Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Foucher de Careil ... - Ordbøgerne: J - jammern ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
497
Foucher de Careil—Fouquet
498
bidrog ved hemmelige meddelelser om stemningen i
Frankrige til Metternichs tilslutning til Preussen og Rusland 1813.
Efter Napoleons fald 1814 virkede han for Bourbonerne,
men tillige for en forsonlig politik; trak sig skuffet
tilbage til privatlivet. Modarbeidede 1815 underhaanden
Napoleon og virkede efter Waterloo for hans afsættelse.
Ludvig XVIII overdrog ham 1815 politiministeriet, men
ingen politiker vilde have med ham at gjøre paa grund
af hans upaalidelighed. Mandlige efterkommere af F. lever
i Sverige, tildels i hofstillinger. — Utrykte memoirer (de
trykte mem., som gaar under hans navn, er ikke af ham).
Foucher de CB.V%\\[fuséddkarei’], Louis Alexander,
greve (1826—91), fr. statsmand og filosofisk forfatter, blev
1876 senator og var 1883—86 fransk gesandt i Wien. F.
besørgede en ny udgave af Leibnitz’ verker og skrev et
par arbeider om Descartes (1862 og 1879) samt om Hegel
og Schopenhauer (1862).
Foucquet [fukæ’], Jean (ca. 1415—80), fr. maler.
Hovedmester for skolen i Tours. 1443 — 47 reise i Italien.
Miniaturmalerier og oljebilleder. Frankriges betydeligste
maler før det 16 aarh. Han betegner høidepunktet af
den franske malerkunst under flamsk paavirkning, der
allerede begynder i det 14 aarh. I udvikling er han
endog længer fremme end brødrene van Eyck, hvis
følelsesdybde han dog mangler. Helt igjennem en nordisk
flamsk-fransk realist i sin kunsts karakter viser han sig
i ydre biting som sine billeders arkitektoniske baggrunde
paavirket af ital. renaissance, tidligere end de fr.
billedhuggere og de nederlandske malere. Hans hovedverk
som miniaturmaler er «Heures d’Étienne Chevalier»
(bønnebog), med 40 blade miniaturer, malet efter 1452
(i Chantilly). Hovedverket blandt hans oljemalerier er
diptychet fra Mtluns katedral, hvis ene del med billede
af Agnes Sorel, Karl VITs elskede, nu er i Antwerpens
museum, den anden med Étienne Chevalier og den
hellige Stefanus i Berlin. Andre billeder af ham er:
portræter af Karl VII og hans kansler Juvenal des Ursin
(Louvre), et mandligt brystbillede i Liechtensteingalleriet
i Wien og selvportræt i emalje i Louvre.
Fougères [fuzœr], by i Frankrige, depart.
Ille-et-Vilaine (Bretagne) ved Nauçon; 19 525 indb. (1901).
Læder-, sko- og glasfabriker. Den var tidligere en af
de sterkeste grænsefæstninger mod Normandie. 1 nov.
1793 seirede vendeerne over en republikansk hær.
FougStad, Carl Andreas (1806—71), n. politisk
forfatter og embedsmand, blev 1832 kopist, 1840
ekspeditionssekretær i finansdepartementet, 1845 politimester i Kra.,
hvorefter han 1850—68 var hovedstadens borgermester.
Han hørte i studenterdagene til den Welhaven’ske
kreds; 1836—37 var han medredaktør for kredsens blad
«Den constitutionelle». Af hans publicistiske arbeider
udenfor dette er navnlig hans to politisk-kritiske studier
over stortingene i 1833 og 1836 bemerkelsesværdige som
bidrag til samtidens historie. Sammen med Fr. Stang
udgav han «Hepertorium for oplysning og undersøgelse
vedkommende 8 ord- stortings virksomhed» (1835—36).
Fouillée [fuje’], Alfred Jules Émile (1838—), fr.
filosof, har dels behandlet emner fra filosofiens historie,
f. eks. «La philosophie de Platon» (1869), prisbelønnet
af det franske akademi, « Socrates» (1874), «Descartes»
(1893), dels problemet frihed og determinisme (1872)
jammern—jaquemart
samt andre psykologiske og etiske problemer, f. eks.
«L’evolutionisme des idées forces» (1890).
Foula [fuld], den vestligste af Shetlandsøerne, skilt
fra de andre øer ved et 22 km. bredt havstykke, omtr.
8 km.’^ med 230 indb. (1901). Fuglebjerg (øen kaldes
ogsaa Fowl Island, d. e. Fuglø), 418 m. høi. Indb. bor
mest paa sydkysten; de holder sauer og dyrker poteter,
men mest lever de af fiskeri og fuglefangst. F. var det
sidste sted i Skotland, hvor de gamle nordmænd boede, og
indtil omtr. aar 1800 taltes her et gammelnorsk maalføre.
