Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forenede stater ... - Ordbøgerne: I - inlet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
399
innîg(lich)—inobservance
mindste antal findes i begge Dakota’er, Wisconsin og
Michigan (0.1 pet. af befolkningen). Negerne kaldes
Afro-Americans eller «farvede» (coloured men), og hermed
menes ikke alene de rene negere, men ogsaa alle
blandinger (mulatter), som er fremkommet ved forbindelse
mellem hvide og negere eller hvide og mulatter, selv om
negerblodet er aldrig saa tyndt; amerikanerne holder
strengt paa den saakaldte «colour line» («farvelinje»).
I sydstaterne, hvor de fl.este negere findes, lever disse
dels som arbeidere paa plantagerne, dels som
selvstændige gaardbrugere (omtr. 750 000); de fleste er fattige.
Skjønt slavespørsmaalet blev løst ved den store
borgerkrig, venter negerspørsmaalet endnu paa sin løsning;
det er i virkeligheden maaske det vanskeligste sociale
spørsmaal for tiden i de F. s. I det saakaldte «sorte
belte» (black belt) -i syden tiltager negerbefolkningen
hurtigere end den hvide, idet de hvide indvandrere skyr
negerstaterne, og de indfødte hvide ikke er saa frugtbare
som negerne. Negerne er en i kultur, moral og
intelligens lavtstaaende race, som blot gjør smaa fremskridt;
særlig er negerne ubeherskede i kjønslig henseende og
overfalder ofte hvide kvinder, og dette er aarsagen til
de mange tilfælde af «lynching», som finder sted i
syden. Efter forfatningen er negerne ligestillet med de
hvide, men i flere stater negtes det dem at udøve sin
stemmeret, og ligeledes er i mange stater egteskab mellem
neger og hvid strengt forbudt. Fordommen mod negerne
viser sig ogsaa i, at disse maa kjøre i egne
jernbanevogne og sporvogne, gaa paa særskilte barberstuer o. s. v.
Ogsaa i de nordlige stater er forbitrelsen mod negerne
i tiltagende; karakteristisk er det saaledes, at i den
senere tid bliver her negeropvarterne, negerbarbererne
og lignende haandverkere ombyttet mere og mere med
hvide. For tiden kan man sige, at forholdet mellem de
hvide og negerne er slettere end nogensinde.— Den hvide
befolkning er dannet ved indvandring fra alle Europas
lande; hvor sterk denne har været, kan vi se af den uhørte
vekst af befolkningen. I 1790 havde staterne omtr. 3
mill. hvide indb., i 1820 næsten 8 mill., i 1840 14 mill.,
i 1860 27 mill., i 1880 437^ mill. og i 1900 67 mill.;
den samlede befolkning øger 2—3^/2 pet. om aaret mod
i Europa bare omtr. 1 pct. Efter frihedskrigen var
indvandringen liden lige til 1815; da begynder den at
øge, og fra 1820 (da statistiken begynder) til 30 juni
1906 er der indvandret omtr. 24 mill, mennesker.
Indvandringen er ikke altid lige stor, den foregaar i sæt
med tidsrum med svagere indvandring imellem. Sterke
indvandringsaarvar 1847—57, 1866—74, 1880—93,1900—
1906. Allerstørst var indvandringen i 1906, ialt 1 100 735
personer. De fleste indvandrere er kommet fra de
Britiske øer, dernæst fra Tyskland, hvorfra indvandringen
nu er næsten ophørt, og de skandinaviske lande, videre
fra Østerrige-Ungarn, Italien og Rusland. I de senere
aar har indvandringen skiftet karakter. Medens før de
fleste kom fra Nord- og Vest-Europa og kun faa fra
Syd-og Øst-Europa, finder nu det modsatte sted; i 1906 kom
der saaledes fra de Britiske øer, Tyskland og de
skandinaviske lande tilsammen 192 000 indvandrere, fra
Østerrige-Ungarn, Italien og Rusland tilsammen 750 000
indvandrere. Ved folketællingen 1900 var af den
samlede befolkning (76 mill.) 15 mill, født i Amerika af
Forenede stater 396
396
udenlandske forældre og over 10 mill, født i udlandet,
deraf paa de Britiske øer omtr. 2 800 000 (deraf igjen i
Irland over 1 600 000). i Tyskland 2 700 000, i Canada
1 200 000, i Østerrige-Ungarn 580 000, i Sverige 570 000,
i Italien 480 000, i Rusland 420 000, i Norge 340 000, i
Danmark 150 000. En stor del af indvandrerne fra
Øst-Europa er jøder, bare i og omkring byen
New-York bor der nu 750 000 semiter. Indvandrerne
fra Nord-Europa (og ligeledes jøderne) bliver hurtig
