Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Francke ... - Ordbøgerne: J - jevne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
513
Francke—François-vasen
514
I denne by falder hans manddomsgjerning, som kom
til at sætte sig dybe spor, saa at Halle i lang tid
gjaldt som pietismens by. Som universitetslærer lagde
han særlig vegt paa et videnskabelig-opbyggeligt
bibelstudium. Som prest øvede han et energisk arbeide, som
førte til et blomstrende menighedsliv, og tog sig ivrig
af fattigpleien. Denne side af hans gjerning førte til
grundlæggelsen af de berømte Franck e’s kestiftelse r,
som endnu staar som et varigt mindesmerke om hans
virksomhed. Fra en ringe begyndelse voksede de op til
at omfatte en fattigskole (1695), to borgerskoler, et
pæda-gogium for fornemme folks børn (1696), en latinskole
(1697), et vaisenhus (1698). Desuden knyttedes hertil
den ostindiske missionsanstalt, med et stort bibliotek
(1705), en boghandel (1698), et bogtrykkeri (1701), et
apotek, den Gansteinske-bibelanstalt (se Canstein) o. m.
Midlerne fik F. udelukkende ved frivillige gaver. Foruden
ved sit organisatoriske talent forstod F. ogsaa ved sine
fremragende pædagogiske gaver og oprigtige fromhed at
skabe tillid til sit verk. Hans mange skrifter foreligger
ikke i en samlet udgave. Siden 1832 er de F.ske
stiftelser gaaet over til at blive en statsinstitution.
Francke, Karl Phillipp (1805—70), slesvig-holstensk
politiker. Oprindelig dansk embedsmand og ivrig
tilhænger af helstaten, men sluttede sig senere helt til
oprøret. Efter krigen virkede han i Sachsen-Koburg, fra
1858—63 som minister, og indførte store reformer. 1863
—66 var han i hertugen af Augustenborgs tjeneste, men
opgav derefter haabet om et frit Slesvig-Holsten og døde
som preussisk pensionist.
Francken. 1. Frans F. den ældre (1542—1616),
flamsk maler. Elev af Frans Floris. Arbeidede i
Antwerpen. Billeder i Stockholm, Dresden, Braunschweig,
Wien, Louvre. — 2. Frans F. den yngre (1581—1642),
søn og elev af foreg. Paavirket af Rubens. Efter en
reise i Italien arbeidede han i Antwerpen.
Franckenstein, Georg Arbogast, friherre von und
zu (1825—90), t. politiker, bayersk godseier; fra 1872
medlem af den tyske rigsdag og en af centrums førere;
1879—87 første vicepræsident. Gav 1879 navn til den
F.ske klausul i toldloven, hvorefter den sum, hvormed
told og tobaksskat et aar overstiger 130 mill, mark, skal
fordeles mellem forbundsstaterne efter folketal.
Francke’ske stiftelser, se Francke, A. H.
Franco fra Paris og F. fra Köln er to ofte
forvekslede musiklærde fra det 13 aarh. De kjendes som
forfattere, den første af den ældste afhandling om
men-suralmusik, den anden af et verk om intervallerne,
«Compendium discantus».
Franco, Joao (eg. Joao Ferreira F. Pinto de Castello
Branco) (ca. 1850—), port, statsmand, var opr. sagfører,
sluttede sig til det konservative parti (regeneradores), var
minister for de offentlige arbeider, handel og industri 1891
— 92 og indenrigsminister(1893—97) under Hintze Ribeiro.
Derefter dannede F. et selvstændigt centrumsparti
(regeneradores liberales), og med støtte fra de liberale
(progres-sisterne) blev han premierminister (1906—feb. 08). Juli
1906 opløste F. cortes, men efter endeløse stridigheder
med den nyvalgte repræsentation bemyndigedes han (mai
1907) af kong Carlos til foreløbig at regjere uden
parlament. Som diktator gjennemførte F. nu vidtgaaende
jevne—Jewry
reformer, bragte orden i de forvirrede finansforhold,
ophævede sinekureposter, indførte besparelse i forvaltningen,
forbedrede undervisningsvæsenet og søgte at paabegynde
sociale reformer. For at holde sig ved magten anvendte
F. sterke tvangsforholdsregler, særlig mod pressen og de
politiske partiers ledere; misfornøielsen hermed vakte et
oprør, der mislykkedes (nov. 1907), hvorpaa F. (dec.)
udskrev nye valg til afholdelse 5 apr. 1908. Dette
for-maaede dog ikke at berolige stemningen. 1 feb. 1908
blev kong Carlos og kronprins Luigi myrdet, og et par
dage efter nedlagde F. magten og reiste til Frankrige.
