- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
427-428

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forfangenhed ... - Ordbøgerne: I - intellect ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

427

inte

iité—intercesseur

Forferskning—Forgrening

428

ofte udtryk i propositionerne ved tilføielsen p. o. p., d. c.
«play or pay». Retten til at trække hesten ud og betale
f. ophører, naar rytteren er «veiet ud». Ved større løb
med høie indskud gives ofte anledning til at betale f.
flere gange, lavere jo tidligere hesten trækkes tilbage.

Forferskning, en forberedende proces (raffinering),
hvorved man væsentlig kun fjerner silicium, mangan
og svovl af raajernet ved dettes ferskning til staal (se
Staalfremstilling).

Forfi’cula, se Ørentvist.

For frihet og kultur, mot forbud og tvang, se

Forbudsbevægelsen.

Forfrysning linder ikke alene sted ved høie
kuldegrader, men ogsaa ved mindre sterk kulde, hvis individet
er svækket ved lange marscher, ved sult eller ved
overdreven nydelse af spiritus. Ved f. er hele legemet blegt
og koldt. Lemmerne er stive; de yderste dele, næsen,
ørerne, fingre og tær kan være stivfrosne og blive sædet
for koldbrand og falde af. Oplivelsesforsøg maa foretages
med stor varsomhed; opvarmningen maa foregaa ganske
langsomt. Den forfrosne maa ikke bringes ind i en varm
stue, men i et kjøligt rum. Efter afklædning gnides han
med sne eller med kolde vaade kluder og dækkes med
kolde tepper. Lidt efter lidt gaar man over til at gnide
med varme stykker og opvarme værelset.

Forfølgelse (mil.). Kun gjennem en energisk f.
høstes frugterne af en vunden seier. Den retirerende fiende
forfølges først med kraftig ild; saa dirigeres friske tropper,
helst kavaleri og artilleri under foretagsomme og
hensynsløse chefer frem mod fiendens retrætveie, gjerne
ad omveie, for at forplante forvirringen til fiendens
fjerneste trænafdeling.

Forfølgelsesvanvid er et noget ældre udtryk for den
form af forrykthed, hvor vrangforestillingerne dreier sig
om forfølgelse og forurettelse (se Forrykthed).

Forførelse til utugt. Naar en person har opnaaet
utugtig omgjængelse med en anden gjennem forudgaaende
paavirkning ved særlig underfundig adfærd eller ved
misbrug af afhængighedsforhold, strafïes han (straffelovens
§ 198, ’jfr. § 200) for f., uanseet den forførtes alder, dog
saa at straffen skjærpes, naar det gjælder personer under
18 aar. Som f. vil det vistnok i den alm. bevidsthed ogsaa
blive stemplet, at man iøvrigt har (eller fremmer) utugtig
omgjængelse med børn (her er den alm. grænse 16
aar) eller utilregnelige personer, eller at man skaffer sig
saadan ved misbrug af offentlig eller betroet stilling.
De hidhørende straffebestemmelser findes i strafïelovens
kap. 19.

Forgiftning. En gift er et saadant stof, som ifølge
sin kemiske sammensætning virker skadelig paa
organismen. Virkningens grad kan dog være afhængig af
forskjellige forhold. Svovlsyre er f. eks. i fortyndet form
uskadelig, koncentreret er den en meget sterk gift.
Arsenik, morfin o. a. anvendes i smaa doser som
lægemiddel, i større mængder er de absolut dødelige.
Individets modtagelighed spiller ogsaa en stor rolle, ligesom
tilvænning (alkohol, morfin o. a.). Giftstoffene deles i
regelen i de uorganiske, hvoraf de almindeligste er
svovlsyre, saltsyre, saltpetersyre, kali- og natronlud, fosfor,
arsen, kviksølv og kobber, og de organiske: karbolsyre,
opium, morfin, alkohol, kloroform. Enkelte gifte kommer

fra dyreriget, f. eks. slangegift. Undertiden taler man om
selv-f., autointoksikation (s.d.). Ved behandling af f.
kommer det først og fremst an paa at faa giften, der i
regelen er indtaget gjennem munden og kommet ned i
mavesækken, ud. Dette sker bedst ved mavepumpen eller
ved brækmidler. Dernæst maa man søge at neutralisere
eller fortynde giften. Hertil anvendes melk, vand,
egge-hvidevand o. 1. Ved bedøvende gifte anvendes
stimulerende midler som hoffmannsdraaber, sterk kaffe, kolde
overgydninger. De egentlige modgifte anvendes af lægen.
Forgjellesnegle, se Snegle.

