Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forenede stater ... - Ordbøgerne: I - instituer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
instr
419
iictive(nes8)—insufficient
420 Forenede stater 396
396
Charleston, herjende oprørets moderstat Syd-Carolina paa
det frygteligste, og 26 april 1865 overgav J. Johnston sig til
ham i Nord-Carolina med 37 000 mand. Kort tid i forveien
var Jefferson Davis taget til fange, og 14 april 1865 var
den i nov. 1864 gjenvalgte Lincoln blevet myrdet i teatret
i Washington, saa at vicepræsident A. Johnson indtog
hans plads (1865—69). — Borgerkrigen var endt, men
over Va mill. mennesker var omkommet, sydstaterne
havde lidt forfærdelig, store strækninger laa øde og
herjede, tilsender var drevet i den j^derste armod. Norden
havde lidt mindre, men krediten var svækket og
stats-gjælden vokset fra 90 til 2 800 mill. $, hvormed man
knnde have løskjøbt alle sydens slaver. Allerede jan.
1865 vedtog kongressen den ændring i unionsforfatningen,
at slaveriet skulde afskaffes i de F. s. Præsident Johnson,
som opr. var demokrat, mente nu, at de oprørske stater
som saadanne ikke burde straffes, men optages i unionen,
naar de tilbagekaldte udtrædelsen og anerkjendte
slaveriets ophør. Herved kom han i strid med den
republikansksindede kongres; denne vedtog en række love, som
sikrede negernes frihed og ordnede deres borgerlige
rettigheder og bestemte, at staternes repræsentation i
kongressen ikke mere bestemtes efter folketal, men efter vælgere,
til stor skade for sydstaterne, hvis de ikke gav negerne
stemmeret. Endvidere kunde ingen sydstat gjenoptages
uden at samtykke i denne forfatningsændring. Da sj den
negtede dette, stilledes det ifølge «Rekonstruktionsloven»
af 1867 under militær stj^relse, og deltagere i oprøret
mistede stemmeret og valgbarhed trods Johnsons veto. Dette
hjalp, 1868—70 gjenoptoges alle sydstater, og amnesti
blev givet i stort omfang. En ny forfatningsændring
1870 under Grants præsidentskab (1869—77) forbød
neg-telse af borgerret paa grund af race og farve (faktisk
undtoges kineserne). Herimod protesterede sydstaterne
ved voldsomheder og overgreb mod negerne, navnlig det
hemmelige selskab «Ku-Klux-klanen», stiftet 1867,
undertrykt 1871. Efterhaanden blev dog alle oprørere benaadet,
og kun de sammensvorne imod Lincoln og andre
forbrydere blev straffet. — Efter 1865 indtraadte en sterk
udvikling paa alle omraader, især det økonomiske, saa
at statsgjælden kunde mindskes betydelig. Ogsaa hvad
det udenrigspolitiske angaar, gjenvandt unionen sin
ledende stilling i Amerika og mere til. 1867 kjobtes Alaska
af Rusland for 7 mill. $. Frankrige, som havde benyttet
leiligheden til at blande sig i Mexicos forhold, maatte
paa de F. s.s forlangende trække sine tropper tilbage 1867,
og England betalte ifølge en Genfervoldgiftsrets kjendelse
1872 15 mill. $ i erstatning i den saakaldte
Alabamasag (s. d.). Under Grants præsidentskab opkom der
efterhaanden stort misnøie med hans styrelse paa grund af
embedsmændenes stadig omsiggribende bestikkelighed og
myndighedsmisbrug og paa grund af republikanernes
aabent udtalte princip, at embederne var et bytte for de
seirende. Partikampene kom derved i disse aar til
væsentlig at dreie sig om selve magten og dens pekuniære
fordele. Republikanerne seirede dog endnu to gange med
R. Hayes (1877—81) og J. Garfield (1881), efter hvis mord
vicepræsidenten Ch. A. Arthur (1881—85) indtog hans
plads. Det lykkedes dog republikanerne at faa ordnet
det forvirrede finansvæsen, statsgjælden bragtes ned til
ca. 2 000 mill. $, skatterne formindskedes og betaling i
guld afløste papirpenge. Foruden korruptionen angreb
demokraterne især beskyttelsessystemetogguldmyntfoden.