Foulard [fulår], tørklæder o. 1. af raasilke eller alm.
silke med brogede, trykte mønstre.
Fould [ful], Achille (1800 — 67), fr. bankier og
politiker af jødisk byrd, var Ludvig Filips finansielle
raad-giver, 1842 deputeret, tilhænger af Guizot. Sluttede sig
efter februarrevolutionen til præsident Ludvig Napoleon,
okt. 1849 —okt. 1851 finansminister og blev det atter efter
statskupet, men traadte tilbage kort efter, da han
misbilligede konfiskationen af de orléanske godser. Som
finansminister klog og virksom; han foranledigede
oprettelsen af Crédit mobilier, forbedrede ordningen af
grundskatterne, regulerede stempelafgifter og brevporto.
Napoleon III satte ham høit, tog ham til stats- og husminister.
1861 kritiserede F. aabent Frankriges finanstilstand og
raadede keiseren til altid at søge kammerets medvirken til
finansielle bevilgninger. Napoleon rettede sig efter denne
henstilling og gjorde F. til finansminister paany (1861—67).
Fouqué [fuké], Friedrich Heinrich Karl, friherre
de la Motte (1777—1843), t. digter, f. i Brandenburg, d.
i Berlin, blev uddannet til officer, deltog i Rhinfelttoget
1794 og senere i frihedskrigen. Under merket Pellegrin
traadte han 1801 ind i litteraturen med sine
«Dramatische Spiele», som dog nu er døde, ligesaa hans senere
talrige romaner, romantiske tragedier og heltedigte, som
den engang berømte roman «Zauberring» (1813), «Die
Fahrten Thiodulfs des Isländers» (1815), «Kleine Romane»
(1814—19) o. s. V. Novellen «Undine» (1811) vil bevare
hans navn. Den indleder den række af den romantiske
fortællekunsts mesterverker, som saa lyset i tiaaret
1810—20; den har mange træk tilfællesmed romantikens
konventionelle middelalderpoesi, medens den nye
eventyrstil er egtere og sikrere gjennemført i Grimms «Märchen»,
som kom aaret efter. Men der hviler en egen vidunderlig
tone over denne digtning, sart og sløret gjennemsigtig
som nordisk sommerluft efter regn. [Litt.: Udvalg ved
Koch i «Deutsche Nationalliteratur», bd. 146; F.s egen
«Lebensgeschichte» (Halle 1840,.]
Fouqué //"wTréy, Heinrich August de la Motte
(1698—1774), preus. general, traadte i preus. tjeneste
1738, var et par aar i dansk tjeneste, men kaldtes
tilbage af Fredrik II og deltog i den schlesiske krig og
syvaarskrigen. 1760 tabte han slaget ved Landshut og
blev taget til fange af Sandow. Efter krigen blev han
domprovst i Brandenburg. Han stod i livlig brevveksling
med Fredrik II. Hans memoirer, som indeholder denne
brevveksling, er udgivet af Büttner (Berlin 1788).
Fouquet [fukæ], Jean, se Foucqet.
Foxxquet [fukæ], Nicolas (1615—80), fr. finansmand
og minister. Kom 1635 i statstjenesten og havde fra
1653 del i finansstyrelsen; var fra 1659 eneraadende
over den. Samvittighedsløs og smidig havde han hjulpet
jammern ® iamre (sig), klage ;
røre, bevæge (til medlidenhed),
j.S wert, -würdig
beklagelsesværdig.
jamre — ® jammern — (e)
wail; (over) bewail — (f) se la
menter (sm-), gémir (de); se
plaindre (de); pousser des cris de dou-
jam-nut (e) klemskrue.
jangle @ skurre (i ørene);
kjangle; gjøre ustemt; rasle med;
mislyd, ulyd; kjangel, kjævl.
Janhagel ® m, pøbel, pak.
janitschar - (t) Janitechar m
— (e’ Janizary — ® janissaire m.
janitor (e) dørvogter,
jante d) f, (hjul-feige,
januar - ^ Januar m — @
January — (|) janvier m.
Japan - (g Japan n — ©
Japan — (f) Japon m.
japan @ lakere; blankpudse;
lakering.
japan(es)er — (Î) Japaner,
Japanese m — @ Japanese — (f)
Japonais m.
japan(esi)sk — ®
japan(es)-isch - © Japanese - (D japonais,
japanner @ lakerer.
jape ©spøg, mystifikation, put
a j. upon mystificere.
jappen, japsen (t) snappe;
slubre
apper (f) bjeffe; skraale i.
appeur ® m, sint kjøter,
aque (f) f, brødfrugt. j. de
mailles panserskjorte.
jaquemart ® m, figur (til
skiveskydning).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
