Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankenstein ... - Ordbøgerne: J - jobard ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
517
Frankenstein—Frankfurt am Main
518
Frankenstein, by i Preussen, regjeringsdistrikt Breslau
(Schlesien) ved Pausebach; 7840 indb. (1900). I
nærheden magnesit- og nikkelgruber.
Frankenthal, by i Bayern, regjeringsdistrikt Pfalz
(Rhinpfalz), ved Isenach og ved en 5 km. lang kanal
forenet med Rhinen; 18191 indb. (1905). F. har Tysklands
største sukkerraffinaderi og et stort klokkestøberi (1874
støbtes her den 26 200 kg. tunge « keiserklokkei» til
Kölnerdomen).
Frankenwald, skogbevokset høidedrag i
Mellem-Tyskland, mellem Thüringerwald og Fichtelgebirge.
Mid-delhøiden 600 m., den høieste top Kieferle 868 m.
Franker, d. e. «de frie», t. stammegruppe ved
Mellem-og Nedre-Rhinen, dannedes i det 3—4 aarh. e. Kr.
Trængt af sachserne satte f. sig i det 4 aarh. fast
vest for Nedre-Rhinen, først som Roms undersaatter,
siden midten af det 5 aarh. uafhængige, og stiftede
det Frankiske rige (s. d.). Støttet til romerkirken kuede
f. goterne i Gallien (507), burgunderne (534), de tyske
stammer (alamannerne allerede 496) samt friser og sachser.
Til det 8 aarh. veg f. ofte for sachserne; Karl den store
knuste disse fra 769—804. Nu havde f. samlet Tyskland;
Otfrid af Weissenburg o. a. bruger f. i betydning tyskere.
Talrige f. deltog i de tyske kolonisationer blandt slaverne
0. f, Elben. F.s dialekt er mest mellemhøitysk ; hertil
østfrankisk i n.v. Bayern, rhinfrankisk om Mainz,
hes-sisk, moselfrankisk, ripuarisk om Köln; fra sidstnævnte
stammer sproget hos de saakaldte sachser (s. d.) i
Siebenbürgen. Paa nedertysk trin staar de saliske f.s
dialekt; den regnes nu for et eget sprog (se Hollandsk og
Flamsk). Til denne hører gloserne i f.s ældste lovbog,
«Lex salica», optegnet i det 5 aarh. F. spiller en stor
rolle i fælles-gotiske heltesagn (se Vøl sun ger og
Nibelungenlied). I oldnord. digtersprog bruges frakk i
(franker) i betydning kriger.
Frankere, frigjøre, forudbetale porto for, se Franko.
Frankervine, udmerkede, særlig hvide vine fra
Main-dalen; mest bekjendt er Steinwein og Leisten wein
(se Vine).
Frankfort [frœnkfât], byer i de Forenede stater.
1. Hovedstaden i Kentucky, ved Kentucky el ven, 40 km.
s.0. for Lexington; 10 500 indb. (1906). Marmorkapitol.—
2. By i Indiana, 65 km. n.v. for Indianopolis ; 7100 indb.
(1900). Baneknudepunkt, naturgaskilder.
Frankfurt am Main, by i Preussen, prov.
Hessen-Nassau, paa begge sider af Main; 334 978 indb. (1905),
deraf 202 502 protestanter, 105 814 katoliker og 23 476
jøder. F. ligger mest paa nordsiden af Main. Den ældste
bydel «Altstadt» (gamlebyen) var omgivet af
fæstnings-verker, som der endnu er rester tilbage af. Gaderne
her er trange og krogede; i en af dem ligger familien
Rotschilds endnu bevarede stamhus, og i en anden byens
gamle raadhus «Dér Römer» med malerier af alle tyske
keisere. Udenfor «Altstadt» voksede «Neustadt» (nybyen)
op; den var ogsaa omgivet af mure, men disse blev
revet ned i begyndelsen af det 19 aarh., og paa deres
plads er der anlagt en række vakre parker og gader.
