Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrige ... - Ordbøgerne: J - jorde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jouailler—journalist
o23
Frankrige
528
omskiftelser som i intet andet land. Ved den af
nationalforsamlingen 3 sep. 1791 givne forfatning blev det
enevældige kongedømme afløst af et konstitutionelt
demokrati med kongen som øverste embedsmand, det
nærmeste forbillede for vor forfatning af 1814. 27 okt. 1795
vedtoges direktorialforfatningen, som indførte to folkevalgte
kamre eller raad, der skulde holde hinanden i ligevegt,
og med stemmeret for alle skatydere, som havde fyldt
21 aar, kunde læse og skrive, og som havde en borgerlig
næring. Uafhængig af disse raad blev der indsat fem
saak. direktører. Denne ordning blev 9 nov. 1799 afløst
af konsularforfatningen, ved hvilken den udøvende magt
blev sterkt centraliseret for at tilveiebringe ro og orden
i landet gjennem et midlertidigt diktatur, udøvet af tre
konsuler udnævnt paa ti aar, af hvilke «førstekonsulen»
fik en særlig udstrakt magt. Denne forfatning
gjennem-gik flere dybtgribende forandringer endnu inden
førstekonsulen, hvis magt 1802 var blevet livsvarig, i 1804
ophøiedes til keiser. 4 juni 1814 indførtes atter en
konstitutionel statsforfatning, Ludvig XVIII’s saak. «charte»,
som, med en kortvarig afbrydelse 1815 (de 100 dage) og
en del ændringer fremkaldt ved julirevolutionen 1830,
forblev F.s grundlov indtil februarrevolutionen 1848.
Det var en reaktionens tid, fra hvis tryk alene revolutionen
kunde befri folket. Den anden republiks statsforfatning
af 4 nov. 1848 fik betydning særlig ved at indføre en
betydelig udvidelse af stemmeretten; vælgernes antal
steg fra 240 000 til 9.4 mill. Statskupet 2 dec. 1851
førte saa statsforfatningen tilbage til, hvad der bestod
1804—14, og overensstemmelsen med det første
keiserdømmes statsforfatning blev endnu større, efterat
præsident Louis Napoleon Bonaparte aaret efter lod sig
ud-raabe til keiser. Ved keiserdømmets fald 4 sep. 1870
blev F. for tredje gang i løbet af 80 aar republik. Efter
langvarige stridigheder fik den sin nuværende (1909)
forfatningslov af 24 feb. 1875, forandret ved tillægs- og
ændringslove af 2 aug. og 30 nov. 1875, 9 dec. 1884 og
16 juni 1885. Statsforfatningen er nu
repræsentativrepublikansk. Den lovgivende myndighed udøves gjennem
deputeretkammeret og senatet. Deputeretkammeret
tæller 591 medlemmer, som vælges ved direkte valg for
fire aar. Stemmeretten er almindelig og opnaaes ved
fyldte 21 aar; valgbarhed betinges af opnaaet 25 aars
alder og udtjent vernepligt. De, som er underkastet den
aktive militærtjeneste, har hverken aktiv eller passiv
stemmeret. Efter lov af 15 feb. 1889 sker valgene
arrondissementsvis, saaledes at hvert arrondissement
med indtil 100 000 indb. vælger en deputeret og opnaar
en repræsentant til for hvert yderligere antal af 100 000
indb. eller en del deraf; gjennemsnitlig for hele landet
er der en deputeret for hver 70 000 indb. Senatet
be-staar af 300 medlemmer, valgt af særlige valgkollegier
for 9 aar; de maa være 40 aar gamle og i ubeskaaret
besiddelse af alle borgerlige og politiske rettigheder. En
tredjedel af medlemstallet nj^vælges hvert tredje aar.
Deputeretkammer og senat træder sammen anden tirsdag
i januar hvert aar og skal sidde samlet mindst fem
maaneder. Begge kamre har forslagsret i lovsager.