Forgjøre, skade el. gjøre ubrugelig ved hjælp af
trolddomskunst. Naar der tilstødte en person et uventet
uheld, naar han blev syg el. fik en legemsskade, el. et
arbeide ikke vilde lykkes for ham, uden at han kunde
finde nogen aarsag. antoges det, at han selv el. den ting,
hvormed han beskjæftigede sig, var forgjort. Saaledes
naar et skib fik vedholdende modvind, eller naar man
ikke kunde faa smør af fløden, saa maatte i første
tilfælde skibet, i andet koen eller melken eller kjernen
være forgjort. Det var særlig heksene, som blev tillagt
evnen til at f. Til at sikre sig mod forgjørelse eller
ophæve den brugte man forskjellige amuletter og
besvergelser, alt efter tilfældets natur. Troen paa
forgjørelse har sin oprindelse i det primitive menneskes
opfatning af modgang og ulykke som resultat af onde
aanders virksomhed. Den har været meget udbredt og
spillede en særlig stor rolle
i hekseprocesserne.

Forglemmigei (myosotis),
planteslegt af de rubladedes
familie, bestaaende af
mindre urter med spredte, smale
blade og blaa, røde eller
hvide blomster i svikkel.
Kronen er hjul formet og har
5 gule pukler i svelget.
Nødfrugterne er glinsende. — I
Norge 7 vildtvoksende arter,
af disse er mark-f (m.
arvensis) og 727. cæspitosa alm.
over næsten hele landet,
i lierne vokser den vakre
s kog-f (in. silvatica). De
største og vakreste
blomster har dog myr-f. (m.
pahistris). De to sidste arter
er yndede prydplanter i
haverne, de dyrkes i mange
varieteter med forskjellig
farvede blomster.

Forglødning kaldes i keramiken: 1, den første
indledende brænding af lervarer, hvorved de ved noget over
100° befries for resterende fugtighed; 2. den egentlige
brænding af porcellæn (med urette kaldt biskuitbrand),
hvorved dette ophedet næsten til hvidglødhede antager
sin haarde, klangfulde konsistens og er færdigt til at
modtage glassuren, der smeltes ved en ny brænding ved
lavere temperatur.

Forgrening (bot.) kaldes udviklingen af sideorganer
med samme bygning som det organ, hvoraf det er dannet

Mark-forglemmigei
(mijosotis aruensisj.

intensité (?) f, intensity ©

styrke, kraft; voldsomhed,
heftighed; intensitet.

intensive (e) (gram.)forsterkende
(ord, form); skarp, skjærpet.

intent © optaget (af), ivrig (i),
opsat (paa); hensigt. tO all i.S
and purposes i et og alt.
intently ufravendt.

intenter ® anlægge (sag mod).

intention © & ® f, hensigt,

intentional (e), intentionnel

® forsæUig, tilsigtet,
intentionné (f) sindet,
inter © begrave,
interbearings ©pl,
berøringspunkter.

interbreed © krvdse, blande
(kvægslag).

intercadence (f) f, (med.)
uregelmæssighed.

intercadent (g (med.)
uregelmæssig (puis).

intercalaire (f), intercalar (ci
indskudt, skud-.

intercalate ©, intercaler ®
indskyde.

intercalation © & (f) f,
indskud.

intercede ©, intercéder d)

træde imellem, mægle, bede, gaa
i forbøn for.

intercept intercepter ®

opsnappe; hemme, stanse; spærre;
afbryde, afskjære.

interception © & (D f,
opsnappelse ; stemning, spærring,
stansning, afbrydelse, afskjæring.
intercesseur (g m, inter-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:09:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free