Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franklin-ekspeditionen ... - Ordbøgerne: J - joliveté ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
521
Franklin-ekspeditionen—Frankrige
522
joliveté—jonque
for udrustet, dels af den engelske regjering, dels af F.s
hustru, og derved er F.s skjæbne kjendt i sine
hovedtræk. De vigtigste oplysninger skyldes McClintock,
udsendt af Lady F. 1857—59, og hans efterretninger blev
senere bekræftet af den amerikanske løitnant Schwatka,
som 1878—79 reiste overland til de samme egne. F.
overvintrede 1845—46 ved Beechyøen, omseilede
Corn-w^allisøen og gik derefter sydover gjennem Peel-sund, hvor
skibene i 1846 frøs fast i isen n. for Kong Williams land.
I 1847 døde F., og i 1848 forlod resten af mandskabet
(105 mand) skibene og drog sydover langs vestkysten af
Kong Williams land for at naa Backelven (Back River).
Under vandringen omkom de alle af træthed og sult;
«de faldt ned og døde som de gik,» sagde en
eskimokvinde. Af alle de tragiske polarfærder er vel F.s den
mest tragiske. I 1866 blev paa Waterloopladsen i London
reist et monument over F. og hans mænd og i 1875 i
Westminster Abbey et mindesmerke, bekostet af Lady F.
Franklin-ekspeditionen [fræijklin-], se Franklin,
Sir John.
Franklins bugt [fræi]klin -]. 1. Nordkysten af Canada
ved den vestlige udgang af Dolphin- og Unionstræde
(se Amundsen, «Nordvestpassagen», s. 341), opkaldt efter
Sir John Franklin, efter hans færd 1825—27. — 2.
Nord-kysten af Ny Guinea, Keiser Wilhelms land.
Franklins tavle [fræijklin -], en elektrisk
kondensator (s. d.), bestaaende af en glasplade, som paa begge
sider indtil et stykke fra randen er belagt med stanniol
(tinfolie).
Franko (ital. franco, fri), paategning paa en
postforsendelse, som betyder, at portoen (s. d.) er forudbetalt.
Med f. betegnes ogsaa selve den betalte portoafgift. —
F.-s e d d e 1. Naar portoen for en pakke til udlandet ikke
kan angives paa forhaand, men afsenderen alligevel ønsker
at betale den, medsendes der pakken en f.-seddel eller
forespørsel om portoens beløb, forat afsenderen kan betale
denne, naar f.-seddelen erholdes besvaret tilbage. Ved
f.-seddel kan afsenderen ogsaa paatage sig at betale tolden
for en pakke paa bestemmelsesstedet i udlandet.— F. -1 v a n g
er pligten til at betale portoen for en postforsendelse
paa forhaand. F.-tvang gjælder ikke for almindelige breve,
men for de fleste andre postsager. I Norge er der
desuden f.-tvang for bygdebreve, d. e. lokalbreve paa steder,
hvor ombæring af post ikke finder sted. En undtagelse
for f.-tvang finder sted ved den portofrihed (s. d.), som
indrømmes mange offentlige og kommunale myndigheder.
Frankolïnerne er nær besiegtet med raphøns og lever
omtrent som disse, men adskiller sig fra dem ved at have
en eller to sporer. Lever i monogami, kjønnene lige.
De er hovedsagelig steppefugle, alm. i Afrika, hvor de er
yndet jagtvildt.
Frankrige hører til den vestlige del af det europæiske
fastland. Det indtager en midtstilling i den
germanskromanske statsgruppe, idet det grænser umiddelbart til
Italien, Spanien og Tyskland, og kun ved Kanalen og
strædet ved Calais-Dover skilles fra England. Fra
Østerrige skilles det ved Schweiz, og foruden dette hører af
smaastaterne ogsaa Belgien og Luxemburg til dets
nabolande (Monaco ligger indenfor Frankriges
hovedgrænselinje). I vest har det kyst ved Atlanterhavet, i nordvest
langs Kanale^Et, ja endog en liden strimmel ved Nordsjøen,
i syd ved Middelhavet (hvor ogsaa Corsica hører til F.).
Siden 1815 er F.s grænser ændret i 1860, da det efter
krigen i Italien udvidedes med Savoyen og Nizza, og i
1871, da det afstod Elsass og en del af Lothringen. F.
har hensigtsmæssigere grænser end nogen anden stat paa
fastlandet. De dannes dels af havet, dels paa faa
undtagelser nær af fjelde. Indenfor de her antydede grænser
er F. 536 464 km.^ og har 39V4 mill. indb. Med kolonierne
er det Franske rige, tillagt fransk Sahara (5 mill, km.^,
790 000 indb.), 11V2 mill, km.^ 87—95 mill. indb. (Om
F.s kolonier, se nedenfor.) F.s enkelte naturlige
hoved-omraader er: 1. Det nordfranske omraade. 2. Bretagne.
