Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fotografi ... - Ordbøgerne: J - Jahr ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jamais—Jämmerling
495
Fototerapï- Fouché
496
Fototelegrafi fra Stockholm til
Kjøbenhavn 13 jan. 1909.
(Sangeren Forsell i en af hans roller.)
fast. Selen er et metal,
hvis elektriske
ledningsevne forandres, naar der
falder lys af vekslende
styrke paa det.
Cylinderen kan rotere og
samtidig forskyve sig i sin
egen længderetning. En
ganske smal lysbundt
falder gjennem filmen og
glascylinderen ind paa
selencellen. Idet nu
glas-cylinderen udfører sin
dobbelte bevægelse, vil
lysbundten efterhaanden
komme til at passere alle
billedets punkter, og
lysstyrken vil da ændres i
forhold til billedfilmens
gjennemstraalelighed.
Gaar der nu en elektrisk
strøm fra et konstant
batteri gjennem selencellen,
saa vil strømstyrken stadig forandre sig paa grund af
selenets skiftende ledningsevne. Det er nu denne i styrke
vekslende strøm, der fra afsenderstationen sendes hen til
modtagerstationen, hvor den bringer et slags elektrisk
lys til at straale sterkere eller svagere. En lysbundt
heraf falder paa en med lysfølsomt papir omviklet
cylinder, der har en med afsendercylinderen ganske ensartet
og enstidig (synkron) bevægelse. Man faar da af den i
lysstyrke skiftende lysbundt paa papiret tegnet en samling
lyse og mørke punkter, som i lysstyrke svarer til
ligedan beliggende punkter paa filmen, og alle disse punkter
danner, seet under ét, et billede som det paa filmen.
Der har været tekniske vanskeligheder at overvinde baade
med hensyn til den synkrone bevægelse af de to cylindere,
selenets virksomhed og en sikkert
virkende lysgiver paa modtagerstationen.
Fototerapi, se Finsen, N. R.,
og Lysbehandling.
Fototropi’sme, ’heliotropisme
(bot.), eiendommelige vekstbevægelser
hos planterne, fremkaldt ved lysets
indvirkning. Meget let vil disse kunne
iagttages, naar planten er ensidig
belyst, saaledes som tilfældet er med
planterne i vore vinduer. Stænglerne
krummer sig mod lyskilden og
stiller sig parallelt med lysets retning
(positiv f.), medens bladene stiller
sin flade lodret paa samme. Ved
følgende forsøg kan man afgjøre,
hvorvidt ogsaa roden paavirkes af
lyset: Over aabningen paa en
gjen-nemsigtig glaskrukke, fyldt med vand,
bindes stramt et stykke grovmasket
tøi, og ovenpaa dette lægges nogle
sennepsfrø. Naar de unge planter er
blevet nogle cm. lange, sættes
glaskrukken i et vindu under en indvendig
Fototropisme : Ung
sennepsplante, som
viser fototropiske
bøininger; n vandets
overflade. Pilene
angiver lysets retning.
matsort papæske. Lyset har adgang til planterne
gjennem en spalte i æskevæggen. Efter faa timers forløb
vil planternes retning være som paa hosstaaende figur.
Stængelen har krummet sig mod lyset, roden fra lyset
(negativ f.), begge parallelt med lysretningen. Tildækkes
spalten, saa lyset helt udelukkes, lider planterne ingen
krumninger, hvilket viser, at det virkelig maa være lyset,
som fremkalder disse.
Fototypï, se Lystryk.
Foucault [fuM’], Jean Bernard Léon (1819—68),
fr. fysiker, fra 1845 redaktør af den videnskabelige del i
«Journal des débats», blev 1854 fysiker ved
Pariserobservatoriet, 1862 astronom ved Bureau des longitudes
og 1865 medlem af akademiet i Paris. Han maalte
forskjellen mellem lysets hastighed gjennem vand og
gjennem luft, konstruerede flere fortrinlige fysiske apparater
og udførte 1851 det berømte pen delforsøg, hvorved
jordens akseomdreining bevises: et fritsvingende pendel
vil bevare sit svingeplan uforandret; men da jorden
dreier sig om sin akse, vil pendelets svingeplan synes
at dreie sig i forhold til jorden, hvis pendelet ikke
hænger over ækvator. Ved polerne dreier det sig én
gang rundt (360 °) i et døgn; under den geografiske
bredde b dreier det sig en vinkel 360 ° X sin. b i døgnet.
