Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forenede stater ... - Ordbøgerne: I - insanité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408
insensate—Insiegel
enkelte staters. De føderative indtægter var 1906—07
omtr. 3 275 mill. kr., udgifter omtr. 2 860 mill. kr. De
første bestaar af told (1 250 mill. kr.) og andre afgifter
(1 000 mill. kr ), postindtægter (700 mill. kr.) etc.,
udgifterne gaar især til hær og flaade (800 mill. kr.),
pensioner (525 mill. kr.), post (700 mill. kr.) etc. Statsgjælden
er omtr. 9 200 mill. kr., men trækkes kassebeholdningen
fra, er nettogjælden bare 3 050 mill. kr. — Unionen
opkræver ingen direkte skatter. Men de enkelte staters
udgifter og hele den lokale forvaltning bestrides for en
væsentlig del af saadanne, nemlig skat paa fast eiendom
og paa formue. Se forøvrigt under de enkelte stater.
[Litteratur vedkommende de F. s.s. natur, befolkning,
næringsveie, hær og flaade og finanser: Russel, «North
America» (London, Edinburgh og Glasgow, 1904); Frye,
«Complete geography» (Boston, 1901); Deckert,
«Nordamerika» (Leipzig 1904); «Statesman’s Yearbook 1908»,
Goolidge (professor ved Harvard universitet), «Die
vereinigten Staaten als Weltmacht» (Berlin, 1908) (ingen
engelsk udgave); «The Chicago daily news almanac»,
(1907); HesseWartegg, «Amerika» (1908); «Norske
konsulatberetninger 1908»; A. N. Kiær, «Den norsk-amer.
befolknings udbredelse i de F. s.» (i det Norske
geografiske selskabs aarbog 1906); artiklerne «United States» i
«The new international Encyclopædia» (New York 1904);
Ulvestad, «Nordmændene i Amerika» (Minneapolis 1907);
Holand, «De norske settlementers historie» (1908).] —
Ret. Staternes ret har fælles grundlag med den engelske
i the common law indtil den politiske adskillelse;
dens videre udvikling er bestemt af enkeltstaternes
statute law og praksis; der eksisterer ingen retsenhed
udenfor forbundsforfatningen og de ikke talrige
kongres-love; samlerverker og praktiske haandbøger giver bedst
oplysning om retstilstanden i de forskjellige stater. —
Hær og flaade. Der er ingen vernepligt, hæren er
ligesom i England grundet paa frivillighed. Den faste
hær dannes af hvervede soldater og har en fredsstyrke
af omtrent 77 000 mand (indbefattet befal). Soldaterne
hverver sig for 3 aar, men de kan lade sig hverve paa
nyt for lignende perioder, saa længe de er brugbare for
aktiv tjeneste. Af den regulære hær tjenstgjør omtr.
17 000 mand paa Filippinerne, Cuba og Hawaii. Videre
er der en milits, bestaaende af to klasser, den organiserede
milits el. nationalgarden og reservemilitsen. Den første
tilhører de enkelte stater, ikke hele forbundet. Den tæller
omtr. 105 000 mand, som er noget øvet; i krig kan
omtr. 80 000 mand bringes i felten. Den anden milits dannes
af hele den mandlige befolkning fra 18 til 45 aar, som
er forpligtet til at tjene i krig, men ikke har nogen øvelse
i fredstid. Hæren var før bevæbnet med
Krag-Jørgensengevær, nu med det amerikanske Springfield-gevær
(forbedret Mauser). Udgifterne var 1906—07 omtr. 450 mill,
kr. — Flaaden er den største næst den britiske. Den
dannes (1908) af 25 slagskibe, 28 krydsere, 16 destroyere,
33 torpedobaade, 12 undervandsbaade etc. Besætningen
bestaar af tiis. 39 000 mand (indbefattet befal) og desuden et
korps marinesoldater paa omtr. 9 000 mand. Udgifterne
var (1906—07) omtr. 360 mill, kr., deraf til nybygning omtr.
110 mill. kr. Flaadestationer er Newport (Rhode Island),
New London (Connecticut), Charleston og Port Royal
(Syd-Carolina), Key West (Florida) New Orleans (Louisiana). —
Forenede stater
396
M y n t, m a a 1 og V e gt. De F. s. har siden 1873 dobbelt
myntfod med værdiforhold guld til sølv: 15.988.
Myntenheden er dollar ($) à 100 cents = kr. 3.735. I guld
præges stykker paa 20, 10 (eagle), 5, 3, 2V2 og 1 dollar.
Der præges 41.57 dollar pr. kg. fint sølv. Af skillemynt
præges i sølv stykker paa 50, 25, 10 (dime) cents, i
nikkel 5 cents og i bronce 1 cent. I papir cirkulerer
dels forbundsstatens banknoter, de saakaldte greenbacks,
fordi de er grønne paa bagsiden, dels de af de enkelte
staters banker udstedte pengesedler. — Ved siden af
meter-s3^stemet, som er tilladt, bruges overveiende samme maal
og vegt som i England. Dog er der enkelte afvigelser.
