Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrige ... - Ordbøgerne: J - juchoir ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o23
Frankrige
533
juchoir—judgment
Algeriet regnes egentlig ikke som koloni, men som en
del af F., og Tunis-protektoratet staar direkte under
udenrigsministeriet. — I Asien ialt omtr. 664 000 km.^,
befolkningssum sættes mellem 16 og 21 mill. Nemlig:
I Kin.2 I Befolkning i mill. I Erhvervet.
Af Forindien i i
(Pondichéry, Ka- i !
rikal, Chandar- | |
nagar, Mahé, |
Janaon) ... 509 0.272 (skjønsm. 1906)| 1679
Indokina:
Kambodsja. . . i 96900 1.25 (1906) 1862 (1907)
Kochinkina . . i 56900 2.9 (1906) 1861
Tonkin .... 11920015.7—10 ~ 1884
Laos.....|255000 0,3—0.6 — | 1893
Kvangtsjouvang Î i
(kin. forpagtn.) I 7001 0.15 — 1898
II 1(0.176)
I Amerika ialt 82 000 km.^ med 437 000 indb. Nemlig:
|! Km.2 |Belblkning. Erhvervet.
St. Pierre, Miquelon m. m. ii 242 | 6 500 | 1635
Martinique.......| 988 | 200 000 | 1635
Guadeloupe m. m.....I 1870 i 190000 | 1634
Guayana........| 78 900 | 33 000 | 1626
I det Indiske hav og i Stillehavet (øerne nærmest Afrika
se foran) ialt henimod 40 000 km.^ 82 000 indb. Nemlig:
Km.2 |Befolkning. Erhvervet.
Kerguelen-, St. Paul-, Ny I
Amsterdam-øerne . . . ’j 3 487 I — i 1892—93
Ny-Kaledonien m. m. . . || 20079 | 53346 | 1854—87
Tahiti m. m.......|| 4146 | 28 700 | 1841—81
Før portugisere og spaniere har franske, d. v. s.
normanniske, sjøfarere lagt grunden til oversjøiske kolonier.
Den moderne kolonisations historie begynder med den
normanniske adelsmand Jean de iBethencourts landnam
paa de Kanariske øer, som han rigtignok stillede under
den kastiliske krones beskyttelse. Den første varige
franske kolonisation er udsprunget af Jacques Gartiers
færd opover Lorenselven (1536), men virkeliggjordes først
1604 ved anlægget af Port Royal ved Fundybugten. 1608
anlagdes Quebec. I det 16 aarh. havde admiral Coligny
været sjælen i forskjellige kolonialforetagender, som dog
mislykkedes (Brasilien, Florida). I det 17 aarh. er
Richelieu den drivende kraft. Under ham sætter F. sig
fastere i Canada («La Nouvelle France»), 1642 oprettede
han Compagnie de l’Orient og lægger dermed den første
spire til F.s erhvervelse af Madagaskar. F.s optræden i
Vestindien daterer sig fra en erhvervelse af øen St.
Christopher 1625. Franske «boucaniers» og «flibustiers»
sætter sig fast paa flere af øerne, endog paa Haïti. Og
under Richelieu sker ogsaa den første franske
kolonisation i Guayana. Richelieus koloniale planer finder en
betydningsfuld fortsættelse under Colbert (1661—83>
1664 stiftedes det Ostindiske og det Vestindiske
handelsselskab. 1674 lykkedes det franskmændene at sætte sig
fast i Pondichéry. Allerede i 1626 var der grundet et
handelsselskab for Vest-Afrika, som anlagde St. Louis.
