- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
471-472

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fortom ... - Ordbøgerne: I - irrespirable ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

471

irritation—is

F. fremstilles som en staaende kvindeskikkelse; i den
ene haand holder hun et horn («overflødighedshornet»),
som symbol paa rige gaver, medens den anden haand
hviler paa et ror som betegnelse for skjæbnens gang.
Ogsaa ved hjulet kan lykkens omskiftelighed betegnes.

Fortunätus (eg. den lykkelige), en folkebog fra det
15 aarh., som fortæller om F.s og hans sønners
vidunderlige reiser og oplevelser. F. eiede en uudtømmelig
lykkepung og en ønskehat, som kunde bringe sin eier
did, hvor han ønskede sig. Bogen haves paa tysk, dansk
og flere andre sprog.

Fortunios romance, operette af Offenbach.

Fortuny y Carbo [fårtun i kårvå], Mariano José
Maria Bernardo (1838—74), sp. maler og raderer.
Bekjæmpede den klassicistiske retning, fik sine impulser
fra rokokotiden og fra samtidens brogede folkeliv i syden
og Orienten. Hans billeder minder om Meissoniers, men
er udført i en prikket, flekket malemaade: lyset blinker
og glitrer i de brogede detaljer, farverne flimrer i tusen
nuancer og reflekser. Denne malemaade blev en tid
modesag i spansk og fransk kunst; endnu mere har
den paavirket den italienske (F. arbeidede væsentlig i
Rom). Bekjendte arbeider er: «La vicaria» (vielse i et
sakristi i Madrid) og «Teaterprøven i haven» (rokoko).

Fort Wayne [fådt wen], by i de Forenede stater,
Indiana, ved Wabash-Eriekanalen og sammenløbet af de
to elve St. Joseph og St. Mary, 50 950 indb. (1907). Stort
jernbaneknudepunkt med store jernbaneverksteder og
megen anden industri (jernstøberier, vognfabriker,
maskinfabriker etc.). Katolsk bispesæde.

Fort William [fådt wilpm], by i Skotland, grevsk.
Invernes; 2087 indb. (1901). Fortet blev bygget af
general Monk 1650 og 1892 solgt til jernbaneselskabet.

Fort Worth [få^t w^p], by i de Forenede stater,
Texas, ved Trinityelven, 50 km. v. f. Dallas, 27 100 indb.
(1906). Jernbaneknudepunkt, megen industri, møller og
bomuldsrenserier, kornelevatorer, kreaturmarked.

Fortælling, beretning paa prosa el.vers om hændelser;
som underart under epos (s. d.) adskilles den fra det
episke digt og romanen, idet den behandler et mindre
udsnit af livet. Betegnelsen anvendes ogsaa paa
skildringer fra det moderne liv, og er vanskelig at skjelne fra
novelle (s. d.).

Fortætning (fys.) el. kondensation kaldes
overgangen af en damp eller en gas til vædske eller fast
form. Dampe fortættes, naar de afkjøles til kogepunktet
(jfr. Damp og Dampmaskinen), At ogsaa gasarter kan
fortættes, vistes først af Faraday, som begyndte saadanne
undersøgelser i 1823. Han anbragte de stoffe, hvoraf gasen
udvikledes, i den ene gren af et bøiet rør og afkjølede
den anden gren. Da gasen udvikledes i et begrænset
rum, blev trykket saa stort, at det i forbindelse med
afkjølingen bragte den til at fremtræde som vædske. Paa
denne maade fortættede han alle gaser, undtagen de
permanente, hvis kritiske temperatur ligger lavere end de
temperaturer, han kunde fremstille. Først i 1877 lykkedes
det Pietet og Gailletet uafhængig af hinanden at fortætte
surstof, kvælstof og vandstof, og den sidste permanente
gas, helium, fortættedes i 1908 af Kamerlingh Onnes i
Leyden.

Fortætningspumpe, se Luftpumpe.

Fortunatus—Forvaltning

472

Fortøining (sjøudtr.), taug (el. kjettinger), hvormed et
skib holdes fast i havn, til flydende bøier, pæle eller til
f.s-ringe i bryggen; f. kaldes ogsaa moring.

Fortømre et skib er at indsætte nye tømmer (d. e.
spant), hvor disse er daarlige.

Forudbestemmelse, se Prædestination.

Forudhold, se Forholdning.