1 amer. inch = 1.00005 eng. Rummaal: 1 gallon = 3.785 1.;
I bushel = 32 quarts = 35.29 1.; en barrel petroleum
= 42 gallons = 158.98 1.; 1 barrel 0I = 31 gallons =
117.3 1.; 1 barrel af andre vædsker = 30 gallons =
113.51. — Vegt : paa fl. st., f. eks. i New York, er 1
hundredweight = 100 pounds = 45.36 kg.; 1 barrel mel = 196
pounds = 88.9 kg. ; 1 barrel kjød el. fisk = 200 pounds =
90.72 kg.; 1 barrel salt = 280 pounds = 127.008 kg. —
Skolevæsen. Forbundsregjeringen øver ingen ledende
indflydelse paa staternes skolevæsen. Den har stillet til
disses raadighed en betydelig del af det offentlige
jordegods og bidrager en aarlig sum af 80 000 kr. til hver stat,
og den har i Washington et centralbureau. National bureau
of education, som væsentlig befatter sig med skolestatistik,
men de enkelte stater ordner forøvrigt sit skolevæsen med
fuld frihed. Dette forhold frembringer en stor
forskjellig-artethed i de forskjellige staters skoleordning. I spidsen
staar gjerne et kollegium, State board of education, eller
en enkelt person, superintendent of education, som er en
slags undervisningsminister, begge folkevalgt. Under disse
staar en superintendent for de enkelte counties’ skoler.
De amer. counties er igjen delt i mindre skolekredse
med sine folkevalgte myndigheder, Boards of education,
som forvalter de til skolerne bevilgede penge. Tilsammen
beløber disse sig hvert aar til over en milliard kr. De
alm. skoleformer er: 1. barnehaver, 2. folkeskoler, 3.
grammar schools, disse to kaldes tilsammen elementary
schools, 4. normal schools, 5. high-schools, 6. colleges, 7.
universities. Barnehaverne har i de F. s. naaet en høi
udvikling. For folkeskolernes vedkommende hersker
skolepligt, fra det 6 eller 8 til det 14 eller 15 aar, i 35 statet-;
II stater, hvor der er et sterkt negerelement, har ikke
skolepligt. Fagene er de alm., men der er ingen
religionsundervisning. Denne meddeles i søndagsskoler af de
forskjellige kirkesamfund. Folkeskolens lærerpersonale
uddannes gjennem normalskolerne. De høiere skoler
high-schools, er af meget forskjellig art; de meddeler en
almendannelse bygget dels paa moderne dels paa klassiske
fag. Undervisningen er fri. Fællesundervisning er alm.
Af colleges og universiteter er der omkring 450; blandt
de mest kjendte er Harvard universitet ved Boston og
Columbia universitet i New York. Flere universiteter og
colleges er ved rige gaver sat istand til at udfolde en
betydelig videnskabelig virksomhed; de har mange tusen
studenter, kvinder og mænd. Den pædagogiske videnskab
dyrkes med stor iver. Der findes desuden en mængde
høiere fagskoler. Berømte er de amer. biblioteker, af hvilke
mange er opr. ved gaver af rigmænd. (Jfr. Bibliotek.) —
Kirkelige forhold. En statskirke findes ikke, den
insensate © uden følelse,
ufornuftig.
insensé (î) gal, vanvittig,
insensibilité © f,
insensibility (ë) følelses-, bevidstløshed;
ufølsomhed, uimodtagelighed.
insensible © & (f) følelses-,
bevidstløs; ufølsom, utilgjængelig;
umerkelig.
inseparable ©, inséparable
® uadskillelig.
insérer ® føre, putte, sætte
ind; indflette; indrykke (i avis).
inserat - ® Inserat n — ©
article, paper, paragraph — (f)
article (m) inséré.
Inserent ® m, averterende,
inserieren (t) avertere,
insermenté (?) ikke edsvoren.
insert © indføre, indskyde,
stikke ind; (geom.) indskrive;
indrykke (i avis).
insertion © & (f) f, indsættelse,
indførelse: indflettelse, indrykning.
inset © indsæt, indlæg;
(paa-lands) sjøgang.
insgeheim ® hemmelig, i
løndom.
insgemein ® i almindelighed,
sedvanlig.
insgesammt ® alle sammen,
inshrine ©skrinlægge, fjjemme.
inside © indenfor, indi;
inden-til; ind er)side; passager inde i
vognen; (pi) ogs. indvolde.
insidieux (f), insidious ©
forrædersk, lumsk, underfundig.
Insiegel (t) n, segl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