Flere andre selskaber koloniserede ogsaa i Senegambien,
Sierra Leone og Guinea. I midten af det 18 aarh. stod
den franske kolonialmagt paa sit høidepunkt: I
Nordamerika er Canada (d. v. s. Lorenselvens og de Canadiske
sjøers vanddistrikt). Mississippidalen og Florida fransk. I
Forindien er F. den magt, som har det største omraade
af alle europæiske magter: østkysten næsten fra
Gangesdeltaet til Palksstrædet. Foruden besiddelserne paa de
Smaa Antiller og i Guayana. Men i det 18 aarh.s krige,
især syvaarskrigen og i Napoleonskrigene, gik det meste
tabt. De af John Law skabte handelsselskaber
(Compagnie d’Occident for Louisiana og Canada, senere
udvidet til Compagnie des Indes, og dermed for hele rigets
kolonialomraade, 1717—21) havde saalangtfra skjænket
den koloniale foretagsomhed nogen ny kraft, at de, efter
den vilde spekulation de havde fremkaldt, ved sit fald
svækkede den i sine dybeste rødder. Efter de to
fredsslutninger 1814 og 1815, da F. forøvrigt fik endel tabte
besiddelser tilbage, udgjorde det franske kolonialrige kun
Senegalomraadets faktorier og Bourbon (Reunion) i Afrika,
Martinique, Guadeloupe, Guayana (Cayenne), St. Pierre,
Miquelon i Amerika og faktorierne Pondichéry, Karikai,
Janaon, Chandarnagar og Mahé i Indien. — I 1830
begyndte F. et nyt blad i sin kolonihistorie. 5 juli 1830
overgav byen Alger sig til franskmændene, og fra 1833
af besluttede F.s regjering at gjøre Algeriet til et
kolonialomraade. I 1840-aarene besattes Gabun ved
Guineabugten og øerne i det østligste Oceanien (Tahiti o. a.).
Under Napoleon III begynder erhvervelserne i Bagindien.
Men især tager den franske kolonierhvervelse fart nogle
aar efter nederlaget 1870—71. Den faar nu karakteren
af, at der søges en erstatning for tabet af magtstillingen
i Europa, en magtstilling, som netop i tidligere tider
havde lagt beslag paa F.s opmerksomhed og kræfter og
saaledes taget interesse og midler fra dets koloniale
foretagsomhed. 1883 heistes det fr. flag ved Nigers bredder,
1881 erklæredes Tunis for fr. protektorat, 1885 anerkjendte
Madagaskars dronning F.s overhøihed o. s. v.
Overenskomster med Tyskland og England har fuldført, hvad talrige
ekspeditioner og erobringer har begyndt. Den fr.
statsmand, som mest maalbevidst har deltaget i udviklingen
af F.s nuv. kolonialpolitik, har været Jules Ferry (s. d.). —
Kirke- og undervisningsvæsen. Indtil 1906 var
den romersk-katolske, den reformerte og den lutherske
kirke samt det jødiske religionssamfund statsanerkjendte
religioner. Forholdet mellem staten og den rom.-kat
kirke var bygget paa konkordatet af 1801 og artiklerne
af 1802. Andre love og dekreter bestemte forholdet
mellem staten og de øvrige religionssamfund. Loven af
1905 skilte kirke og stat, ethvert trossamfund fik ret til
at danne kultus-foreninger (associations cultuelles), men
intet kirkesamfund faar bidrag af det offentlige. Loven
af 1907 træffer bestemmelser om kirkerne og de andre
geistlige bygninger, særlig hvis der ikke er noget
kirkesamfund (association) til at overtage dem. Geistligheden
har stillet sig uvillig overfor de sidstnævnte love. Antallet
af katoliker beregnedes i 1901 (folketællingen 1881 var
den sidste, som udtrykkelig optællede tilhængerne af de
forskjellige trosbekjendelser) til 38 mill, (i 1881 regnedes
ro (høns); flytte, bo høit tilveirs;
(sur) anbringe ovenpaa, kyle op
juchoir (f) m, hønsestige.
Jucht(en) (t) m, ruslæder,
juchzen ® juble, heie.
Juchzer ® m, jubelraab.
jucken (t) klø.
Jucks ® m, spøg, narrestreg;
juks, kram.
jucksen (t) gjøre løier, more
sig; erte, drille; tilsøle.
Juckserei (t) f, løier, morskab,
griseri.
Judaic (e), judaïque (f) jødisk,
judaïser ® følge den jødiske
lov.
Judaism judaïsme (Î) m,
jødedommen.
judas (f) m, kighul.
Jude (t) m, jøde.
judelle (f) f, (zool ) vandhøne.
jüdeln (juden(zen)) ® tale
jødisk; aagre, sjakre.
Judenapfel (t)m, paradisæble
Judenmatzen ® m, usyret
brød.
Judentum ® n, jødedom,
judge juger (?J dømme;
slutte (afj; paadønime, dømme om.
bedømme; anse (holde) for, finde
(at være); tro, mene (at); (kunne)
tænke, forestille sig; (e) ogs.
dommer; ® ogs. m, formodning,
gisning, (løst) skjøn.
judgeship (e) dommerembede,
-værdighed.
judgment (e), jugement(f) m,
dom ; mening, skjøn ; dømmekraft,
smag, takt; forstand, fornuft.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