Frânco, Niccolô (ca. 1510—69), en begavet
renais-sancebohêm, først ven, siden fiende af P. Aretino, mod
hvem han rettede en samling obscøne sonetter. Efter et
omtumlet liv blev han hængt i Rom paa befaling af pave
Pius V, som han havde udskjeldt i et epigram. En
anden endnu mere uanstændig sonetsamling af F. er
«Priapea». Litterært har han betydning ved sin
afstandtagen fra Petrarca og sin stræben efter at digte realistisk.
Franco, se Franko.
François//i’àsifa’V, Alphonse (1811—88), fr.
kobberstikker. Stak efter Delaroche, Rafael, Ary Scheffer og
Fra Angelico.
François [fräswa’], Kurt von (1853—), t. officer og
afrikareisende, deltog i Wissmanns Kasai-ekspedition
1883—85, ledede 1887—88 en ekspedition i den nordlige
del af Togoland, førte fra 1889 kommandoen over
kolonitropperne i tysk Sydvest-Afrika, som han udforskede
1890—93. Beseirede 1893 den oprørske hottentothøvding
Witboi. F. har indlagt sig stor fortjeneste ved anlægget
af koloniens udmerket beliggende hovedstad Windhuk.
Efter F. er opkaldt F.-faldet i Kasais bielv Lulua i
Kongostaten under ca. 6 ° s. br.
François [fräswa’J, Luise von (1817—93), t. forf.,
tilhørende en preus. offîcersfamilie. Hendes store
familieroman «Die letzte Reckenburgerin» (1871) ansees i
Tyskland som en af de faa tyske romaner efter Goethes tid,
der kommer til at staa. Mindre opmerksomhed vakte
«Frau Erdmuthens Zwillingssöhne» (1872), «Stufenjahre
eines Glücklichen» (1877) og «Der Katzenjunker» (1879).
«Ausgewählte Novellen» (1868) indeholder hendes
fortræffelige «Judith». [Litt.: H.Bender, «Luise v. F.» (1894).]
François [fräswa’], Nicolas Louis, greve, kaldt
F. de Neufchâteau (1750—1828), fr. politiker og digter.
1789 medlem af nationalforsamlingen; 1793 fængslet som
moderat, men befriedes ved Robespierres fald. 1797
indenrigsminister og s. a. medlem af direktoriet (i
Car-nots sted), men gik kort efter af. Under Napoleon senator
og greve. Forfattede digte og skuespil og
nationaløkonomiske skrifter. Ophavsmand til industriudstillinger.
François [fräswa’], by paa østkysten af den fr. ø
Martinique i Vestindien, 12 452 indb. (1900). Store
sukkerfabriker.
François-vasenY/iâswa’-7, en bekjendt græsk malet
vase med en mængde figurer, fundet 1844 i en grav
ved Chiusi, i knust tilstand, snart efter restaureret af
François og Migliarini, nu bevaret i museet i Florens.
Det er et stort tohanket kar, 0.66 m. høit, efter
indskriften formet af Ergotimos, medens Klitias malte
billederne. Vasen er udført i Athen i første halvdel af
det 6 aarh. f. Kr. i tidlig arkaisk kunststil. Alle kar-
equal birth; co-equal - ® égal
(par la naissance), de même
condition; (flg.) égal (à); à la hauteur
(au niveau) de. j.døgn — (t)
Tag-und-Nachtgleiche f — fè) equinox
- d) équinoxe m. j.lige - (t)
(min, din) meines-, deinesgleichen
— (e) equal; (hans) his compeers
(equals) - (f) pair m. j.sides
-(t) nebeneinander — (e) side by
side, abreast — (f) à côté, côte à
côte; à la fois; parallèlement (à).
jevne — (t) ebnen, schlichten;
(med jorden) dem Erdboden
gleichmachen ; (suppe) seimig machen —
@ level, even ! (fig.) smooth (down),
adjust, set right; thicken (soup
with flour); rase ’to the ground) —
(f) aplanir, niveler, égaliser; (med
jorden) raser; (suppe) lier.
atior
jevnhed — (t) Gleichheit, Glätte,
Eben-, Schlichtheit — (e) evenness,
plainness — ® égalité f; lisse m;
simplicité, uniformité f.
jevning (paa suppe) — (t) (have
j. paa) seimig machen —
©thickening - ® liaison f.
jevnlig se ofte, tidt.
Jew © jøde. J.’s ear (bot.)
judas-øre. J.’s harp mundharpe.
jeweilen ® nu og da,
stundjeweilig (t) forhaandenværende.
jewel @ ædelsten, juvel; pryde
med juveler.
eweller @ guldsmed, juveler,
ewelry @ kostbarheder, ju-
, ewess (e) jødinde,
, ewry @ jødekvarter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