F. udførte først forsøget med et 2 m. langt pendel, senere
med et 65 m. langt, som hang under kuppelen i Panthéon.
Foucault’ske strømme [fukå’-J kalder man elektriske
strømme, som opstaar ved induktion i metalmasser, der
bevæges i nærheden af magneter eller strømspoler.
Foucaults pendelforsøg/^/"wM’-7, se Foucault, J.B.
Foucaux [fukå’J, Philippe Édouard (1811—94),
fr. orientalist, elev af E. Burnouf (s. d.) og senere dennes
efterfølger som professor i sanskrit ved Collège de France
(1862—94). F. har æren af at have indført i Franl^rige
studiet af tibetansk; han har bl. a. udgivet den tibetanske
overs, af «Lalitavistara» (Buddha-biografi) og forfattet en
tibetansk grammatik. Desuden har han oversat dramaer
af Kälidäsa, dele af det store indiske epos «Mahäbhärata»
o.m. — F.s hustru har under sit pigenavn, Mary S u m mer,
bl. a. leveret en sammenligning af heltinderne hos Kälidäsa
og hos Shakespeare.
Fouché [fuse’], Joseph, hertug af Otranto (1759—
1820), fr. politiker. Studerede først filologi og teologi,
derefter jurisprudens. Blev 24 aar gammel medlem af
konventet, sluttede sig til bjerget, stemte for Ludvig
XVI’s henrettelse. Deltog sammen med Gollot d’Herbois
og Gouton i den blodige undertrykkelse af opstanden
i Lyon. 1795 som «rædselsmand» udstødt af konventet.
1799 fr. gesandt i Holland og kort efter politiminister.
Sluttede sig til Bonaparte kort før statskupet 9 nov.
1799, organiserede et sterkt politiregimente, men raadede
iøvrigt til forsonlighed, f. eks. overfor emigranterne, og
var ivrigere for at forhindre attentater end for at straff’e
deltagerne, hvilket gjorde Bonaparte mistænksom, saa
han 1802 ophævede politiministeriet. 1804 blev F. dog
igjen politiminister og havde under Napoleons hyppige
fravær uhyre magt. 1806 hertug af Otranto med store
dotationer i kongeriget Neapel. Medarbeidede Napoleons
fantastiske storpolitik og faldt i unaade 1810. 1813
gjorde keiseren ham dog til guvernør over Illyrien, men F.
var allerede da bestemt paa at hidføre Napoleons fald og
jamais (f) nogensinde; à, pour
(tout) j. for evig, for altid, ne
. . . jamais aldrig, au grand
j. aldrig i evighed, livet.
jamb © dørfald, -fang;
sidestykke (i ildsted).
jambage (f) m, dør-,
vindus-post; grundmur, sokkel; streg (i
bogstav).
jambe (?) f, ben. courir à
toutes j.S tage benene paa
nakken.
jambette ® f, lommekniv,
jambier (Î) ben- ; m, benmuskel,
jambière f, benskinne (paa
harnisk).
ambon (?) m, skinke.
ambonneau©m, liden skinke,
ammer — ® Jammer m,
Elend n — ©lamentation, wailing;
(elendighed) misery — (?)
lamentations, plaintes f pl, cris (m pl) de
douleur, de désespoir; (elendighed)
misère (extrême), détresse,
désolation f. j.dal — ® Jammerthal n
— (e) vale of sorrow (tears) — (?)
vallée (f) de larmes (de misère).
Jammer 0 m, jammer; ynk;
jamring; tømmermænd.
jammerlig — (t) jämmerlich,
erbärmlich — (e) miserable,
wretched. pitiable — ® misérable,
pitoyable; triste
jammerlighed — ®
Jämmerlich , Erbärmlichkeit f — (ê)
wretchedness. pitiableness — (?) état (m)
misérable, misère f.
Jämmerling ® m, ynkeligt
menneske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