Be-vilgningssager maa først forelægges og vedtages af
deputeretkammeret. Republikens præsident vælges for 7 aar og
med absolut flertal af senat og deputeretkammer, som
tilsammen danner nationalforsamlingen. Præsidenten
offentliggjør lovene, saasnart de er vedtaget af begge
kamre, og overvaager deres gjennemførelse. Præsidenten
raader over den bevæbnede magt; han besætter alle
civile og militære embeder. Enhver beslutning, han
bekræfter ved sin underskrift, maa være kontrasigneret
af en minister. Præsidenten kan med senatets samtykke
opløse deputeretkammeret, før dets mandat er udløbet;
i saa tilfælde skal valgkollegierne inden tre maaneder
derefter træde sammen til nye valg. Forfatningsændringer
kan kun foretages af nationalforsamlingen, efterat
kammer og senat hver for sig har besluttet ændringerne
og deres omfang. Statens forvaltning forestaaes af 12
ministre, for udenrigs-, indenrigs-, finans-, justits-,
krigs-og marine-, post- og telegrafvæsen, for handel, landbrug,
offentlige arbeider, undervisning og kunst,
arbeider-spørsmaal og socialpolitik og for kolonierne. Udenfor
og uafhængig af regjeringen staar statens høie raad
(conseil d’etat, s. d.). — F. er delt i 87 departementer,
som styres af præfekter. Departementernes
administration udøves gjennem generalraadene, som er organiseret
ved lov af 10 aug. 1871. Medlemmerne vælges her for 6
aar med fornyelse af en halvdel hvert tredje aar; enhver
kanton i departementet sender et medlem til dettes
raad; i Seinedepartementet sidder derhos samtlige 80
medlemmer af Paris’ kommunestyre i generalraadet. Disse
generalraad har dog i virkeligheden ikke stort at sige; de
sidder sammen kun faa dage i aaret for at strø sand
paa de i navnet meget magtfuldkomne præfekters
budgetforslag; præfeLterne er imidlertid atter sterkt afhængige
af regjeringen og oftest dennes lydige redskaber og
organet for dens indflydelse paa det store gros af
underordnede embedsmænd. Departementerne er delt i
arrondissementer, hvoraf der er 362 i hele F. og 20
alene i Paris. I spidsen for disse staar en underpræfekt,
som ved sin side har et arrondissementsraad, hvor ogsaa
hver kanton er repræsenteret med et medlem. Af
kantoner er der i hele F. 2908; de har imidlertid ikke
administrative opgaver, men er nærmest et slags
for-ligelseskommissioner. Det lokale selvstyres organ er
kommunen. Af saadanne findes 36192; de er af meget
forskjellig størrelse, men de fleste af dem (ca. 31000)
har mindre end 1500 og over 18 000 endog under 500,
medens 124 har over 20 000 indb. Kommunernes
anliggender afgjøres af et raad paa 10—36 medlemmer, valgt
for 4 aar ved alm. stemmeret. I spidsen for
kommunerne, hvis selvstyre er reguleret ved lov af 5 april 1884,
staar en maire (borgermester), valgt af raadet. Mairen
er (undtagen i Paris) ordfører, øvrighedsperson. og
politimester i én person. Kommune-(municipal-) raadets
beslutninger er underkastet præfektens approbation. —
Finanser. Den franske stat har sine indtægter
overveiende fra skatter og statsmonopoler. I budgettet for
1908, som alle nedenfor anførte opgaver gjælder,
an-slaaes statsindtægterne ialt til 3908.5 mill, frc., men
heraf udgjør den andel, statseiendommene afkasteif, kun
59.1 mill. frc. (domæner 26.8 og skoge 32.3). Skaiterne
er mange og yderst forskjellige i art og oprindelsö. De
direkte skatter er hovedsagelig indtægtsskatter og falder
i følgende grupper: 1. en grundskat, som ilægges Saavel
by- som landeiendomme (200.4 mill.); 2. forskjellige
jouailler (Î) (hasard) spille lavt;
(mus.) spille daarlig.
joubarbe (D f, (bot.) husløg,
joue (f) f, kind; (tekn.) side;
skibsside, baug.
jouée ® f, murtykkelse i dør,
vindu.
jouer (f) lege; spille; (tekn.)
arbeide, virke, fungere, være i
gang; springe (mine); narre, tage
ved næsen; efternbe, ligne, se j.
de gjøre nar af; drive sit spil
med; narre, spotte, se j. à give
sig ikast med.
jouet (?) m, lege(tøi).
joueur (f) (m), spiller;
(børs)-spekiilant; spillesyg, leken,
joufflu ® pluskjævet.
joug (F) m, aag; trældom,
slaveri; vegtbjelke.
jouir (f): j. de nyde; fryde,
glæde sig ved; besidde, eie.
jouissance (f) f, nydelse;
behag; besiddelse, brug, nytte.
jouisseur (f) m,
nydelsesmen-neske.
oujou (D m, legetøi.
our (f) m, dag; dagslys;
aab-ning, hul; udvei. de (du) j.
tjenstgjørende, jourhavende.
journal © & (f) m, «iagbog;
(dag)blad, avis; tidsskrift; (e) ogs.
tap. j.-box (e) taplager.
journalier ©daglig; iMnefuld,
vistadig; m. dagarbeider.
journatism (e), journs^lisme
(f)m,bladverden presse:journalistik.
journalist — ® Joumjilist m
- @ journalist, gentleman of the
press, pressman — ©journaliste m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
