn og det merkelige, skjønne tulipantræ.
Blandt slyngplanterne træffes «vild vin» og
tobakspibeplanten. Mod V. naar, navnlig i Kaliforniens bjerge,
naale-skogen sin høieste udvikling; her vokser mammuttræet,
tistelgranen, kjæmpefuruen, kjæmpe-ædelgranen,
douglas-granen og den prægtige ananasgran (abies bracteaia). —
Dyreverdenen tæller mange former, som kun i ringe
grad afviger fra den gamle verdens arter, saaledes
graa-ulv, hare, bæver, kongeørn, ravn, vildand; men flertallet
af de F. s.s arter er dog udpræget amerikanske.
Hensynsløs jagt og stigende beboelse har bragt adskillige større
dyrearter nær fuldstændig udryddelse, fremfor alle den
amer. bison, som nu er saa godt som indskrænket til
Yellowstone-parken. Øgsaa den sorte bjørn, graaulven,
bæveren, karolinapapegøien og kjæmpegribben staar i
fare for inden ret længe at tilhøre de uddøde dyrs triste
rige. — Adskilligt storvildt, vapitihjort, elg, bjergfaar,
snebuk, graabjørn, rødlos, har hovedsagelig trukket sig
nordover, til Alaskas og Canadas bjerge og skogtykninger.
— Tildels alm. er endnu arter som præriernes
karakterdyr: gaffelbuk, prærieulv, præriehund; vidt udbredt er
de eiendommelige slegter: vaskebjørn, klatrepindsvin,
pungrotte, stjernemuldvarp, vandmuldvarp og stinkdyr.
Pumaen er blevet sjelden, dens offer vildkalkunen findes
nu kun enkelte steder. — Blandt fuglene vil en nordboer
savne gjøk, stork, stær, lerke, bogfink, vildgaas, men til
gjengjæld træffe mange nye arter: indigofink, trupial,
spottedrossel, rød kardinal, guldspætte, purpursvale,
brudeand og svaleglente. Den hvidhovede havørn er de F. s.s
vaabenfugl. I sydstaterne optræder kolibrierne mere
alm., men en enkelt art findes overalt, gaar helt op i
Labrador, dog kun som flygtig sommergjest. — Af
krybdyrene træffes flere klapperslange arter i veststaterne,
og mod syd lever krokodiller. De ferske vande vrimler
næsten overalt af talrige skildpadder. — Insektlivet er
rigt og kampen mod skadeinsekterne føres med stor
kraft. De to mest berygtede er potetbillen og druelusen.
inlet—innewohnend
hvoraf særlig den sidste ogsaa i Europa har naaet en
sørgelig berømmelse. Uvelkomne gjester fra Europa
er bl. a. graaspurven, vandrerotten og æblevikleren. —
Befolkning. 1 1900 havde de F. s. (uden Alaska,
Hawaii etc.) et folketal af omtr. 76 mill., d. e. omtr. 10
pr. km.^ I 1907 anslaaes det til at være over 84 mill.
Fordelingen paa de enkelte stater sees af tabellen sp.
394. Landet er endnu meget daarlig befolket
sammenlignet med Europa, hvor der bor 40 mennesker pr.
