Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forenede venstre ... - Ordbøgerne: I - insufflation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
421
Forenede venstre—Foren, til skiidrættens fremme 422
in
îufflation—il
rectional
skibsflaade besøge vestkysten og derfra seile vestover
hjem (1907—09). Unionens verdensmagtstilling viste sig
ogsaa ved Roosevelts heldig gjennemførte mægling
mellem Japan og Rusland (1905). Med særlig iver forlangte
Roosevelt statens organiserende indgriben i forholdet
mellem arbeidsgivere og arbeidere og i trusternes stilling.
Saaledes oprettedes 1903 et ministerium for handel og
industri, som bl. a. skal kontrollere trusterne. Men
hvor vidt folkerepræsentationen vil gaa x dette spørsmaal,
er usikkert. Fiender af Roosevelt paastod, at angrebet
paa trusterne bevirkede den store pengekrise, som
afstedkom en mængde bankkrack og falliter (okt. 1907), og
hvis lammende virkninger paa handel og industri endnu
spores (jan. 1909). 1908 valgtes Roosevelts ven og hans
idéers arvtager W. H. Taft til præsident for tidsrummet
1909—13. Taft, tidligere guvernør paa Filippinerne, vil
sikkert føre den imperialistiske politik videre, medens
han neppe vil føre krigen mod trusterne saa energisk
som Roosevelt. Denne sigtede i sit sidste «budskab»
enkelte af kongressens medlemmer for korruption. [Litt. :
G. Bancroft, «History of the United States» (10 bd. 1834—
74); Thorpe, «The constitutional history of the American
people» (2 bd. 1898); J. W. Draper, «History of the civil
war» (3 bd. 1869—71); O. Hötzch, «Die vereinigten Staaten
von Nordamerika» (1904); E. Daenell, «Geschichte der
vereinigten Staaten von Nordamerika» (1907).]
Forenede venstre. Det, betegnelse for et dansk
folkeparti, stiftet sommeren 1870 ved sammenslutning af
folketingets tre venstregrupper: Oktoberforeningen, det
Danske (grundtvigske) venstre og det Bjørnbakske venstre.
Dets program omfattede kravet paa
folketingsparlamentar-isme, sparsommelighed, retfærdigere skattefordeling,
afskaffelse af fæstevæsenet o. s.v. Havde 1876 74 medlemmer,
men sprængtes allerede høsten 1877.
Forening er sammenslutning inden en kreds af
mennesker med fælles interesser om arbeide for disses
virkeliggjørelse med en vis fast organisation og med visse
nærmere bestemte midler og forholdsmaader. Formaalet
kan være alt muligt, økonomisk (da kaldes f. ofte
selskab, s. d.), ideelt, religiøst, socialt, fagligt, politisk. Disse
sammenslutningers store betydning for fremme af vigtige
samfundsformaal er selvindlysende. Lovgivningens regler
om f.s stiftelse, organisation, virke er f.-retten. Derved
forstaaes ogsaa den i henhold til lovene eksisterende
subjektive adgang til at stifte f. Ældre lovgivning har i
alm. lagt stramme baand paa denne ret, især naar det
gjaldt politisk, faglig eller religiøs f.; ofte krævedes
regjeringens særlige samtykke. Derfor blev det en vigtig
samfundsopgave at hævde og gjennemføre den
ubetingede f.-frihed; herom har der staaet stor strid, især i
de store samfund. I norsk lovgivning har f.-friheden i
principet altid været anerkjendt; en kabinetsordre af 10
mai 1780 underkastede dog politiske klubber strenge
regler. Grundloven fandt det ikke nødvendigt
udtrykkelig at anerkjende denne frihed saaledes som f. eks.
trykkefriheden. Den nævnte kabinetsordre er forlængst
ophævet, og regelen er nu, at alle f., som ikke ved lov er
forbudt, er tilladt, se strfl. af 22 mai 1902 § 330, som sætter
straf af bøder eller fængsel indtil 3 maaneder for
deltagelse i f., som ved lov er forbudt, eller hvis formaal
er forøvelse eller opmuntring til strafbare handlinger.
eller hvis medlemmer forpligter sig til ubetinget lydighed
mod nogen, jfr. §§ 94, 104, 159, 259, 268 og 269. Se
ogsaa Fagforening.