Men i vore dage er byen vokset langt udenfor disse igjen
og har indlemmet i sig en hel del forstæder, Bornheim,
Bockenheim, Seckbach, Oberrad og Niederrad (begge paa
sydsiden af elven). Neustadt er forretningsbyen, her
jobard—Johannesbrød
ligger alle de store banker og butiker; den vigtigste
gade er Die Zeil med fortsættelsen Kaiserstrasse
(keiser-gaden). Der er ogsaa mange store pladse med
mindes-merker, f. eks. Goethe- og Schillerplads med statuer
af de to digtere, Rossmarkt med mindesmerke over
Gutenberg o. s. v. Den vakreste kirke er den katolske
domkirke (1235—39). F. har en vakker operabygning,
et stort bybibliotek (300 000 bd.), børs, justitspalads etc.
F. er en af Tysklands største handels- og industribyer.
Byen har en meget gunstig beliggenhed ved nordenden
af den store Rhinslette. De vigtigste jernbaner mellem
Nord-Tyskland, Schweiz og Italien maa gaa gjennem
denne, og derfor er F. blevet knudepunktet for det
s.v.-tyske jernbanenet; den vældige jernbanestation er en af
de største og mest trafikerede i Tyskland. Ogsaa paa
Main er der stor trafik, havnen ligger altid fuld af skibe,
og alle rhinfartøier kan gaa op til byen. Der drives
især stor handel med jern- og staalvarer, læder og huder,
stenkul, vin, manufaktur- og modevarer. Men de største
forretninger drives med penge, byen er en af Europas
Frankfurt am Main: Raadhuset.
største bank- og børspladse. Den tyske rigsbank har
her en af sine største filialer, og der er mange andre
banker og fuldt af vekselerforretninger. Der er skoler af
alle slags, mange velgjørenhedsanstalter, kunst og
viden-skabinstituter o. s. v. Der udkommer mange tidsskrifter
og aviser; en af dem, «Frankfurter Zeitung», er en af de
største og mest anseede i Tj^skland. — Historie. F. er
først nævnt omkr. 800. Fra 1152 af foregik her de tyske
kongevalg, fra 1562 af kroningen af de tyske keisere. I
1806—14 var F. hovedstad i det af Napoleon oprettede
storhertugdømme F.; tilhørte 1815—66 det Tyske
forbund som den eneste frie by udenfor hansestæderne, og
var fra 1816 af sæde for forbundsrigsdagen, i 1848—49
sæde for den tyske nationalforsamling og midtpunktet
for det politiske liv i Tyskland. Ved freden til F. 10 mai
1871 sluttede den fransk-tyske krig. I F. er Goethe født,
og her døde Schopenhauer.
jobard ® m, fjog, tuKlekop).
jobarder (f) tage ved næsen,
jobarderie ® f, toskethed.
jobation @ skjendepræken,
jobbe — ® jobbern — @ job
— (f) agioter, boursicoter.
jobber - ® Jobber m - ©
(stock-)jobber - (f) agioteur,
boursicotier.
jobber (ê) (børs)spekulant ; mæg-
ler, opkjøber; udleier (is. af
kjøre-tøier, heste).
job-horse @ leiehest.
job-printer © akcidenstrykker.
Joch ® n, aag; broaag; spand
(okser); akermaal, V^ hektar land;
kam, fjeldryg.
jockey (g rideknegt (ved vedde
løb), jockey; hestebytter;
lurendreier; tage ved næsen.
jocko (D m, orangutang,
jocose, jocular © spøgende,
spøgefuld.
jocrisse © m, pernittengryn,
jocularity © skjemt(somhed),
spøg(efuldhed).
jod — ® Jod n - © iodine
-® iode m.
jodle — (t) jodeln - ©
jodel-® iou(d)ler.
jodoform — ® Jodoform — ©
iodoform - ® iodoforme m.
jog © støde, skubbe (til), give
fart; rusle (afsted); let skub.
joggle © skubbe til; riste,
skumple; fortande.
jog-trot © dilt.
Johannesbrød — ®
Johannisbrot n — © carob bean - ®
caroube f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
