Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forfangenhed ... - Ordbøgerne: I - intellect ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
425
Fo rfan genhed— Fo rfei t
426
intellect—intensify
førelse er hos os mangelfuld, men er i de fleste
kulturstater vel gjennemført, hvilket har havt det heldigste
resultat. Saaledes var i London omkr. 1850 ca. 65 pet.
af alle undersøgte varer forfalsket. Tallet sank i 1870
til 26 pet., i 1893 til 12.9 pet.
Forfan genhed. Herved menes som oftest f. hos hesten,
en sygdom, som opstaar temmelig pludselig og viser sig
ved, at dyret faar en eiendommelig øm og stiv bevægelse.
Lidelsen har sit sæde i hoverne, hyppigst begge forhover,
og bestaar i en betændelse i den forreste del af hovens
læderhud med udtrædning af vædske mellem denne og
hovens hornkapsel, hvorved der kommer en delvis
løsning af hoven. Undertiden kan tilstanden blive kronisk,
og der udvikler sig da vanskabte hover, «forfangen hov»
eller «knoldhov». F. hos kvæget er en anden sygdom,
nemlig en akut betændelse i led og seneskeder. Opstaar
som oftest i tilslutning til jur- eller børbetændelse.
Forfar [fåo’fa]. 1. F. shire [-si9], grevskab i det ø.
Skotland, omgivet af Nordsjøen, gi’evskaberne Perth,
Aberdeen og Kincardine, 2263 km.^ med 284 082 indb. (1901).
Den n. del er opfyldt af forgreninger af Grampianfjeldene,
og gjennem den s. og s.v. del gaar Sidlaw Hills.
Aker-bruget staar høit, og grevskabet er bekjendt for sit kvæg
(aberdeen-angusracen). — 2. Hovedstad i grevskabet, ved
en liden sjø i Strathmore; 12 061 indb. (1901).
Linmanufakturer.
Forfatning, se Statsforfatning.
Forfatningsbrud, se Statsforfatning.
Forfatterret og k u n s t n e r r e t betegner den
forfatteren og kunstneren hjemlede ret til at afgjøre,
hvorvidt hans frembringelse ved mangfoldiggjørelse skal
gjøres tilgjængelig for publikum og til at nyde det
økonomiske udbytte deraf. For norsk ret haves herom
regler i 1. af 4 juli 1893, hvis hovedbestemmelser gaar
ud paa følgende: 1. Forfatterret. Regelen er, at
forfatteren har udelukkende ret til at offentliggjøre sit skrift
ved afskrivning, ved mangfoldiggjørelse ad mekanisk eller
kemisk vei, ved opførelse eller ved oplæsning, dog al
oplæsning af et udgivet verk er tilladt, hvor ikke dette
ved udgivelsen særskilt er forbudt. Ligesaa har
forfatteren udelukkende ret til at offentliggjøre mundtlige
foredrag, musikalske kompositioner (offentlig udførelse
af udgivne kompositioner maa han derimod udtrykkelig
forbyde, hvis han vil forbeholde sig denne), matematiske,
geografiske, topografiske, naturvidenskabelige, tekniske
o. 1. tegninger samt grafiske eller plastiske afbildninger.
Avisartikler, bidrag til periodiske o. 1. skrifter er ligeledes
gjenstand for f. Dette er derimod ikke tilfældet med
love, administrative kundgjørelser, domme samt andre
offentlige aktstykker, heller ikke med forhandlinger i
konstitutionelle, kommunale, kirkelige eller andre
offentlige repræsentationer, i retterne samt ved offentlige
politiske o. 1. forhandlingsmøder. Oversættelse fra
skriftsproget til en af dets mundarter eller omvendt eller fra
en mundart til en anden, i hvilken henseende norsk,
svensk og dansk betragtes som mundarter af samme
sprog, maa ikke offentliggjøres uden forfatterens
samtykke, ei heller oversættelse af et udgivet skrift inden
10 aar efter dets udgivelse. Den, som lovlig har udført
en oversættelse, har for dennes vedkommende samme
ret som en forfatter. Forfatteren er beskyttet ikke alene
mod uforandret gjengivelse af verket, men ogsaa mod
saadanne gjengivelser, ved hvilke der er foretaget
forkortelser, tillæg eller omarbeidelser, derunder
dramatisering eller overførelse fra en litterær eller kunstnerisk
form til en anden, naar bearbeidelsen ikke er af en
saadan beskaffenhed, at et væsentlig nyt og selvstændigt
verk herved er frembragt. Paa den anden side tillader
loven at aftrykke enkelte artikler i aviser og tidsskrifter,
at optage enkelte af tidligere udgivne verker uddragne
stykker i et større hele, som efter sit hovedindhold er
et selvstændigt verk, lignende afbenyttelse (dog først
efter 10 aar) i samlinger, der af forskjellige forfatteres
eller komponisters verker er uddraget til kirkeligt brug
eller til skolebrug el. 1. elementær undervisning, aftryk
af mindre udgivne digte som tekst for musikalsk
komposition o. 1., aftryk (dog først efter 2 aar) af mindre
udgivne digte eller prosastykker som forklarende tekst
til kunstneriske illustrationer, alt dog med forpligtelse
til kildeangivelse. — Loven har derhos særlige
bestemmelser for det tilfælde, at f. tilkommer flere i forening.
