Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forenede stater ... - Ordbøgerne: I - inoccupé ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
403
inquest—insane
tons til en værdi af omtr. 660 mill, kr., d. e. mere end
halvparten af verdensproduktionen. Guld og sølv findes
i store mængder i alle de vestlige fjeldstater, først og
fremst i Colorado, dernæst Kalifornien, Montana, Nevada;
meget guld brydes ogsaa i Syd-Dakota. Værdien af
guldproduktionen var 1906 omtr. 350 mill, kr., af
sølv-produktionen omtr. 140 mill. kr. Videre findes zink og
bly i de vestlige stater og i Mississippi, Kansas o. fl.;
værdien var 1906 240 mill. kr. Desuden brydes salt,
aislags sten, i det hele taget alle mulige mineraler. Den
samlede værdi af hele produktionen var 1906 over 7000
mill. kr. — Industri. Som følge af den vældige
mineralrigdom har industrien udviklet sig med rivende fart.
Indtil for faa aar siden brugtes det meste af de
fabrikerede varer i landet selv, men i de sidste aar er de
F. s. traadt frem paa verdensmarkedet som en frygtelig
konkurrent for England og Tyskland. De største
industristater er New York, Pennsylvania, Illinois, Massachusetts,
Ohio og New Jersey. I Massachusetts og Rhode Island
fabrikeres uld- og bomuldsvarer, de sidste ogsaa i
sydstaterne; bomuldsindustrien vokser raskt, men er endnu
bare halvparten af den britiske, produktionsværdi 1250
mill. kr. Staal- og jernindustrien har hjemme først og
fremst i Pennsylvania (Pittsburg, Philadelphia med verdens
største lokomotivfabrik), dernæst Ohio, Illinois etc.
Petro-leumsrenserier er der i Philadelphia og Cleveland.
Vældige kornmøller først og fremst i Minneapolis, slagterier,
verdens største, i Chicago, Kansas City, Omaha etc. ;
i Chicago slagtes aarlig 6—7 mill. svin.
Landbrugsmaskiner, som har fundet udbredelse over hele jorden,
fabrikeres i byerne om de store sjøer, skotøi især i
Massachusetts, klæder især i New York og Philadelphia.
De F. s. er nu rimeligvis jordens største industriland,
naar hensyn tages til antallet af fabrikationens og
produktionens værdi. I 1905 var der 216 000 fabriker med
5V2 mill, arbeidere og en produktionsværdi af omtr. 55
milliarder kr. Mange industrigrene beherskes af
kjæmpe-mæssige sammenslutninger, «trusts» (s. d.), som ofte har
skaffet sig fuldstændigt monopol og derfor kan bestemme
priserne. — Handel. Der er stor indførselstold paa
alle varer, som frembringes i landet, og det er derfor
ofte vanskeligt for andre lande at konkurrere paa det
amerikanske marked. I modsætning til i de fleste
europæiske lande er udførselen større end indførselen.
Udenrigshandelen havde i det aar, som sluttede 30 juni 1907,
en værdi af over 12 300 mill, kr., d. e. noget over
halvparten af Englands og lidt mindre end Tysklands. Heraf
kommer paa udførselen 6950 mill, kr., d. e. næsten saa
meget som Englands og mere end Tysklands, paa
indførselen 5350 mill. kr. Der udførtes raastoffe for fabriker
for 2250 mill. kr., deraf bomuld for 1800 mill, kr.,
fabrikvarer 1800 mill, kr., deraf jern- og staalvarer 680 mill, kr.,
madvarer 1920 mill, kr., deraf korn 700 mill, kr., og
kjød, flesk etc. 760 mill, kr.; petroleum udførtes for
320 mill. kr. Der indførtes raastoffe til fabrikerne for
1800 mill, kr., fabrikvarer for 1370 mill, kr., madvarer
for 1130 mill. kr. o. s. v. Den største handel foregaar
med de Britiske øer (udførsel til for 2275 mill. kr. eller
næsten Vs af hele udførselen, indførsel fra for 920 mill, kr.),
Tyskland (920 mill, og 600 mill.), Canada, Frankrige,
Holland, Mexico etc. Handelen med Norge stiger sterkt.
