Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fossesholm ... - Ordbøgerne: J - jabber ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jackass—jacquet
487
Fôstbrœôrasaga—Foteki
488
Fôstbrœôrasaga, isl. saga fra tiden omkr. 1200.
Beretter om to fostbrødre Tormod Kolbrunarskald og Torgeir
Haavarsson. Den vilde Torgeir bliver dræbt paa Grønland ;
Tormod drager derop og hevner ham, slutter sig senere
til Olav den hellige og falder i slaget ved Stiklestad.
Foster [få’std], Sir Michael (1836 — 1907), eng. læge,
1867 demonstrator of physiology i London, 1868 professor
i fysiologi smst., 1870 professor i Cambridge. Har
udgivet en fortrinlig lærebog i fysiologi og lagt grunden til
«Journal of physiology». Medlem af flere kommissioner og
udgav kort før sin død blaabogen om den kgl.
kommissions tuberkulose-forskninger. Repræsenterede i mange
aar Cambridge universitet i parlamentet.
Foster [få’std], Myles Birket (1825—99), eng. maler
og tegner, kjendt som illustrator af verker af Longfellow,
Wordsworth, Goldsmith o. fl.
Foster [få’std], Stephen Collins (1826—64), amer.
visedigter og komponist. Skrev især negerviser, som han
selv satte melodier til, og som blev meget populære
ogsaa udenfor Amerika. Blandt disse er «Old folks at
home», som han skal have tjent 15 000 dollars paa.
Foster {embryo, for pattedyrenes vedk. ogsaa foetus)
kaldes den af den befrugtede egcelle (se Befrugtning)
fremgaaede unge organisme, saalænge den er indesluttet
i egne hinder (se Eghinder) og ikke ernærer sig paa
samme maade som i voksen tilstand, hvad enten den
befinder sig indenfor eller udenfor moderens legeme;
særlig benyttes benævnelsen f. om hvirveldyrenes
embryoner. Baade varigheden af f.-livet og udviklingsgraden
af f., idet det forlader hinderne, er meget forskjellig
hos de forskjellige dyr. Naar det nyfødte individ
væsentlig kun adskiller sig fra forældrene ved ringere størrelse
og umodne kjønsorganer, kaldes det en unge; adskiller
det sig betydelig fra den færdige skikkelse, saa at det maa
gjennemløbe en forvandling (s. d.) for at opnaa denne,
kaldes det en larve (se ogsaa On togen i). — Den
embryologiske udvikling begynder hos alle flercellede dyr
med egfuringen (s. d.); paa denne følger
gastrula-t ion en (s. d.) med dannelse af de to primære kimblade,
ekto- og entodermen (s.d.); mellem disse dannes hos
alle metanoer med undtagelse af de fleste polypdyr ved
indbugtning og celleafspaltning fra entodermen et tredje,
midtre kimblad, mesodermen, som hos segmenterede
dyr (leddyr, ledorme og hvirveldyr) er segmenteret; dette
er hos hvirveldyrene dog kun tilfælde med den dorsale
del, medens den ventrale (undtagen hos lancetfisken) helt
fra begyndelsen af er usegmenteret og bestaar af to blade,
som omslutter kropshulen. Fra de tre kimblade dannes
alle legemets organer, idet visse dele, særlig ved folding,
afgrænser sig til særskilte cellegrupper
(organdifferentiation), hvis celler saa efterhaanden udvikles til de
forskjellige cellevæv (vævsdifferentiation). For denne
differentiation gjælder visse alm. regler: af ektodermen
fremgaar huden med dens dannelser, nervesystemet og
sanseorganerne, af entodermen de vigtigste dele af tarmen
og dens kjertier, hos hvirveldyrene ogsaa
aandedræts-organerne, af mesodermen muskler, skelet (hvirveldyrenes)
og bindevæv, karsystem, ekskretionsorganer og som regel
generationsorganer. — Hos hvirveldyrene kan der under
f.-livet komme tre forskjellige f.-vedhæng til udvikling:
blommesækken, amnion og allantois (s. d. samt
C h o r i o n og E g h i n d e r) ; de to sidste er karakteristiske for
krybdyr, fugle og pattedyr (de amniote dyr, karakteriseret
ved sin fuldkomne tilpasning til landlivet). Amnion
dannes sammen med den serøse f.-hinde (pattedyrenes
aarehinde), idet ektodermen med det ydre blad af
mesodermen fra f.s bugside hæver sig op som en fold rundt
det egentlige f.-anlæg, og foldens rande tilsidst smelter
sammen over f s rygside; det indre blad danner amnion,
som omslutter f. med det beskyttende f.-vand; det ydre
blad danner serosa. — Hos forskjellige levendefødende
hvirveldyr foregaar f.s ernæring og gasveksel i større eller
mindre udstrækning paa moderdyrets bekostning;
indretninger i dette øiemed findes hos enkelte fiske, padder
og krybdyr, men er særlig udviklet hos de høiere
pattedyr. Hos de fleste pungdyr er f.s ernæring i livmoderen
meget ufuldkommen, idet der ikke foregaar nogen
stofudveksling mellem f.s og moderens blod; f.-livet varer
kun 12 dage fra befrugtningen, men de uudviklede unger
ernæres en tidlang passivt i moderens pung (pungdyrenes
eg er større og mere blommerige end de høiere pattedyrs).