1884 seirede de og valgte den hæderlige G. Cleveland til
præsident (1885—89). Betydelige forbedringer i
administrationen gjennemførtes i forbindelse med streng
sparsommelighed; men toldbeskyttelsen kunde han ikke faa
mindsket, og da bimetallisterae ikke støttede ham, blev
den næste præsident republikaneren B. Harrison (1889
—93), en ivrig protektionist. Som en indrømmelse til
bimetallisterne vedtog republikanerne Shermanbillen, som
paabød regjeringen store indkjøb af sølv; men tillige
vedtog de den sterkt protektionistiske McKinley-tarif
(1890), som særlig kom de store industrikapitalister til
gode. Foruden de store økonomiske spørsmaal blev
ogsaa arbeiderspørsmaalet brændende. Harrison søgte
ved love at verne arbeiderne mod fattige indvandreres
konkurrance (kinesere). Under en stor arbeidsløshed
forefaldt blodige kampe i Chicago 1886, hvor tropperne
maatte tilkaldes, og arbeiderne dannede nu faste
fagforeninger, saa at de kunde gjennemføre hyppige streiker.
Paa den anden side centraliseredes storkapitalen dels hos
mangemillionærerne (petroleums- og jernbanekonger),
dels i aktieselskaber, og disse fik herredømmet over
markedet gjennem karteller (overenskomster om priser
og produktionsmængde) og truster. Trusterne, som
op-staar ved fælles styrelse af flere formelt selvstændige
aktieselskaber, spiller en kolossal rolle, baade økonomisk
og socialt, og ved fuldstændig at beherske markedet i
enkelte brancher (staal, petroleum, jernbaner) antager
de tilsidst præg af monopoler. — 1892 skaffede sølv- og
frihandelsmændene atter G. Cleveland
præsidentværdigheden (1893 — 97); men hans nye toldtarif fik kun
indskrænket beskyttelsen i ringe grad, og paa grund af
ophobningen af sølv i statskassen maatte demokraterne
gaa med paa at ophæve Shermanbillen (1893). 1896
faldt demokraternes kandidat W. J. Bryan paa sit
program: bimétallisme, og McKinley blev præsident (1897
—1901). Dermed seirede beskyttelsen for en aarrække,
og Dingley-tarifen 1897 gjennemførte i det væsentlige de
høie McKinley’ske toldsatser. Samtidig kom et nyt
moment ind i unionens politik, den saakaldte
imperialisme, bestræbelsen for at gjøre de F. s. til en
koloni-og verdensmagt. 1898 annekteredes Sandwichsøerne, og
s. a. fremkaldtes krigen med Spanien, der efter seierrige
sjøslag ved Cavite og Sanjago endte med, at unionen
fik Cuba, Puertorico og Filippinerne. Cuba (s. d.)
aner-kjendtes nogle aar efter som uafhængig republik,
Puertorico annekteredes direkte, og Filippinerne blev
først pacificeret efter en liaardnakket modstand. —
McKinley gjenvalgtes 1900, men sep. 1901 myrdedes han
af en anarkist og efterfulgtes af Th. Roosevelt (1901—09),
som endnu mere energisk fortsatte den imperialistiske
politik under sterk tilslutning af befolkningen, hvad
baade valgene 1904 og 1908 viste. Da de F. s. nu havde
faaet interesser i Stillehavet, gjaldt det om at sikre sig
forbindelsen mellem dette og Atlanterhavet ved
Panama-kanalen. 1903 anerkjendte unionen den nydannede
republik Panama (s. d.) og sikrede sig monopol paa
kanalb3’gningen og herredømmet over en landstrimmel
paa begge sider. Sin magt i Stillehavet viste de F. s.
ogsaa paa eklatant maade ved at lade en mægtig slag-
instruclive(ness) @ kexerig-
instruit (f) dannet, belæst,
lundsl bsrig.
instrumentmager — ®
inst. _ r .ntnicher m - (e)
instrument-maker; optician - (f)
fabricant (facteur) d’instruments;
opticien m.
Instrument (t)n, instrument
©& (f) m, redskab, verktøi ;
instrument; dokument.
instrumentaire (témoin
m) i. vitterlighedsvidne.
instrumental @ & (g virkende,
tjenende som redskab;
instrumental-. be i. in @ medvirke til.
instrumentality ©
medvirkning, virksomhed, hjælp.
instrumenter (f) udfærdige
dokument(er); instrumentere.
insu à l’i. de q., à mon
i. uden ens, mit vidende.
insubmersible © & ® som
ikke kan synke.
insubordinate ©,
insub-ordiné (f) opsætsig.
insubordination © & (f) f,
ulydighed mod foresatte, opsætsighed.
insubstantiel ® uskjøvelig,
let (mad), mager (kost).
insuccès (î) m, uheldigt udfald,
fiasko.
insuiferable © uudholdelig,
utaalelig.
insufficiency©,insuffisance
(f) f, utilstrækkelighed; uduelighed,
insufficient ©, insuffisant
(f) utilstrækkelig, uduelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