3. Det raidt-franske fjeldland. 4. Garonne-omraadet.
Hertil kommer Languedoc, Rhône—Saône-dalen og
Pro-vence-fjeldlandet. Pyrenæerne, Alperne og Jura,
Voge-serne og Ardennerne udgjør dele af omraader, som ogsaa
falder udenfor F. — To store gamle restfjelde, nemlig
det midtfranske fjeldland (det franske centralmassiv) og
Bretagnes fjeldmasse betinger F.s naturlige inddeling.
De skilles fra hverandre af sænkningen ved Poitiers
(Vienne—Loire). Og der støtter sig til dem i nord det
nordfranske omraade, Seine-omraadet, og i syd
Garonne-omraadet. Centralmassivets og Seine-landets rande
falder i sydøst og øst brat af mod Rhône—Sa0ne-sænkningen,
som skiller det gamle midtland fra Alpernes og Juras
yngre foldefjelde. Det franske centralmassiv bærer
vandskillet mellem Atlanterhavet og Middelhavet. Afheldet
mod Middelhavet er det korteste; her flyder Saône og
Rhône; længere er afheldet mod Atlanterhavet, hvor
Seine, Loire og Garonne flyder. Begge sider af
centralmassivet staar i bekvem forbindelse med hverandre.
Midtpunktet af Seine-omraadet er Paris (30 m. o. h.).
I denne laveste del flyder Oise, Aisne, Marne, Aube,
Yonne og Seine sammen til hovedelven Seine, som i
nordvestlig retning bryder gjennem omraadets vestkant
ud i Kanalen. Seine-omraadet danner en stor «skaal»,
hvis midte er fyldt med tertiære nedfældinger fra indsjøer,
hav og elve, og som hæver sig mod øst og vest, især
mod øst i en række af «escarpements», volde dannet
af ældre fjeldlag end midtpartiet. Fra yderkanterne i
øst og syd flyder Mosel (Moselle) og Maas (Meuse)
nordover, Loire gjennem sænkningen mellem centralmassivet
og Bretagne. Mellem Ardennerne og centralmassivet
følger i regelmæssig anordning i store halvringe landtrin
paa landtrin, heldende indover mod vest, men med en
brat vold mod øst. De første trin udgjør landskabet
Lothringen. Her danner først triasformationen en 2—300
m. høi flade med sjøer; den stiger i syd til 472 m. i
Les Mønts Faucilles, vandskillet mellem Mosel, Maas og
Saône. Saa følger trin af forskjellig slags jura; til disse
trin hører Langres-plateauet (Le Haut du Sec 516 m.,
Mt. Tasselot 608 m.) og Côte d’Or (636 m.). Grænsen
fra 1871 mellem F. og Tyskland gjennem det altid
omstridte Lothringen er trukket vilkaarlig henover
landtrinene fra Vogeserne til Ardennerne. Efter de
lothringske landtrin følger kridtformationen, som bærer
landskabet Champagne, først det ydre, fugtige Champagne,
saa det indre, tørre. Det ydre Champagne hæver sig i
Argonnerskogen (v. f. Verdun) til 357 m. Det indre
Champagne er et bredt landtrin 200 m. o. h.,
gjennem-skaaret af elvene Aisne, Marne, Aube, Seine og Yonne.
Oliveté (f) f, fiks liden ting.
olle — ® Jolle, Jolle f, Nachen
m - © yawl, jolly-boat - ®
yole f, youyou m.
jollification © (godt) lag,
lystighed, muntration.
jolly © livlig; lystig; vakker,
gild.
jolt © skrangle, skake; stød(e).
jomfru — @ Jungfrau; (bro-
lægger-) Jungfer, Ramme;
(opvartnings-) Mamsell f - © (butiks-)
shop-woman, young lady; girl,
maid; (mø) virgin, maiden; (bro
lægger-) rammer, beetle - ® vierge;
demoiselle, jeune fille; (brolægger )
hie, demoiselle f.
jomfruelig — ® jungfräulich
- © virgin(al); maiden(ly) - ®
virginal, (de) vierge, de jeune fille.
jomfruelighed — (t)
Jungfräulichkeit f — © maidenliness — (f)
chasteté virginale: virginité f.
jonc ® m, siv, rør; guld.
j.-fleuri brydelys. (canne (f) de)
j. spanskrørsstok.
joncer ft) flette (med rør),
jonchaie (f) f, sivsump.
jonchée® f, (strøede) blomster,
grønt.
on cher (f) bestrø, oversaa.
enchère (^ f, sivkrat.
onchets (fj m pl, pindespil.
jonction (|) f, sammenføining,
forening, forbindelse.
jongler (f) gjøre
(taskenspiller)-kunster. hokuspokus.
jongleur (t) m, taskenspiller,
gjøgler.
jonque (f) f, (kinesisk) djunke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
