Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forgyldning ... - Ordbøgerne: I - intercession ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
titeresse—intérimat
431
Forholdstalsvalg—Forjættede land
432
Forholdstalsvalg el. proportional stemmegivning er
en art af de saakaldte mindretalsvalg, hvis maal er at
sikre et mindretal adgang til at blive repræsenteret i en
besluttende forsamling. Hvor en valghandling omfatter
en flerhed af personer (kandidater), f. eks. ved et
kommunevalg, vil det let Iiænde, at flertallet blandt vælgerne
ved et alm. flertalsvalg formaar at opnaa et større antal
repræsentanter end det efter sin styrke med billighed
kan forlange. Særlig uheldig træder dette forhold frem
under nutidens demokratiske samfundsordning med dens
sterke brydninger i partier og grupper, ofte med vidt
forskjellige interesser og maal. Det er til samfundets
gavn, at et mindretal af nævneværdig betydning kan faa
anledning til at hævde sine synsmaader inden
korporationer, som har afgjørelsen af samfundets anliggender i
sin haand. Dette paabydes af retfærdighedshensyn og
bidrager til at afdæmpe partistridighederne. Dertil
kommer, at et flertal i den valgte forsamling ikke
nødvendigvis behøver at repræsentere et flertal af dens samlede
vælgertal. Paa disse forskjellige ulemper søger f at raade
bod. En række valgsystemer er opfundet for at
muliggjøre, at enhver nogenlunde sterk meningsafskygning
blandt vælgerne kan opnaa at faa saa mange af sine
repræsentanter drevet gjennem, som den efter sin
numeriske styrke har naturligt krav paa, og hvorved altsaa
den samlede repræsentation kommer til, ialfald
tilnærmelsesvis, at afspeile partiernes og gruppernes indbyrdes
styrkeforhold. Et forslag til f. blev fremsat af den franske
matematiker Gergonne 1820, af amerikaneren Gilpin 1844
og af den franske socialist Considérant 1846. Men
tanken blev først 1855 gjennem den danske minister C. G.
G. Andræ (s. d.) udarbeidet til politisk brugbar form
og efter hans forslag indført ved valgene til
helstats-forfatningens rigsraad samt ved grundloven af 1867 ved
valgene til landstinget. med Andræ’s i hovedsagen
sammenfaldende system bekjendtgjordes 1857 og 1859 af
engelskmanden Th. Hare og fik ved J. St. Mills varme
anbefaling (i «Representative government»,1861) stor
ind-llj^delse paa den almindelige europæiske opfatning af
sporsmaalet. F. efter Andræs metode foregaar paa den
maade, at vælgeren paa sin stemmeseddel skriver op
navnene paa de kandidater, han ønsker valgt, i den
rækkefølge, efter hvilken han giver dem fortrinet.
Naar stemmesedlerne er optalt, deles summen af dem
med det antal repræsentanter, som skal vælges.
Kvotienten angiver det antal stemmer, hver enkelt kandidat
maa have for at være valgt. Derpaa optages
stemmesedlerne af urnen, og det første navn paa hver af dem
optegnes. Saasnart en kandidat har opnaaet kvotientens
stemmetal, er han valgt, og hans navn stryges paa de
følgende sedler, hvis næste navn regnes for at staa først.
Saaledes fortsættes, indtil alle sedler er udtrukket, eller
alle valg afgjort. Et i enkelthederne yderligere
udarbeidet, meget benyttet s^^stem for f. skyldes
hollænderen D’Hondt. F. er bl. a. indført ved valg til begge
Belgiens kamre siden 1899. I Norge er der ifølge
lov af 27 juli 1896 adgang til at benytte f (listevalg)
ved valg paa kommunerepræsentanter, saafremt dette
forlanges af en fjerdedel af vælgerne. F. er (1906) indført ved
Finlands landdagsvalg. [Litt.: H. S. (d. e. høiesteretsass.
Herman Scheel), «Flertaisst3^re og folkestyre. Et ind-
interesse — (t) Interesse n —
(e) interest — (f) intérêt m.
interessent — ® Interessent
m — © shareiiolder - ® intéressé,
sociétaire m.
interessentskab — ®
Genossenschaft, Gesellschaft f — ©
company, association — (?) société f.
interessere — ® interessieren
© interest; concern ^ ® in-
téresser. i. sig ~ ® sich
interessieren - © interest one’s self (for),
take aa interest (in) - ®
s’intéresser, prendre intérêt (à).
interest ©, intéresser ®
interessere; vedkomme; (f) (kirurg.)
berøre.
interest ©, intérêt ® m,
interesse; nytte, fordel ; rente; andel,
part; © ogs. indHydelse.
læg for forholdsmæssig repræsentation» (Kra. 1886); Fr.
