Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fosen ... - Ordbøgerne: I - issu ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
477
Fosen—Fosforesce’ns
478
først til Zürich og saa til London, hvor han i begyndelsen
kom paa moden og tjente godt ved sine forelæsninger
over ital. litteratur, men ved sin mangel paa økonomisk
sans kom han i gjæld og fattigdom; døde af vattersot.
Hans levninger overførtes i 1871 til Florens. F. er sin
tids ital. digtere overlegen, men ofte for høitravende; han
holder endnu paa det gamle mytologiske apparat, som
romantiken feiede væk, og han bliver saaledes den sidste
af de gammelklassiske poeter i Italien. Naar han
fremdeles staar saa høit i sine landsmænds oine (Carducci
har kaldt hans lyrik for pindarisk), da skyldes dette
vistnok mest hans glødende fædrelandskjærlighed og
utrættelige arbeide for landets befrielse. Hans mest bekjendte
poem (rimfrit) «I sepoleri» (tysk oversættelse af He3^se i
«Italienische Dichter») indskjærper pietet mod de døde
og deres grave. Endnu større udbredelse fik hans
prosa-skrift «Ultime lettere di Jacopo Ortis», som i sin første
form kun var en kjærlighedshistorie efter forbillede af
Goethes «Werther», men i en anden og sidste bearbeidelse
blev isprængt en mængde politik og patriotisme. F. var
tillige filolog; han skrev mod sine fiender en satire paa
latin, forfattede litteraturhistoriske afhandlinger,
oversatte og kommenterede noget retorisk forskjellige tekster
(f. eks. Homer, Dante, Boccaccio, Sternes «Sentimental
journey»). Man har ogsaa af ham en masse breve.
Fosen (sorenskriveri) benævnes den del af Søndre
Trondhjems amt, der ligger ud mod havet paa begge sider
af Trondhjemsleden og den ytre Trondhjemsfjord mellem
Romsdals amt i syd og Nordre Trondhjems amt i nord
og nordøst. Distriktet, der har et fladeindhold paa 5217.23
km.^ bestaar af 18 herreder med et indbyggerantal paa
39 008. Til F. hører de store, flade og myrlændte øer
Hittera og Frøya med Froøerne (Froan). Fastlandets kyst
er indskaaret af talrige større og mindre fjorde; terrænet
er smaakuperet og oversaaet af talrige vande. Fjeldene,
der ud mod havet er nøgne og lave, er i det indre delvis
skogklædt og naar i Finvoldheia i den nordøstlige del
op til 876 m. og i Ruten i den sydvestlige til 1052 m.
Af arealet opgives ialt 1180 km.’^ at være dækket af
skog-F. er et fiskeridistrikt, flere af fjordene er rige sildefjorde
(særlig nævnes Bjugnfjorden), og ude ved øerne foregaar
et betydeligt skreifiske. Udbyttet af fiskerierne opgives
for aaret 1906 til 1 555 321 kr.; heraf falder 537 694 kr.
paa skreifisket, 625 421 kr. paa sildefisket og resten paa
andre fiskerier. F., der tidligere udgjorde et fogderi
(Fosen), indgaar nu i Uttrøndelagens politimesterdistrikt.
Fosen, en 26.85 km.^ stor ø n.v. f. Bergen, Lindaas
herred. Øen, der ligger i øst for Fedjefjorden i dens
3^tre parti, har en sterkt indskaaret kyst og et af nøgne,
forholdsvis lave fjeldknauser opfyldt indre. Paa oen,
der har 943 indb., ligger Austreim annekskirke.
Fosen, en 12.80 km.^ stor ø s. f. Haugesund, Avaldsnes
herred. Øen, der ligger ø. f. Karmsund, er skilt fra
fastlandet i nord ved det grunde og trange Røksund. Den
er skogbar og opfyldt af forholdsvis lave fjeldknauser
og smaavande. Bebyggelsen (262 indb.) grupperer sig
langs ostkysten, hvor der fører off. kjørevei. Gjennem
Røksund er oparbeidet kanal. (Jfr. 0 rian det, herred.)
Fosenheia, en 151 m. høi, skogbar ø straks v. f.
Beian i den ytre Trondhjemsfjord, Ørlandet herred,
Søndre Trondhjems amt.
issu—isteinme
Fosfater el. fosforsure salte er kemiske
forbindelser af fosforsyre og et metal. De har forskjellig kemisk
sammensætning og kaldes énbasiske, tobasiske eller
tre-basiske, eftersom enten tredjedelen, to tredjedele eller alt
vandstoffet i fosforsyren er erstattet af metal. Tilsvarende
er saltets opløselighedsgrad forskjellig, det trebasiske er
uopløseligt i vand. Trebasiske f., især af kalcium, er
meget udbredt i naturen, f. eks. i hvirveldyrenes knokler,
i apatit, fosforit, koproliter og osteoliter. Disse kan i
sin naturlige tilstand, kun findelt, i enkelte tilfælde
anvendes som gjødsel. Men sin største bet3^dning har de
som raamateriale for fabrikation af superfosfat
(s. d.), et meget almindeligt og i stor udstrækning anvendt
gjødningsmiddel.
