Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forgyldning ... - Ordbøgerne: I - intercession ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
429
Forgyldning—Forholdsord
430
Ved f. opstaar der paa roden rod grene, paa slængelen
sideskud, og bladene faar bladafsnit. F. kan være
monopodial, sympodial el. gaffel grening. En akse
siges at være monopodialt forgrenet, naar den vedbliver at
vokse i samme retning ved det samme vekstpunkts
virksomhed, saaledes som tilfældet er hos granen og de fleste
løvtrær; hovedskuddet vokser her kraftigere end
sideskuddene. Aksen er derimod sympodialt forgrenet, dersom
den er opbygget ved flere forskjellige vekstpunkters
virksomhed. Hos en pil f. eks. dør grenene hvert aar i spidsen,
men en sideknop udvikler sig kraftigere end de øvrige,
bøier ind i grenens retning og fortsætter dens længdevekst.
En ældre pilegren er derfor sammensat af aksedele, som
tilhører forskjellige skudgenerationer. Sympodialt
forgrenet er ogsaa de fleste vandrette rodstokke. Gaffelgrening
fremkommer derved, at hovedaksens vekstpunkt deler sig
i to eller flere dele, som vokser ud til lige kraftige grene,
hvis retning danner vinkel med hovedaksens. Gaffelgrening
forekommer hos alger og levermoser. Hos planter med
modsatte blade og endestillede blomster, f. eks.
nellik-familien, syren og hestekastanje, er der saakaldt uegte
gaffelgrening. Hovedskuddets spids dør efter
afblomstringen, medens to nedenfor, i samme høide paa
stængelen siddende knopper udvikler sig til grene i andre
retninger end hovedaksens.
Forgyldning. Med bladguld og et klæbemiddel (fernis)
forgyldes t eks. malerirammer og kunstsmedarbeider. Til
bogbind anvendes som bindemiddel eggehvide, og guldet
fæstes paa de rette steder ved hjælp af ophedede stempler.
Til f. af metalgjenstande brugtes tidligere guldamalgam,
som udbredtes paa gjenstanden, hvorefter kviksølvet
fordampedes bort over gløder (lue-f.). I den nyere tid
forgylder man metalgjenstande omtr. udelukkende ad
galvanisk vei i et bad af cyanguld-cyankalium.
Forhale (sjøudtr.), flytte skibet fra en plads i havnen
til en anden ved hjælp af trosser.
Forhandlingsmaksime. I civilprocessen skjelnes
mellem f. (forhandlingsprincipet) og
undersøgelsesprin-cipet. Det første hviler paa den grundsætning, at
dommeren har at forholde sig passiv med hensyn til sagernes
begrundelse og opl3^sning, men fuldt ud overlade dette
til parterne, det andet paa den regel, at dommeren i
disse punkter skal udøve en veiledende eller supplerende
virksomhed, forat sagerne kan foreligge bedst muligt
oplyst uden hensyn til parternes mulige forsømmelser i
saa henseende. I norsk ret er f. som regel gjældende.
I adskillige sager er dog regelen modificeret, navnlig i
sager, hvor det offentlige har en selvstændig interesse
(f. eks. i skilsmissesager og paternitetssager), eller hvor
den ene parts stilling giver særlig grund til at hjælpe
ham med at ivaretage hans tarv (f. eks. i sager angaaende
t^^endeforhold).
Forhistorisk (præhistorisk) arkæologi er
videnskaben om menneskeslegtens kultur, førend skriftlige
optegnelser begynder. Tidspunktet for den forhistoriske tids
overgang til historisk er høist forskjellig: i Norden
saaledes ved sagaberetningernes og udenlandske kilders
tidligste begyndelse ca. 800 e. Kr., i Grækenland ca. 800
f. Kr., hos de gamle kulturfolk i Ægypten og Kaldæa
ca. 3000 f. Kr. ; derimod kan den forhistoriske tidsalder
endnu i vore dage til en vis grad siges at herske hos
intercession —interessant
vilde folkestammer, og hos dem betegner den første
berøring med europæere overgangen til historisk tid.
