Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fork ... - Ordbøgerne: I - interior ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
433
Fork—Forkorknîng
434
interior—intermeddle
Fork, se Hø gaffel.
Forkalkning er dels en normal proces i legemet,
saa-ledes som den foregaar ved bendannelse, dels en abnorm
afsætning af kalksalte i legemets forskjellige væv. Hyppigst
forekommer dette i pulsaarernes væv (se
Arteriosklerose). Almindelig sees f. ogsaa i sygelige organer, f. eks.
i tuberkuløse lunger og kjertier.
Forkalkning (bot.). Hos nogle planter afsættes der
kulsur kalk i cellevæggene; almindeligst er dette forhold
hos vandplanter, især alger, hvor cellevæggene kan blive
saa sterkt forkalket, at de bliver korallignende (eks.
corallina). Om de hos endel blomsterplanter
forekommende cystoliter (s. d.).
Forkammer, se Hjerte.
Forkammershrapnel, se Granatkardetske.
Forkastning (geol.) indtræder, naar sammenhængen i
fjeldmassen brister, og fjeldstykkerne paa begge sider af
brudstedet forskyves i forhold til hinanden. Man skiller
mellem to slags f., s p a 11 e-f. og foldning s-f. Ved den
første dannes en spalte i
jorden, et f.s-plan, brud plan
eller brudlinje, langs
hvilken lagene paa den ene side
enten synker ned eller hæves
i forhold til lagene paa den
anden. Sænkes lagene over
spalten i forhold til lagene
’ under, faar vi en almindelig
spalte-f., hæves de derimod,
indtræder en
overskyvning, hvorved ældre lag
kommer til at ligge over
yngre. Brudfladerne viser sig
ofte poleret og besat med
striber, fremkommetved
friktionen mellem de glidende
fjeldstykker. Ofte er fjeldet
paa grænsen mellem
stykkerne gnisset op til
brudstykker, som senere er
sammenkittet til fast bergart, saak.
r i V n i n g s b r e c c i e.
Synker en landplade mellem to
sprækker, faar man en saak. søkkegrop. Bergarterne
i denne vil være mindre udsat for forvitring og
ødelæggelse end i de omgivende strøg. Derfor finder vi ofte
i saadanne søkkegroper opbevaret bergarter af forholdsvis
ung alder, som ôveralt ellers er ødelagt. Hos os har vi
saaledes Kristianiafeltets (s. d.) søkkegrop med opbevarede
kambriske og siluriske lag, samt Andøens med juralag.
I Norge har vi en mængde brudlinjer, hvoraf mange
spiller en stor rolle for landets topografi. Hele vor
kystlinje fra Kristianiafjorden til Trondhjemsfjorden er gamle
brudlinjer. En følger linjen Samnanger—Lysterfjord—
Vaagevand ; andre har vi langs Tryssilelvens dal, langs
Rena og langs Østerdal-Storsjøen ; endvidere de store
brudlinjer, som begrænser Kristianiafeitet, hvor
indsynk-ningen paa østsiden paa sine steder gaar op til 2500 m.
I egne med sterkt foldede lag indtræder ofte den anden
slags f., foldnings-f. Har vi en liggende fold (se
Lagstilling), saa viser det sig ofte, at midtleddets mægtighed
Spalte-forkastiiing : Langs
sjialten er lagene tiivenstre
sunket ned (forkastet).
er reduceret. Det er strukket som følge
af, at det forbinder to masser, som
bevæger sig i modsat retning under
foldningen. Herved kan det blive helt
udvalset eller overrevet, og stykkerne
bliver isaafald forskjøvet i forhold til
hverandre; vi faar da en foldnings f.
eller foldnings-overskyvning.
Forkel, Johann Nicolaus (1749—1818), t.
musikforfatter, universitetsmusikdirektør og æresdoktor i
Göttingen, har udgivet en række betydelige teoretiske og
historiske skrifter, « Bachbiografi», merkelig samling ældre
kirkekompositioner i nutids noteskrift. Har ogsaa selv
komponeret flere vokale og instrumentale verker.
