- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
437-438

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forlisprocent ... - Ordbøgerne: I - internonce ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

437

Forlisprocent—Forløsning

438

internonce—interpretatio

aar vælges af distriktets stemmeberettigede. Vedkommende
kommunestyre har at fremkomme med forslag, men
dette er ikke bindende for de stemmeberettigede. Valgbar
er enhver god mand over 25 aar, hvis stemmeret ikke
efter grundloven er tabt eller suspenderet, med
undtagelse af dommere og sagførere inden deres distrikter, og
man er pligtig til at modtage valget. De valgte beskikkes
derefter af amtmanden. De lønnes med sportler.
For-li gelseskommissionens møder holdes som regel til faste,
forud bestemte tider og steder. De holdes for lukkede
døre, og der paaligger kommissærerne taushedspligt.
Forligelseskommissionens hovedopgave er at søge tvisten
bilagt ved f., hvorved den skal «søge at forhjælpe enhver
til at nyde, hvad ret og billigt er». Et indgaaet f. har i
det væsentlige samme retskraft som en upaaankelig dom.
Opnaaes ikke f., vil sagen regelmæssig blive henvist til
retten. I gjældssager, hvori hovedstolen ikke overskrider
500 kr., skal forligelseskommissionen dog efter lov af
8 mai 1869 paa klagerens forlangende afgjøre sagen ved
kj endelse, naar indklagede er aldeles udeblevet uden
lovligt forfald, samt naar han vel møder og erkjender
gjælden, men dog ikke vil indgaa f., eller der i
saa-dant fald kun er tvist om en del nærmere angivne
bi-punkter. Endvidere kan vold giftskjendelse i sager
af den nævnte størrelse afsiges, naar parterne herom
er enige.

Forlisprocent er en teknisk betegnelse hentet fra
den aarlige internationale statistik over forliste skibe.
Denne statistik optages særskilt inden hvert lands
handels-marine for alle skibe paa 100 brutto-tons og derover, og
udgives aarlig for alle lande af det engelske Lloyds
be-sigtelsesinstitution. I f. medregnes alle totalforlis samt
skibe, der utjenlige til videre fart afrigges til
førsels-skuder eller ophugges. Antallet af forliste skibe og deres
registertonnage beregnes saa procentvis af de eksisterende
skibe og deres tonnage. Efter Norsk Veritas’ statistik for
Norge udgjorde f. i 1907 af antallet for dampskibe 1.92,
for jern- og staalseilere 6.92 og for træseilere 8.53.
Gjennemsnitlig for 10-aaret 1897—1906 var f. henholdsvis
2.44, 5.12 og 7.28. Norge har baade for damp- og
seil-skibe, men særlig for sidstnævnte, en usedvanlig høi f.
For dampskibenes vedkommende er den en følge af, at et
forholdsvis ringe antal er beskjæftiget i regelmæssig fart
(der erfaringsmæssig viser en lavere tabsprocent end skibe
i alm. fragtfart), dels at de skibe, som gaar i fragtfart,
ofte maa søge de mest udsatte farvand. For seilskibene
gjælder det, at vort land ikke har fulgt med tiden med
hensyn til udrangering af gamle skibe. Tvertom har
der i stor maalestok været indkjøbt ældre skibe fra
andre lande. Og ikke mindre skyldes den høie f., at
ældre skibe, i ly af vort lands gunstige assuranceforhold,
har kunnet føre ladninger, hvortil de ikke har været
skikket. Antallet af forladte og forsvundne skibe i fart
med pitch-pine fra den Mexikanske Golf giver herom
kjendsgjerningernes bevis. Den høie f. har været sterkt
medvirkende aarsag til loven af 9 juni 1903 om
statskontrol med skibes sjødygtighed. I denne var ogsaa
foreslaaet optaget regler om indførelse af tvungen
lastelinje (s. d.), som dog ikke vandt stortingets bifald. Nye
engelske lastelinjebestemmelser, der traadte i kraft 1 jan.
1909, nødvendiggjør imidlertid snarlig indførelse af lig-

nende bestemmelser hos os, hvilket i betydelig grad vil
bidrage til f.s mindskning.

Forlovelse. 1. (Jur.). Hertil vil man kræve en i alvor
truffet aftale med egteskab for oie (i modsætning til
«kjær-lighedsbreve eller løse ord», som det hed i frd. af 5 mars
1734), hvorimod det ikke, medmindre dette udtrykkelig
er bestemt, kan forlanges, at forholdet er meddelt andre,
selv ikke vedkommendes nærmeste. I strafferetten har
f. bl. a, den betydning, at man ikke er pligtig til at
vidne mod sin forlovede, at visse forbrydelser, som
ellers paatales ubetinget af det offentlige, kun paatales
efter begjæring, og at andre forbrydelser bedømmes
mildere, naar de er begaaet for at redde ens forlovede.
Derhos bliver den, som efter opnaaet 21-aars alder har
besvangret en anden under «vitterlig» f., straffet, naar han
uden gyldig grund unddrager sig fra at indgaa egteskab.
— 2. (Kulturhist.), se T r o 1 o v e 1 s e.