Foreningen er i Kristiania en selskabelig
sammenslutning, navnlig med formaal et par gange i vinterens
løb at afholde baller, saakaldte «samlinger». Optagelse
sker efter anbefaling ved indballotering. F. er en direkte
fortsættelse af Selskabet af 28 dec. 1838, som atter
afløste det Musikalske lyceum, der var blevet opløst 22 dec,
1838. Selskabet af 28 dec. fik kjendingsnavnet «Kringla»,
fordi der paa samlingsaftenernc kun bevertedes med te,
kavringer og kringler. Det gav anledning til Henrik
Wergelands spot over det snobberi, der trivedes inden
dets vægge, i farcen «Selskabet Kringla» (1839).
Foreningen for frivillig pleie af syge og saarede
i felt er navnet paa den norske afdeling af den
internationale forening det Røde kors. F. er stiftet i Kra.
1865, omorganiseret fra 1 jan. 1892. Dens formaal er i
tilfælde af krig at bistaa den offentlige, militære
syge-pleie i omsorg for syge og saarede samt under freden at
forberede midler hertil. F. har sit sæde i Kra. med
underafdelinger i en række byer.
Foreningen til evangeliets forkyndelse for skand.
sjømænd i fremmede havne (den Norske
sjomands-mission), stiftet i Bergen 31 aug. 1864 efter initiativ af
pastor Storjohann. Foreningens hovedbestyrelse, der
bestaar af 9 medlemmer, har sit sæde i Bergen, og den
øverste myndighed er hos den hvert tredje aar
sammentrædende generalforsamling, der bestaar af deputerede
fra de forskjellige afdelinger i vort land. Foreningens
indtægter var i regnskabsaaret 1 apr. 1907—31 mars 1908
kr. 137 739.90. Udgifterne til virksomheden beløb sig til
kr. 128 848.70. Det første sted, hvor man optog
virksomhed, var i Leith (Skotland) 1865. Andreas Hansen
ansattes som sjømandsprest, og kirke indviedes 31 aug.
1868. F. virker for tiden (1909) i ca. 50 havne, og den
har ordinære udsendinge i London, Cardiff, North Shields,
Leith, Rotterdam, Antwerpen, Le Havre, Pensacola,
New York, Buenos Ayres og Hamburg, samt flere
assistenter og vagtmestre i sin tjeneste. Foreningens organ
er «Bud og hilsen».
Foreningen til fjærkræavlens fremme er stiftet
1884 og har til formaal at virke for fjærfæavlens (s. d.)
opkomst i Norge. Organ: «Tidsskrift for fjærkræavl».
Foreningen har statsbidrag (1909) 6000 kr.
Foreningen til kaninavlens fremme, se Kanin.
Foreningen til norske fortidsmindesmerkers
bevaring, stiftet 1844, har hovedafdeling i Kra.,
filialafdelinger i Bergen, Trondhjem og flere landsdele;
foreningen er statsunderstøttet, har officiel karakter,
bestyrelsen fungerer som departementets konsulent i
anti-kvaiiske spørsmaal. F.s aarsberetninger er arkæologiske
kildeskifter af rang; de indeholdt tilligere fuldstændige
kataloger over n. museers aarlige tilvekst af oldsager,
siden lov af 13 juli 1905 og resol. af 30 juni 1906
overveiende kirkelig og middelaldersk arkæologi. 1
forbindelse med aarsberetningerne er ogsaa udgivet større
planclieverker over gammel norsk bygningskunst. Der
foreligger (1909) forslag til n3^ordning.
Foreningen til skiidrættens fremme, se Ski og
Skisport.
insufflation ® beaanding.
insufflation (f) f, (med )
ind-blæsning.
insuffler (f) (med.) indblæse,
insulaire (fj, insular
(e)ø(mæs-sig)-; (D m, øboer = Insulaner
insularity © ømæssig
beliggenhed, afsondring.
insulate © afsondre, isolere.
insulator © isolator,
insult ©, insulte ® f, for
nærmelse, haan, tort; ® ogs. (mil.)
overrumpling, kup; © ogs.
fornærme.
insulter ® fornærme;
overrumple; (à) haane, spotte.
insuperability ©
uovervindelighed, uoverstigelighed.
insuperable (g uovervindelig,
uoverstigelig.
insupportable (e) & (f)
utaale-lig, uudholdelig.
insurance (e) assurance,
forsikring.
insure (e) (til)sikre; sikre sig;
assurere, forsikre, insuree den
assurerede, insurer assurandør,
insurgé (f), insurgent (e) op-
rørsk, i oprør; sb m, oprører,
insurgent.
insurger ® opvigle, s’i. reise
sig gjøre oprør.
insurmontable ®
uoverstigelig, uovervindelig
insurrection (e) & (f) f,
reisning, opstand, oprør.
insurrectional, -ary ©,
insu r re c t i on n e ! (f) oprørs-, oprørsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
