Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forpagter ... - Ordbøgerne: I - intrisèque ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
449
Forpagter—Forraadsorganer
450
ntrinsèque—intuitif
reskripter var rettet til en eller tiere offentlige
myndigheder. Grænsen er forøvrigt ofte lidet skarp. Baade f.
og reskripter udgik fra kongen. Ogsaa andre betegnelser,
som privilegier, instruktion, fundation o. s. v. benyttedes.
Forpagter og forpagtning. Ved siden af bygsel
(s. d.) samt for mindre jordstykkers vedkommende
hus-mandsforholdet (s. d.) har der udviklet sig en anden
form for jordleie, nemlig forpagtning. Saadan kan
omfatte saavel selvstændige brug som mindre jordstykker,
men benævnelsen bruges kun, naar leien er skeet
væsentlig til benyttelse i jord-(eller have )brugsøiemed.
Forholdet er omtrent ikke berørt i lovgivningen, og alt
vil derfor bero paa parternes aftale, som i tilfælde maa
fortolkes og udfyldes ved, hvad der er skik og brug.
Det alm. er, at forpagtning indgaaes paa et eller flere
aar, paa opsigelse eller for f.s levetid, og at der svares
en aarlig afgift, undertiden i form af en vis del af
eiendommens afkastning (det saak. lottebrug). Mellem
parterne oprettes en forpagtningskontrakt. Denne bør
indeholde klare bestemmelser om f.-tidens længde, jordens
og husenes vedligehold, forpagtningsafgiftens størrelse og
maaden, hvorpaa den skal udredes, erstatning for udførte
grundforbedringer m. m. I 1900 var der i Norge 3739 f.
Forparlament kaldes den forsamling af omtr. 500
frisindede mænd (landdagsmænd, redaktører o. a.), som
ved efterretningen om februarrevolutionen mødtes i
Frankfurt a. M. for at forberede indkaldelsen af en tysk
grundlovgivende forsamling, som skulde give Tyskland
en fælles fri forfatning. Dets møder varede fra 31 mars
til 3 april 1848, og man enedes om, at valgene skulde
ske ved alm. stemmeret, og at man skulde kræve Slesvigs
og Preussens indlemmelse i riget.
Forplantning. 1. (Biol.). F., reproduktion, de
processer, ved hvilke nye organismer dannes af ældre. Man
adskiller en ukjønnet og en kjønnet f. Ved den ukjønnedef.
(formering, monogonie) dannes afkommet af én
moderorganisme, som enten gaar helt op i den nye generation
(deling) eller bevarer sin selvstændighed, idet afkommet
har karakteren af knopper, som efter at have opnaaet
moderorganismens skikkelse skilles fra denne (se
Fersk-vandspolyp); mellem deling og knopskydning er der
ikke skarpe grænser. Hvis knopperne forbliver i
forbindelse med moderorganismen, dannes kolonier. Den
ukjønnede f. forkommer hos éncellede væsener, hvor
den er identisk med simpel celledeling (s. d.); i visse
tilfælde indtræder en saak. sporedannelse, idet
moderorganismen, som regel efter at have indkapslet sig, deles
op i et stort antal smaa celler, som samtidig (eventuelt
ved kapslens bristning) bliver frie (se ogs. Konjugation).
Hos flercellede organismer kaldes den ukjønnede f. ogsaa
vegetativ formering; er tegn paa en lidet gjennemført
differentiation og forbundet med betydelig
regenerations-evne (s. d.); forekommer ikke hos leddyr, bløddyr eller
hvirveldyr (se dog Sækdyr). — Ved kjønnet f.
(amphi-gonie) dannes afkommet gjennem en udviklingsproces
af celler, som afspaltes fra moderorganismerne
(«forældrene»); disse celler kaldes kjønsceller (s.d.); man
adskiller hunlige og hanlige kjønsceller (egceller og
spermier), disse udvikles enten i særskilte individer
(særkj ønnethed, gonochorismus) eller i et og samme
(tvekjønnethed, hermaphroditismus). Foreningen af
egcelle og spermie benævnes befrugtning (s. d.). Hos
enkelte planter og dyr (særlig leddyr) er befrugtningen
tilbagedannet, og egcellerne formaar alene at udvikle sig
til nye organismer (Parthenogenese); i visse tilfælde
(nogle fluer) indtræder denne f., inden moderdyret har
tilendebragt sin udvikling (p æ d o g e n e s e). — Hos
enkelte dyr forekommer saavel kjønnet som ukjønnet f.,
regelmæssig vekslende med hverandre
(generations-veksel); i andre tilfælde veksler Parthenogenese med
typisk kjønnet formering (heterogoni), se Bladlus;
de generationer, som forplanter sig vegetativt eller ved
Parthenogenese, kaldes ammegenerationer
(ammedyr). — 2. (Bot.). F. kaldes den kjønnede
formeringsproces, hvorved to celler, «kjønscellerne», smelter sammen
og danner en ny celle, som udvikler sig til en ny
organisme. Der er to hovedformer af f., nemlig befrugtning
og kopulation (s. d.).