Forkim (bot.) (prothallium, protonema) kaldes hos et
stort antal sporeplanter et bestemt afsnit af plantens
udvikling, nemlig det, som direkte er fremgaaet af sporen
ved dennes spiring. F. faar hos karsporeplanterne tilsidst
forplantningsorganer og danner plantens første eller
kjøn-nede generation. Hos moserne danner f. kun en del af
denne generation, idet forplantningsorganerne fremkommer
paa bladbærende skud, som er udviklet fra forkimen. (Se
G e n e r a t i o n s V e k s e 1.)
Forkisling (bot.), indleiring af kiselsyre i cellevægge.
Forkislede cellevægge findes f. eks. i overhuden hos
snelderne og mange græs, videre ofte i trærnes bark og
endelig hos kiselalgerne (diatomaceæ), hvis cellevægge
er næsten ren kiselsyre. Af denne grund findes
kiselalgerne ofte fossile, og deres talrige rester kan danne
hele jordlag («kiselguhr»).
Forkjøbsret bestaar i, at en person, naar eieren vil
sælge en ting, kan kræve at faa kjøbt den, saafremt han
byder samme vilkaar som en tredjemand. I visse
tilfælde er f. bestemt i loven (se f. eks. N. L. 5—3—21,
frd. af 18 august 1723; jfr. sjøfartsloven af 20 juli 1893
§ 20); ellers vil den bero paa aftale. Ved bortleie eller
afhændelse af jord, grund eller hus og ved udleie af
husrum forbyder loven af 20 mai 1899 eieren at betinge
sig f. til fisk eller fiskeprodukter.
Forkjølelse er en sygelig tilstand, der opstaar ved,
at legemet eller en del af dette udsættes for kulde (træk,
vaade, kolde fødder, pludselig overgang fra varm til kold
temperatur o. 1.). Til f.s-sygdomme henføres alm.
saa-danne som snue, halskatarrh, bronkit og andre
katarrhal-ske tilstande. F. er dog vistnok kun leilighedsaarsagen
til, at de egentlige s3^gdomsaarsager (smittestoffe) kommer
til udvikling, maaske derved, at individets
modstandskraftved kuldens indvirkning formindskes. Efterhaanden
som vort kjendskab til sygdommene udvikles,
indskrænkes tildels antallet af de egentlige f.s-sygdomme, til
hvilke f. eks. tidligere ogsaa lungebetændelsen
henregnedes. Dispositionen til f. er meget forskjellig hos de
forskjellige individer. Den indskrænkes bedst ved hærdning.
Forkobring. Jern kan forkobres ved neddypning i
smeltet kobber, og f. kan udføres ad vaad vei ved at
neddyppe blankt jern i opløst kobbersulfat. Sidstnævnte
f. er dog ikke meget holdbar. Bedre sker f. ved
galvanisk udfældning, men denne bør ikke foregaa for hurtig,
da f. ellers bliver ujevn og porøs.
Forkorkning (bot.) kaldes hos planterne en
eiendommelig, kem. omdannelse af et af cellevæggens lag. Dette
interior (g) indre, indvortes;
indvolde.
interjacent (e) mellemliggende,
interject © indrykke, indskyde.
Interjektion — (t) Interjektion
f - @ & (D interjection f.
interjeter (f): i. appel
appellere.
interlard © spække,
interleave © interfoliere.
interligne ® m, mellemrum
mellem to linjer; f, (typograf.)
skydelinje.
interlink© sammenkjede,
forbinde (indbyrdes).
interlock © gribe (slutte) ind i
hinanden, flyde (over) i hinanden.
interlocuteur (f) m,
interlocutor © talende person, deltager
i samtale.
interlocution © & (?) f, fore
løbig kjendelse; samtale.
interlope @ gjøre indgreb (i
andres trafik); drive m^etmæssig
trafik, smughandel.
interlope (f) smuggler)-;
tvetydig, fordægtig.
interloper © smughandler,
interlude © mellemspil.
interlunaire (D,
interluna-r(y) © nymaane-.
interlune (?) f, nymaane.
intermède (?) m, mellemspil,
par ri. de ved ens mellemkomst,
hjælp = par l’intermédiaire
de q.
intermeddle © indblande sig
(i), intermeddler ukaldet
mellemmand.
Foldnings-forkastning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