Bajer, «Forholdstalsvalg med d’Hondts fordelingsmaade»
(2 udg. Kbh. 1904).]
Forhudning, beklædning af et træskibs bund for at
hindre bevoksning med planter eller skaldyr eller med
bord for at holde drevet inde i naterne («spikerhud»).
Forhudsdryppert, se Balanitis.
Forhugning, et helte af fældede trær, der anordnes
for at hindre, at fienden kommer frem paa bestemte
steder. Foran en forsvarsstilling lægges f. fortrinsvis paa
steder, der kan holdes under beskydning, f eks. i
skogkanter, der vender mod stillingen, saa at fienden
vanskelig kan fjerne f. Trærne fældes, saa de falder krydsvis
med toppene fremover mod fienden; de afhugges V2 m.
over marken, men skilles ikke helt fra stammen. F. bør
være mindst 40 m. bred. Findes ikke skog paa stedet,
kan trær og grene slæbes frem andetstedsfra og anordnes
som slæb-(gren-)f
Forhyring, antagelse af folk til tjeneste ombord i skib.
F.s-agent, den person, som mægler mellem forhyrede og
forhyrende part. F.s-agenter maa i Norge have kommunal
bevilling.
Forhøielse kaldes det, at en tone ved et fortegn
(jî, j;}^’ hæves en halv eller hel tone. Ved en halvtones
forhøielse faar noten tillægget is (cis, his, ais), ved en
heltone isis (cisis, disis, aisis).
Forhør bruges nærmest som betegnelse for
domstolens (forhørsrettens) befatning med den undersøgelse
og forberedelse, som gaar forud for afgjørelsen af
spørs-maalet om tiltale i straffesager, hvad enten dette sker
under efterforskning (s. d.) eller i form af retslig
forundersøgelse (s. d.). Mil. straffeproceslov af 29 mars
1900 § 137 betegner forøvrigt ogsaa udenretslige
forklaringer, optaget af generaladvokat eller krigsadvokat,
som krigs-f. F.s-retten, for hvilken man (i
modsætning til, hvad der gjælder de udenretslige forklaringer)
er forpligtet til at forklare sig som vidne, bestaar i alm.
af den alm. underdommer, idet til retsmøderne tilkaldes
to retsvidner (straffeprocesloven af 1 juli 1887 §§ 16 og
117, mil. stratfeproceslov §§ 28 og 88). Retsmøderne
er som regel offentlige, men offentlig gjengivelse af
forhandlingerne er ikke tilladt (straffeproceslovens §§
113 og 115, mil. straffeproceslov § 87). F.s-rettens
beslutning eller kjendelse kræves regelmæssig til beslag,
ransagning, paagribelse og kjendelse. I en række af
sager (nemlig med un tagelse af dem, som paa grund af
straffens størrelse maa indbringes for lagmandsret) kan
forhørsretten selv afsige dom, naar der foreligger aaben
tilstaaelse, som styrkes ved de øvrige oplysninger, og
sigtede samtykker i sagens paadømmelse ved f s-ret
(straffeprceslovens § 283 jfr. § 270, jfr. mil.
straffeproceslov § 142). F.s-rettens afgjørelse kan i alm.
indbringes for kjæremaalsudvalget (s. d.), dens domme
dog delvis for lagmandsret (se Fornyet behandling).
ÎForindien, se Indien.
Forio, by paa vestsiden af øen Ischia; 3211 indb,
(1901). Den besøges meget af turister og har betydelig
vin- og olivenavl. Ved jordskjælvet 28 juni 1883 blev
F. delvis ødelagt.
Forjættede land, det land, som Gud tilsagde
patriarkerne og deres efterkommere, alm. udtryk for Kanaan.
interfere © støde sammen;
komme i veien; gribe ind (i);
blande sig op (i); stryge skank (hest).
interference (© sammenstød;
indgreb, indblanding;
mellemkomst.
interflow © tlyden om
hinanden.
interfoliate ©, interfolier
© interfoliere
intérieur ® indvendig, indre;
indenlandsk, -rigsk; m, indre;
indland; hjem, familieliv.
interim ©, intérim ® m,
mellemtid; (f) ogs. interregnum.
intérimaire interimistic
© midlertidig, foreløbig.
intérimat ® m, midlertidig
ordning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