Forpligtelse. Til en fordring (s. d.) svarer en f. fra
en anden side. Imidlertid pleier man at bruge
betegnelsen f. ogsaa i forhold, hvor den tilsvarende rettighed
ikke i almindelighed kaldes fordring, idet man under f.
f. eks. medtager ydelser, som er paalagt gjenstande
(saa-ledes aarlig grundafgift paa et hus) samt pligter, der
hidrører fra forhold, der væsentlig ligger udenfor
formueretten (saaledes pligter, der udspringer af familieforhold,
borgernes pligt til at betale skat til stat og kommune m. v.).
Forpost er en bevogtningsafdeling, som under hvile
er fremskudt foran avantgarden for at sikre denne og
tage det første stød i tilfælde af angreb. En f. har gjerne
en styrke af 1 infanteribataljon og ligger 1 à 2 km. foran
avantgarden. Foran f. ligger 1 à 2 f.-kompanier og
udenfor disse igjen en linje af feltvagter og posteringer, som
atter sikrer sig ved patruljer samt dobbelt- og enkeltposter.
Forpupning, se Puppe.
Forrå, bielv til Stjørdalselven, kommer fra den store
indsjø Færen paa grænsen mellem Værdalen og Stjørdalen,
flyder først i v., senere i s.v. retning og falder ca. 5 km.
ovenfor Hegre i Stjørdalselven. Den danner i sit løb flere
fosse, hvoriblandt Storfossen (32 m.), der tilsammen
opgives at repræsentere 750 hk. Nedslagsdistrikt 603 km.^
Forraadnelse bestaar i en spaltning af
eggehvide-stoffe under dannelse af ildelugtende luftarter og
fremkaldes af en række forskjellige bakterier, oftest flere
samtidig eller efter hinanden. F. sker i reglen trinvis;
først peptoniseres eggehvidestoffene under indvirkning af
aërobe bakterier, senere spaltes molekylerne yderligere
af anaerobe former (der trives i symbiose med de aerobe)
under dannelse af ammoniakforbindelser (bl. a.
svovlammonium), benzolforbindelser (indol, skatol) og flygtige
fede syrer (eddikesyre, smørsyre). Under gunstige
omstændigheder gaar f. videre, idet de egentlige
forraadnelses-produkter oksyderes til vand, kulsyre, salpetersyrling og
salpetersyre o. m. I forløbet af f. kan der dannes
giftstoffe, kadaveralkaloider eller ptomainer (sepsin, kadaverin
m. fl.), der kan taale kogning, eller rigtige bakteriegifte,
toksiner, der delvis ødelægges ved opvarmning.
F.s-bak-terien kaldtes før 1884 bacterium tei mo; nu er denne
skilt ud i en talrig mængde forskjellige former,
hvoriblandt b. proteus, b. mirabilis, b. putrificans o. m. a.
Forraadsorganer (hot.), særlige organer til
opbevaring af planternes oplagsnæring (s. d.).
dans indsnige (blande) sig i ;
gjøre sig al mulig umag.
intrinsèque (f), intrinsic (e)
indre.
introduce ©, introduire (?)
føre ind: indføre; indlede,
introducere; (e) spec, indlevere (forslag),
s’i. (f) ogs. skaffe sig (faa) indpas.
introductif introductory
<e) indledende, indlednings-.
15 — Illustreret norsk konversationsleksikon
introduction (e) & ® f,
indførelse; anbefaling; indledning.
introit (g), introït (f) m,
ind-gangssalme, indledningsbøn.
intromission ® f, (fys.)
indtrængen
intronisation (D f, indsættelse,
introniser ® indsætte (bisp,
pave).
III.
introuvable (?) ikke til at
finde, træffe, opdrive; mageløs.
intrude @ komme ubuden,
ubeleilig, paatrænge sig (en); gjøre
indgreb (i): indtvinge; paatvinge.
intruder (e), intrus ® m,
ubuden gjest, uvedkommende; (e)
ogs. uretmæssig besidder, il s’est
i. (?) han har sneget (trængt) sig
ind.
intrus (g, intrusive (g)
paatrængende.
intrusion (e) & (?) f, (uberettiget)
indtrængen, paatrængenhed ;
indgreb.
intrust (e) betro (en noget),
intuitif (?), intuitive ©
anskuelig, klar; @ ogs. umiddelbar(t
erkjendende), instinktmæssig,
uvil-kaarlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