«amerikaniseret». Indvandreren selv kan beholde sin
nationalitet, men hans børn taler engelsk og føler
sig som amerikanere. Men syd-europæerne er det ikke
saa let at faa gjort til amerikanere. De bor næsten
udelukkende i de store byer, hvor de danner et fattigt
og uvidende proletariat; mange af dem, især italienerne,
bosætter sig heller ikke for alvor i landet, men vender
tilbage til sit fædreland, naar de har tjent nok til at
kunne leve der. Men ogsaa disse folks børn gaar dog i
en fælles skole, hvor de alle lærer engelsk, og da de
samtidig har det bedre end i sit hjemland, er det
rimeligt, at de ogsaa vil blive amerikanere. Disse folk er
forøvrigt ikke meget velseet som indvandrere, og derfor
er indvandringsreglerne ogsaa i den sidste tid blevet
skjærpet. Af hensyn til dem er det endvidere i 1907
blevet bestemt, at ingen kan blive amerikansk borger
uden at kunne det engelske sprog. — Den kinesiske
indvandring til de F. s. blev praktisk talt forbudt ved en
lov i 1882; siden den tid har indvandringen dreiet sig
om etpar tusen om aaret. Den japanske indvandring
har i de senere aar gaaet op til omkr. 20 000, men ogsaa
den er nu vanskeliggjort. — Den norske indvandring
begyndte 1836 (et enkelt indvandrerselskab var dog
kommet i 1825). I de første aar var den ikke stor,
men allerede i 1850 aarene naaede den en høide af over
5000, og den steg i 1882 til næsten 29 000. Alt ialt er der
indvandret til de F. s. omtr. 700 000 norske (indtil 1908).
I 1900 bestod den norske befolkning i staterne af omtr.
340 000 født i Norge og 790 000 født i Amerika af norske
forældre. Lægges hertil norsk-amerikanerne i tredje led
og de, som havde norsk fader (eller moder), og tages der
hensyn til indv^andringen siden 1900, kan den samlede
norske befolkning i de F. s. nu sættes til IV2 mill, eller
omtr. 1.8 pct. af hele befolkningen. De norske bor spredt
udover hele landet, og hovedmassen af dxîm er
gaardbrugere. Af denne grund er de (ligesom svenskerne og
danskerne) velseede indvandrere, da de altsaa ikke som
saa mange andre af de indvandrede fremmede bliver i
de store byer og forøger disses fattig-befolkning. Deres
hovedmasse er dog samlet i et bestemt strøg, nemlig i
V^isconsin, Minnesota, Nord- og Syd-Dakota, Iowa og
delvis Illinois. Klimaet i denne del af landet ligner
for-saavidt det indre Norges, som vinteren er meget kold.
I disse egne er der store strækninger, som har
fuldstændig norsk befolkning, saa at man kan reise i dagevis
gjennem et norsk sprogomraade. Skjønt de norske holder
noksaa godt paa sin nationalitet, er dog allerede anden
generation saa amerikansk, at de ofte daarlig forstaar norsk.
Den samlede norske befolkning i dette strøg er over
1 100 000. De store byer her har en norsk befolkning
som de største byer i Norge (naar undtages Kra.), saaledes
Chicago 75 000 og Minneapolis-St. Paul 40 000. Den norske
înnig(lich) ® inderlig
Innigkeit f, inderlighed.
inning © indhøstning; tur til
at føre klubben, i cricket; (pl) (fra
sjøen) indvundet land.
inn-keeper @ gjestgiver,
verts-hush’older.
innocence © & © f,
uskylddg-hed): enfoldighed; uskadelighed,
innocent © & © (m) uskyldig.
tilladt; uskadelig: en uskyldig,
barn; © (of) kemisk ren (for); ®
spec, uvidende; et fæ. (plat (m)
ci’)i.S unge duer (en ret). I.*S
Day ©, la fête des I.s, les
I.s (?) barnedagen (28 dec ).
innocenter ® frikjende.
innocuité (?) f. uskadelighed,
innocuous © uskadelig, giftfri,
innombrable (?) utallig, talløs.
innom(m)é (?) u(be)nævnt.
innovate innover ®
forandre, omdanne; refoi’mere,
nyskabe; © ogs. indføre (som nyt);
(on) foretage forandringer i.
innovateur (?) m, innovator
© reformator, omdanner, nylager.
innovation © & (?) f, foran
dring, omdannelse, reform; ©ogs.
omkumpling.
innuendo © an-, hentydning,
insinuation.
innumerable © utallig.
Innung ® f, laug,
inobéissance (?) f. ulydighed,
inobéissant (?) ulydig
inobservable ® uoverholdelig.
inobservance,
inobservation (^ f, overtrædelse (af),
ulydighed (imod), forsømmelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