km.^ Bare enkelte smaa stater i det østlige kan
sammenlignes med Europas mere tætbefolkede lande,
saaledes Rhode Island og Massachusetts, men der er en
mængde stater, hvis befolkningstæthed er mindre end
Norges (7 pr. km.^). Den tættest befolkede del af landet
er østkyststaterne fra Massachusetts til Maryland; her
bor der omtr. 60 pr. km.^ (som i Danmark). Derefter
kommer de indre østlige slettestater, hvor
befolkningstætheden er 25 pr. km.^ (som i Rusland). I de vestlige
fjeldstater er befolkningstætheden ikke større end i
Finmarken (0.7 pr. km.^). Ømtr. 40 pet. af befolkningen
bor i byer (som i Frankrige). Den største b}^, «Greater»
New York, havde (1906) omtr. 4100 000 indb., og der var
endnu 2 millionbyer (Chicago, over 2 mill., Philadelphia,
næsten 1 Vs mill.), 3 byer med over V2 mill. (St. Louis, Boston,
Baltimore) og 34 med over 100 000 indb. — Befolkningen
er sammensat af meget uensartede bestanddele. Den
bestod i 1900 af 237 253 indianere, 90 167 kinesere, 24 610
japanere, 8 840 388 negere og 66 893 405 hvide (Alaska ikke
medregnet). — Indianerne er den opr. befolkning. Skjønt
deres tal ikke direkte aftager, er det dog at forudse, at de
i tidens løb vil forsvinde. De fleste lever i
«reservationer», d. V. s. landstrækninger, som er forbeholdt dem
til eie. Mange af dem lever paa gammel vis som jægere
og fiskere, og de er ofte meget fattige, saa at de maa
underholdes af staten, men mange er ogsaa blevet
«civiliserede», de lever af at dyrke jorden paa samme maade
som sine hvide naboer, og de bor i huse af samme slags
som de hvide; disse civiliserede indianere træffes især i
de nordøstlige stater og i Øklahoma; i 1900 var der
omtr. 20 000 indianske gaardbrugere. De største
reservationer findes i Øklahoma, omtr. 41 500 km.^ med (i
1906) 110 000 indianere; i Arizona omtr. 68 000 km.^
med 43 000 indianere (d. e. V» af hele territoriets
befolkning); Syd-Dakota 30 800 km.^ med omtr. 20 000
indianere og Montana 29 500 km.’^ med omtr. 10 000 indianere.
Forholdet mellem de hvide og indianerne er nu i det
hele taget godt. De indfødte amerikanere agter indianerne
i social henseende omtrent som sine lige; det kan man
se af, at der stadig er idrætskampe mellem hvide og
indianske studenter, medens de hvide aldrig vilde
nedlade sig til at kjæmpe mod negere. Til indianernes
underhold, skoler etc. medgaar der aarlig 50—60 mill,
kr. — Negerne udgjør 11.6 pet. eller over ^/q af hele
befolkningen. De findes især i de S3’dlige og sydøstlige stater,
medens der er faa af dem i de nordlige og vestlige stater.
De største negerstater er Mississippi med over 900 000
negere eller 58.5 pet. af befolkningen, Syd Carolina
780 000 negere eller 58.4 pet., Louisiana 650 000 negere
eller 47 pet., Georgia 1 035 000 negere eller 46.7 pet.,
Alabama 827 000 negere eller 45 2 pet., videre Florida,
Virginia, Nord-Carolina, Arkansas o. s. v. Det forholdsvis
inlet (S) indgang; indløb;
indlæg, indfæld(nång.
inliegend ® indlagt, vedlagt,
inly (e) indvortes i sit stille sind.
inmate © husfælle; beboer,
in-mesh (e) faa i sit garn, snære,
inmitten ® (med gen.) midt i.
inmost (e) inderst,
inn (e) gjestgivergaard, vertshus;
juristskole.
innate (e), inné (f) medfødt,
naturlig.
innavigable © useilbar, ufarbar,
inne ® inde. i. behalten til
bageholde. i. haben indehave;
være hjemme i. i. halten holde
inde ; overholde ; ophøre, stanse,
i. werden blive var; erfare.
innégociable (f) uafsættelig,
usælgelig.
Innehaltung®f, overholdelse;
stansning.
innen ® inde, indi, indvendig,
von i. indenfra. I.leben n, indre
liv. I.seite f, inderside. I.welt
f, den indre verden, sjæleliv,
inner ® indvortes, indre,
inner (e) indre; under(tøi).
i.-most inderst, i.post indre
agterstævn.
innerhalb (t) indi, indenfor;
førend, inden.
innerlich (t) indre, indvendig,
innervation © udstyrelse med
nerver; nervespænding,
-virksomhed.
innerve © udstyre med nerver;
styrke, staalsætte.
innewohnend ® iboende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