Som systematisk videnskab er den f. a. meget ung; den
skabtes i 1830-aarene af dansken Chr. J. Thomsen og
svensken Sven Nilsson, som uafhængig af hinanden
inddelte de nordiske oldsager efter deres materiale i tre
hovedgrupper, hvorpaa de opstillede tidsinddelingen :
stenalder, broncealder og jernalder (s. d. og art. Nordisk
treperiodesystem). Først i 1850-aarene fik den
videnskabelige f. a. rodfæste ude i Europa ved en række
betydningsfulde opdagelser, udgravninger og undersøgelser
(hulefundene fra ældre stenalder i Frankrige og England,
kjøkkenmøddingerne i Danmark, pælebygningerne (s. d.)
i Schweiz). Fra midten af 1860-aarene anerkjendes f. a.
overalt som en historisk disciplin (stiftelse af specielle
museer, selskaber, tidsskrifter, kongresser, senere ogsaa
lærestole ved en række universiteter). — F. a. arbeider
med et materiale væsentlig bestaaende af jordfundne
sager, særlig fra grave og bopladse, samt faste
fornlevninger som stensætninger, helleristninger o. 1. Dens
arbeidsmetode er sammenlignende, besiegtet med den
naturvidenskabelige (se Typologi); etnografiske og
etnologiske studier over nutidens primitive folkeslag belyser
kulturfolkenes liv paa tidligere udviklingstrin.
Kronologien er i f. a. dels relativ, dels absolut; relative
bestemmelser bygges paa typologisk skjelnen mellem ældre
og yngre former, f. eks. af spænder, eller paa
fundforhold, f. eks. ved en gravhaug, hvor en grav inderst
(nederst) i haugen forudsættes ældre end grave i samme
haugs yderkant. Absolute kronologiske bestemmelser
bygges lettest paa datérbare gjenstande fra andre egne,
hvor historisk tid er indtraadt, f. eks. fund af romerske
mynter i en nordisk grav giver saaledes en sikker
tidsgrænse opad i tiden. Ved forening af relative og
absolute bestemmelser kan der gjøres meget nøiagtige
dateringer i perioder, hvorfra talrige fund foreligger,
f. eks, nordisk jernalder. For de ældste tiders
vedkommende støtter kronologien sig ofte paa geologiske og
zoologiske bestemmelser ved fundet, hvor f. eks. oldsager
findes i jordlag fra tidligere geologiske formationer
sammen med knokler af uddøde forhistoriske dyr. De
betydeligste nordiske forskere paa den f. a.s omraade er
foruden grundlæggerne Thomsen og Sven Nilsson danskerne
Worsaae og Sophus Müller, svenskerne H. Hildebrand og
Oscar Montelius, nordmændene Oluf Rygh og I. Undset.
[Litt.: Ryghs «Norske oldsager» (1880—85) er det
videnskabelige, grundlæggende verk for vort lands f. a. ;
Gustafson, «Norges oldtid» (1906), populær; S. Müller,
«Vor oldtid» (Danmarks f. a.) (1897) og «Urgeschichte
Europas» (1905).]
Forholdet mellem to ensartede størrelser betyder det
tal, som angiver storheden af den første størrelse, idet den
anden bruges som maale-enhed. Dette forholdstal
er rationalt eller irrationalt, eftersom de to størrelser
har et fælles maal eller ei.
Forholdning el. forud h old opstaar, naar en akkord
eller stemme ikke straks følger med i den harmoniske
udvikling, men bliver liggende dissonerende igjen og
først senere gaar over i de nye harmoniforbindelser.
Forholdsform, kasus, se Nomen.
Forholdsord, se Præposition.
cessor @ talsmand, mægler; (e)
og’s. konstitueret bisp.
intercession © & ® f,
mellemkomst, forbøn, mægling.
intercessory @ mæglende,
mæglings-.
interchange © bytte;
udveksle ; skifte, veksle ; (ud)veksling ;
handel(sforbindelse).
interchangeable © som kan
udveksles, byttes; vekslende; som
bruges i fleng.
intercommunicate (e) staa i
(indbyrdes) forbindelse.
intercommunication @
forbindelse, samfærdsel, samkvem.
intercourse (e) forbindelse,
samkvem, omgang.
intercurrent © & (f)
mellemkommende, tilstødende.
interdependency © indbyrdes
afhængighed.
interdict © forbyde; forbud,
interdikt.
interdiction © & (g f, forbud;
(D ogs. fortabelse (af borgerlige
rettigheder); suspension (fra
embede); umyndighedserklæring.
interdictive, interdictory ©
forbvdende.
interdikt — ® Interdikt n —
© interdict - ® interdiction f,
interdit m.
interdire ® forbyde, negte;
suspendere; belægge med
interdikt; gjøre umyndig: gjøre
bestyrtet, betuttet, forbløffe.
interessant — ® interessant
~ © interesting, of interest — (f)
intéressant; plein d’intérêt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