Forenede stater 396
396
især indførselen fra Norge, som (1907) efter amer. opgaver
havde en værdi af over 14 mill. kr. (cellulose, skind,
fisk, papir), medens udførselen til Norge var over 21 mill,
kr. (flesk, korn, talg, petroleum). De største udenrigske
handelsbyer er New York (45 pet. af handelen), Galveston,
Boston, New Orleans — Skibsfart. Flaaden er den
tredje største i beregnet bæreevne (efter Englands
ogTysk-lands) og talte 1907 omtr. 11 000 seilskuder og 10 000
dampskibe paa tiis. 6 093 000 tons (brutto). Men den
overveiende del bruges inde i landet, paa indsjøer og elve, og
bare en liden, desuden stadig synkende del gaar i udenrigsk
fart,i 1907 bare 871 000 tons; s. a. blev bygget 1157 skibe
paa 471 000 tons brutto, men bare 2 af dem var bestemt
til udenrigsk fart. Medens endnu i 1859 omtr. 67 pet.
af handelens værdi blev besørget af amerikanske skibe,
var dette tal 1907 bare 10.6 pet. Næsten alle de store
dampskibslinjer mellem F. s. og Europa er europæiske.
Den samlede tonnage af alle skibe, som i 1907 ankom
til oceanhavnene fra udlandet, var omtr. 29V2 mill. tons.
Heraf var næsten Vs eller over 18 mill, tons britiske^
næsten 4 mill, tons tyske og over 2 700 000 tons norske.
De norske skibe sees hyppigst i havnene ved
Atlanterhavet (New York, Philadelphia, Baltimore) og ved Golfen
(New Orleans, Mobile, Galveston), dernæst ved Stillehavet
San Francisco, Portland etc.); i enkelte havne, f. eks.
Mobile, sees det norske flag hyppigere end noget andet.
Den største havn i landet er New York, en af verdens
største havne, dernæst Boston, Philadelphia, New Orleans.
Ved de store sjøer ligger der ogsaa flere meget store
havne med trafik, som kan sammenlignes med de største
oceanhavnes, f. eks. Chicago. — Samfærdsel.
Jernbanebygningen begyndte 1827. Indtil omtr. 1880 skred den
mindre raskt frem end i Europa, men senere meget
hurtigere. 1 1850 var der omtr. 14 500 km. jernbane,
i 1880 omtr. 150 000 km., i 1900 311 000 km. og i 1906
omtr. 356 000 km. (i Europa 1905 309 000 km.). Den første
bane mellem Atlanterhavet og Stillehavet («pacifikbanen»)
blev færdig 1869. Den i banerne nedlagte kapital var
omtr. 60 milliarder kr. og nettoindtægten 2950 mill. kr.
Trods det vældige net befordres der ikke saa mange
reisende som paa de britiske baner, men godstrafiken er
næsten saa stor som paa alle Europas baner tilsammen.
De amer. baner har havt stor betydning for landets
beb^^ggelse og opd3Tkning. De eies af store private
selskaber, som af staten faar brede striber offentlig jord
langs linjer i ubebygget land; denne jord sælges igjen
til folk, som vil bosætte sig der, og saaledes skrider
jordens opdyrkning frem sammen med jernbanelinjerne.
— Af seilbare elve er der mange, især Mississippi med
alle dens bielve, og disse elve samt de store sjøer
forbindes ved kanaler. Ogsaa oceanbj^erne staar ved kanaler
i forbindelse med det indre land. For kanalernes længde
foreligger ingen opgaver, heller ikke for trafiken. —
Telegraflinjerne havde 1906 en længde af omtr. 523 000
km., og der blev fra omtr. 25 000 stationer afsendt 257^
mill, telegrammer. Telefonen, en amer. opfindelse, er sterkt
udbredt baade paa landet og i byerne, i 1905 fandtes der
over 5V2 mill, telefonapparater. Af postkontorer var der
(1907) 62 663; brevantallet pr. indb. er meget stort, større
f. eks. end i Tyskland, men mindre end i de Britiske øer.
— De F. s.s vældige udvikling vises af følgende tabel:
inquest © undersøgelse,
inquiet © urolig,
inquiéter © forurolige;
bekymre, ængste, s’i. være urolig,
ængste sig.
inquiétude © f, uro(lighed);
ængstelse, bekymring.
inquire © spørge; forhøre sig;
undersøge, efterforske.
inquiry © spørgen, etterspørsel.
inquisiteur (f) (m), inkvisitor
(isk).
inquisition © & ® f, (retslig)
undersøgelse; inkvisition; @ ogs.
jurys kjendelse.
inquisitive © spørgesyg,
nys-g.jerrig.
inquisitiveness ©
nysgjerrig-hed.
inquisitor © forhørsdommer ;
kjetterdommer; inkvisitor.
inquisitorial © & (f) forhørs ;
inkvisitorisk.
inroad © indfald, indbrud, ind-
insaisissable ® ufattelig,
umerkelig; som ikke kan
beslaglægges.
insalivation © fødens
blanding med spyt.
insalubre (f), insalubrious
© usund.
insalubrité (f) f, insalubrity
© usundhed
insanability ©
uhelbredelighed.
insanable © uhelbredelig,
insane © sindssyg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