Forudsætning. Ved indgaaelsen af en retshandel
vil der meget ofte ligge f. til grund, som kan være
af-gjørende enten for, at retshandelen overhovedet kommer
istand eller i hvert fald for vilkaarene. En
eiendoms-spekulant vil saaledes, for at tage et eks., i alm. kjøbe en
eiendom til alm. pris paa den tid, medmindre han
forudsætter, at den vil stige eller ialfald ikke falde i værdi i en
nogenlunde nær fremtid. Som alm. regel kan man antaglig
udtale, at det er uden betydning for en retshandels
gyldighed eller vilkaar, om parternes f. viser sig urigtige.
Undtagelsesvis vil dog det modsatte være tilfældet.
Navnlig naar den gjenstand, som aftalen gjælder, viser sig
af en ganske anden art eller kvalitet, end af begge parter
forudsat, vil man saaledes være tilbøielig til at antage,
at ingen bindende aftale er kommet istand, f. eks. hvis
det gjælder kjøb af en samling gjenstande, som begge
parter har antaget for sølv, medens de viser sig at være
af plet; det samme vil ogsaa kunne være tilfældet, naar
kun den ene part har handlet ud fra en feilagtig f., og
den anden har forstaaet eller ved tilbørlig omtanke burde
forstaa dette, og der derhos efter de krav, man i saa
henseende med rimelighed kan stille i handel og vandel,
vilde have paahvilet ham en vis pligt til at oplyse den
anden om hans feiltagelse.

Fo’rum (lat.), hos romerne torv, offentlig plads, hvor
der blev drevet torvhandel og holdtes folkeforsamlinger
og retsmøder; særlig om torvet i Rom (F. Ro ma num,
se Rom). Navn paa mange byer: F. J ul i i, nu Fréjus;
F. Li vi i, nu Forli; F. Popi(l)lii, nu Forlimpopoli.
I moderne sprogbrug betegner f. domstol, verneting;
f. competens, rette verneting.

Fo’rum (jur.), se Verneting.

Forundersøgelse. Retslig f. (straffeprocesl. kap. 22)
kan af paatalemyndigheden kræves aabnet mod en bestemt
sigtet, og det maa angives, hvilken eller hvilke lovstridige
handlinger sigtelsen gjælder. Kun under særlige
omstændigheder (f. eks. naar der er frygt for, at
bevislighederne ellers vilde forspildes) kan retten paa egen haand
inddrage andre mistænkte eller handlinger end de særlig
paapegte. F. foretages af forhørsretten. Dens øiemed er
at tilveiebringe de fornødne oplysninger (navnlig ved
af-hørelse af sigtede, vidner og i tilfælde sagkyndige,
granskning af dokumenter, aastedsbefaring o. s. v.) til afgjørelse
af, om tiltale bør reises. Medens under efterforskningen
(s. d.) ledelsen ligger hos paatalemyndigheden, er den ved
f. lagt i rettens haand, idet retten selv har at træffe alle
de forholdsregler, som den antager egnet til øiemedets
opnaaelse, hvorved dog selvfølgelig vil være at tage hensyn
til parternes begjæring i saa henseende. Retslig f. er som
regel betingelse for, at tiltale kan reises ved lagmandsret.

Forvalter, en som styrer (forvalter) en gaard el. 1.
for en anden. Han kan ifølge sin instruks handle mere
eller mindre selvstændig.

Forvaltning, se Statsforfatning.

gjørende; pirringsmiddel; inflam
merende gift.

irritation © & (f) f, pirring;
ophidselse ; irritation.

irritere — (t) irritieren — @
irritate — (f) irriter.

irritative (e) ophidsende,
irriterende.

Irrlehre ® f, vranglære.
Irrlicht n, blaalys, lygtemand.

irroration (|) f, bedugning,
dusch.

Irrpfad (t) m, vildspor.

Irrsal ® n, omflakking;
vildfarelse; labyrint. Irrsinn m,
afsind, vanvid, irrsinnig afsindig,
vanvittig. Irrstem m, komet.

Irrtum ® m, vildfarelse,
feiltagelse.

irrtümlich ® feil(agtig), mùgug.

Irrung ® f, vildfarelse,
feiltagelse; uenighed, misforstaaelse.

irruption © & (f) f, indbrud.

Irrwahn ® m, vildfarelse,
indbildning.

Irrweg ® m, afvei ; vildsom vei.

Irrwisch ® m, blaalys;
lygtemand.

irsk — (t) ir(länd)isch — ©
Irish — ® irlandais.

is - ® Eis ; (spise) Gefrorenes n

— © ice; (spise) ice cream - (f)
glace f. isbjerg — (t) Eisberg m

— © iceberg — ® montagne (f) de
glace; iceberg m. isbjørn — (t)
Eisbär m — © polar bear — (f)
ours (m) blanc. isbræ — (t)
Gletscher m — © & (?) glacier m.
isfjeld se isbjerg, isflak - (t)
Eisscholle f — © sheet, flake, patch

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:09:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free