Forlover. 1. Se Forløfte. — 2. Ved egteskabs
indgaaelse bliver det fornødne bevis for, at vedkommende
ikke er bundet gjennem tidligere egteskab, som regel
ført ved bevidnelse af to paalidelige mænd (forlovere).

Forlægger, se Boghandel og Forlagsboghandel.

Forlægning er den vanlige fællesbetegnelse for,
hvorledes militærafdelinger huses i felten. Tropperne kan
forlægges: 1. i kvarter (hus), naar man er længere fra
fienden, og der er husrum nok; selv det daarligste kvarter
er som regel at foretrække for den bedste bivuak; 2. i
bivuak (s. d.) under aaben himmel med eller uden
skjermtelte, benyttes, naar man er nær ind paa fienden
eller maa slaa sig ned, hvor bebygning mangler; 3. i
kvarte r bivuak, hvorunder flest mulig bringes under tag
i eksisterende bygninger, medens resten bivuakerer; 4.
i leir i særlig opførte barakker, større telte eller h3’tter.

Forløfte (kaution) har væsentlig sin anvendelse ved
gjældsforpligtelser og bestaar i, at en person (forloveren,
kautionisten) stiller sig personlig ansvarlig for en
andens (hovedskyldnerens) forpligtelse. Hos os er det
regelen, at forloverens betalingspligt først indtræder,
naar hovedskyldnerens manglende betalingsevne er
bevist (simpel kaution), medens der skal særlig aftale e. 1.
til, forat den skal indtræde ved den blotte
kjends-gjerning, at hovedskyldneren ikke betaler paa
forfaldsdag (selvskyldnerkaution). — Ogsaa borgen (s. d.)
bebenyttes delvis i samme betydning som f.

Forløser, se Forløsning.

Forløsning er den religiøse hovedbetegnelse for
menneskets befrielse fra det onde (de onder), som kuer og
ødelægger livet. I det nye testamente er f. det
sammenfattende navn for frelsen i Jesus Kristus. Denne bestaar
i befrielsen fra syndens skyld overfor Gud, Rom. 3, 24
—26 (se Forsoning), og fra syndens og dødens
herredømme, Rom. 8,3; Gal. 4,5; 1 Peter 1,18; Hebr. 2,14.
Denne, den saakaldte «objektive» f., bestaar ikke alene
i, at Jesus selv ved sit syndefrie liv har overvundet
synden (Joh. 8, 46; 1 Peter 2, 22; Hebr. 4, 15) og døden (Joh.
12,31; 14, 30; 16,11; Koloss. 2,15; Hebr. 2,14), men ogsaa
i, at han giver sine disciple s3mdstilgivelse (Matt. 9, 2 ff.).
og evigt liv (Joh. 5, 24; 8, 51; 11, 25 f.). Den enkeltes
personlige tilegnelse af frelsen, den saakaldte «subjektive» f.,
er retfærdiggjørelsen (s. d.) og gjenfødelsen (s, d.), Efes.
1, 7; Koloss, i, 14; Titus 2, 14. Endelig benyttes f. som

inder-; m, elev af en kostskole;
(med.) kandidat (paa hospital).

internonce® m, internuncio
© (pavelig) Internuntius.

interpellant, interpellateur
(f) m, interpellant.

interpellation^ - (t)
Interpellation f - (e) question - ®
interpellation f.

interpellere - (t) interpellieren

— @ put a question (to\
inter-pel(late) — ® interpeller.

interpolate (e), interpoler ®

indskyde (i tekst); interpolere;
forvanske (tekst).

interpolation (e) & ® f, (senere)
indskud (i tekst); ~"(tekst)forvansk-

interpose interposer ®

anbringe imellem ; g.jøre gjældende ;

(§) ogs. lægge sig imellem (= s’i.
®); falde ind (med en ytring).

interposition ©& d) f, stilling,
beliggentied imellem; mellemkomst;
mægling.

interpret ©, interpréter ®

(for)tolke, udtyde, udlægge;
opfatte, fremstille (rolle); ® ogs.
oversætte.

interpretable ©, interprét-

able ® forklarlig, som lader sig
udtyde.

interprétateur ® m,
interpreter © (for)tolkier); (rolles)
fremstiller.

interprétatif ®,
interpretative © fortolkende, forklarende.

interpretation ©,
interprétation ® f, fortolkning, udtyd-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:09:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0261.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free