Den fuldkomneste forbindelse mellem moder og f. findes
hos de placentale pattedyr, hvor allantoiskarrene
har udviklet sig til de mægtige navlestrengkar, gjennem
hvilke f.s stofskifte paa en meget fuldkommen maade
underholdes ved udveksling af stoft’e med moderens blod (se
Moderkage, Navlestreng). Denne udveksling afbrydes
først, naar ungen efter fødselen begynder at aande
gjennem sine lunger. — F.-livets varighed er hos musen 21 dage,
hunden ca. 2 maaneder., katten 65 dage, svinet 4 mndr.,
faar og gjed 5 mndr., koen 10 mndr., hesten 12 mndr.,
elefanten 20—21 mndr., som det sees til en vis grad
afhængig af dyrets størrelse. — Det menneskelige f. er
ved udløbet af 1ste mnd. 1 cm. langt, har gjellebue,
tydelig hale og smaa lemmer; ved udløbet af 2den mnd. er
formen menneskelignende, længden 4 cm. Fra 7de à 8de
mnd. er f. levedygtigt (længden ca. 40 cm.). 40 uger efter
svangerskabets begyndelse brister hinderne, f.-vandet
udtømmes, og barnet fødes; bagefter fødes moderkagen og
hinderne (efterbyrden). Et fuldbaaret barn er V2 m.
langt og veier ca. SVs kg. Se pl. Foster.
Fosterfordrivelse. 1. (Med.). F. er kriminel, d. e.
ulovlig abort (i mods, til den «legale» eller lovlige abort,
der i bestemte tilfælde anvendes for at redde moderens
liv). Foretages dels ved lokale midler, som i ukyndige
hænder medfører den største risiko for moderens liv.
Dels anvendes indvendige midler, som alle er giftige og
livsfarlige. — 2. (Jur.). Kvinde, der ved fordrivende midler
eller paa anden maade retsstridig dræber det foster,
hvormed hun er svanger, eller medvirker hertil, straffes
for f. med fængsel indtil 3 aar. Gjør nogen anden end
moderen sig skyldig i f. eller i medvirkning hertil, er
straffen indtil 6 aar; har han handlet uden hendes
samtykke, er straffen mindst 2 aars fængsel, men fra 6 aar
indtil paa livstid, saafremt hun omkommer som følge af
forbrydelsen (straffel. § 245).
Fot, ældre svensk længdemaal à 10 tum à 10 linjer,
fastsat 1739 og 1865, == 29.6906 cm.
Foteki (af græ. cpæc; e^eiv), en af Blaas og Czermak i
1904 først beskreven egenskab ved visse organiske stoffe,
saasom papir, at de efter at være kraftig belyst med sollys
formaar at sværte fotografiske plader.
jackass (e) hanæsel; art isfugl;
fig. bagbæst.
Jack-at-all-trades ©
tusenkunstner = Jack-of-all-trades.
,[ack-at-a-pinch © nødhjælp,
ackboot © krave-, rytterstøvle,
ack-daw @ kaie (en fugl),
/acke (t) f, trøie, jakke, kofte,
acket © (give) jakke, trøie
(paa); skal (paa kogt potet); ind-
klæde (cylinder, kjedel).
j.-fur-nace mantelovn. j.lng juling.
Jackett ® n, jakke, jaket,
jackfish © fiske gjedde,
jack-flag © (sjøudtr.) gjøs.
jack-fruit © brødfrugt.
Jack-in-a-box © trolddjævel,
sprætnisse ; fikseræske, boîte à
surprise.
Jack-in-office © embedspave.
jackknife © (stor) foldekniv.
Jack-o’-Lantern © lygtemand,
blaalys.
jackplane © skrubhøvl.
Jack-pudding © bajads,
jack-saw © stor fiskeand.
jack-screw © (haand)donkraft.
jack-snipe © enkelt bekkasin.
Jack-tar © sjøgut, matros;
sjøulk.
jacobée ® f, (hot.)
engsvine-blom.
jaconas (f) m, jaconet ©
jakonet, et slags tøi.
jacquard (à & (?) m, et eget
slags væv.
Jacques ® Jakob; bonde. J.
bonhomme bondetamp.
jacquet (?) m, slags triktrak
(spil).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