Forfatteren kan helt eller delvis overdrage retten til
offentliggjørelse af sit verk, og blandt de regler, som
loven i saa henseende foreskriver, kan merkes, at en
forlægger i mangel af anden aftale er uberettiget til at
udgive mere end ét oplag, som i alm. ikke maa
overskride 1000 ekspl. F. vedvarer som regel i fatterens
levetid og 50 aar efter hans død (ved anonyme og
pseudonyme verker 50 aar efter udgivelsen). — Krænkelse
af f. medfører i alm. bødestraf og erstatningsansvar, samt
konfiskation og tilintetgjørelse af de til offentliggjørelse
bestemte eksemplarer og af de udelukkende til ulovlig
eftergjørelse brugelige materialer. 2. K u n s t n e r r e t.
Regelen er her, at en kunstner har udelukkende ret til
at offentliggjøre gjengivelser af sit originale kunstverk
eller dele af dette, hvad enten gjengivelsen forudsætter
en mellemkommende kunstnerisk virksomhed eller sker
ad rent mekanisk eller kemisk vei, og uden at det
kommer i betragtning, om gjengivelsen eller benyttelsen
udføres i en anden størrelse eller i andre materialer end
originalen. Dog er det tilladt at optage afbildninger af
enkelte kunstverker i kritiske og kunsthistoriske arbeider
til forklaring af teksten og i forbindelse med denne;
her skal kunstnerens navn, hvor dette er oplyst, angives.
F’or kunstneretten gjælder forøvrigt med hensyn til
varighed, adgang til overdragelse, følgerne af overtrædelse m.v.
i det hele de samme regler som for f. — Lovens
bestemmelser er ligefrem anvendelige paa alle verker af norske
undersaatter samt paa verker af fremmede undersaatter,
der er udkommet paa norsk forlag, men kan ogsaa (under
forudsætning af gjensidighed) gjøres anvendelige paa
verker, frembragt af et andet lands undersaater. Jfr.
Rernerkon vention en. [Litt.: K. Hoel,
«International forfatterret og kunstnerret i de Forenede stater»
(1906): L.A.Grundtvig, «Kort fremstilling af
forfatterretten» (1905).]
Forfeit [fåd’fitj. Naar en i et løb anmeldt hest ikke
starter i løbet, fritages eieren ofte for at betale hele
indskuddet, men betaler blot en del deraf. Denne del kaldes
f. og maa være angivet i løbets propositioner. Indeholder
disse intet derom, maa man gaa ud fra, at indskuddet i
sin helhed tabes, selv om hesten ikke starter. Dette gives
intellect @ & (F) m, forstand,
fornuft.
intellectif® forstands-, tænke-,
intellectual ©, intellectuel
(g forstands-, aands-. intellektuel:
© ogs. forstandig, intelligent
intelligence © & (f) f, forstand,
forstaaelse, indsigt; fornuft,
intelligens; © ogs. efterretninger; (f) pi,
(hemmelig) forstaaelse, maskepi.
intelligent © & ® forstandig,
klog, skjønsom, intelligent.
intelligibility© forstaaelighed.
intelligible ©&© forstaaelig;
letfattelig, tydelig.
intemperance
intempérance (f) f, umaadeholdenhed,
drikfældighed.
intempérant (f) umaadeholden.
intemperate © umaadelig;
ustyrlig, voldsom.
intempérie ® f, (veirligs)
ustadighed; heftige omslag.
intempestif ® ubetimelig,
utidig
intenable © & (f) uholdbar,
intend © tænke, agte, have
isinde; tilsigte.
intendance (?) f, overopsyn.
forvaltning : (militaire)
intendantur-(bygningv intendantens kontor.
intendant © & (f) m,
overopsynsmand, forvalter, inspektør,
intendant.
intense © & ® (an)spændt,
sterk, heftig; intens,
intensif © intensiv,
intensify © spænde,
forster-ke(s), styrke(s), øgels), slvjærpe(s).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