Fosfatsten, se Blæresten.
Fosfor er et grundstof (P = 31.0), som aldrig
forekommer frit i naturen, men kun i forbindelser, navnlig
som kalciumfosfat (Gag(P04\), der udgjør
hovedbestand-deden af mineralerne apatit og fosforit. Ved forvitring
af disse og andre fosfatholdige mineraler bliver jorden
istand til at tilføre planterne den fornødne mængde f.,
og fra planterne gaar f. igjen over i dyrene, hvor det
navnlig findes i de høiere dyrs knokler som
kalciumfosfat. — F. kan fremstilles ved glødning af
kalciumfosfat med kul og sand i den elektriske ovn: (2Ga3(P04^)^
+ 6Si02 + lOG = eCaSiOg + lOCO + 4P). Det saaledes
fremstillede f., alm. f., er et hvidgult, voksblødt legeme,
der har egenvegt 1.8, smelter ved 44° og antændes af
sig selv i luften allerede ved 60 Det er derfor meget
ildsfarligt, opbevares under vand, er meget giftigt og
lyser i mørke (deraf navnet). Ved ophedning til
hen-imod kogepunktet (i lukkede kar) omdannes det
efter-haanden til en anden modifikation af f., rødt f., der
danner et brunfiolet pulver, som ikke lyser i mørke,
først antændes ved hoiere temperatur og ikke er giftigt.
Rødt f. anvendes til strj^gefladen paa [-sikkerhedsf}!’-stikkeri.es-] {+sikkerhedsf}!’-
stikkeri.es+} æsker.
Fosforbronce, se Bronce.
Fosforesce’ns. 1. (Fys.). F. kalder man i alm. den
egenskab hos forskjellige stoffe, at de i mørke udsender
lys, uden at der bemerkes nogen betydelig
temperatur-forhøielse. Aarsagerne kan være forskjellige.
Grundstoffet fosfor lyser, fordi det langsomt forbrænder.
Sukker og kridt lyser, naar de knuses i mørke, glimmer, naar
det kløves. En vis slags flusspat, klorofan, fosforescerer,
naar den opvarmes, ligesaa mange diamanter. Særlig
merkelig er den f., som mange stoffe viser efter
forud-gaaende belysning, de saakaldte fos forer, ogsaa kaldt
lysstene og lys farver. Saadanne har rimeligvis
været kjendt af kinesere og japanere i mindst et aartusen.
I Europa fremstilledes den første fosfor, den
bolog-nesiske lyssten (s. d.), ogsaa kaldt lapis solaris
(d. e. solsten), af Vincentius Gasciorolus, opr. skomager,
for omtrent 300 aar siden af tungspat, som blev fundet
nær ved Bologna, ved at dette mineral glødedes med
eggehvide og kul. Fosforerne studeredes derpaa ivrig af
alk3^misterne, senere af kemikere og fysikere, navnlig
E. Becquerel ved midten af det 19 aarh. I vor tid er
kjendskabet til dem væsentlig udvidet af P. Lenard og
V. Klatt (1889 og 1904). Fosforerne er altid blandinger,
de bedst lysende er sulfider af kalcium, strontium eller
issu ® nedstammende (fra),
issue @ & (f) f, udgang:
(ud)-strøm(ning\ afløb; udslag, resultat,
ud vei, løsning; © ogs. udstedelse,
udlevering; udgave, nummer;
afkom, (livs)arvinger; udbylte;
udtømmelse, (sagens) kjerne; (med.)
fontanelle; (f) ogs. (pl) affald, især
af slagt.
issue © udstede, udlevere; gaa
(komme) ud; flyde (strømme) ud;
udkomme (i trykken); stamme (fra);
udspringe; tage standpunkt (i
sagen); ende, faa en udgang.
istaa: gaa i. — (t) stocken,
stecken bleiben - © come to a
standstill - (D s’arrêter,
istand se stand,
istandsætte — ®
instandsetzen, ausbessern — @ repair,
mend, fit, restore — (f)
raccommoder. réparer, refaire, rétablir;
(kunstverk) restaurer; (lappe)
rapiécer, ravauder; (skib) radouber.
istandsættelse - ®
Instandsetzung, Ausbesserung f — ©
repair — (D racommodage m,
réparation f.
Istbestand ® m, virkelig
beholdning.
istedenfor - (t) (an)statt - ©
in stead of - (f) au lieu de.
Isteinnahme ® f, virkelig
indtægt.
istemme — (t) anstimmen;
beitreten, -pflichten - © join (in
singing), chime in; commence
singing, strike up ; (fig.) agree (ascent)
to, (re-)echo — (Ï) entonner; (et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
