Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrige ... - jøde ... - Ordbøgerne: K
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kaar—kabys
o23
o23 Frankrige
552
træder kun ganske enkelte som François Gouperin i
forgrunden. Forresten havdes fra 1725 Tuileriernes
concerts spirituels, hvor bl. a. den berømte fiolinist Viotti
medvirkede, og fra 1795 Pariserkonservatoriet, hvor
Habeneck ledede sine anseede koncerter, og hvor en række
af verdens første mestre er uddannet eller har havt
ansættelse. Ypperlige repræsentanter for den anseede franske
fiolinskole er Rode, Kreutzer, Baillot, Alard, Henri Marteau,
Paul Viardot, Jacques Thibaud, cellisten Franchhomme
og mange udlændinge, som i kortere eller længere tid
har virket i F. Af symfonikere kan nævnes David, Onslow,
Reber, Lalo, Godard og fremfor alle Hector Berlioz og
César Franck. De nyere sogner for det meste til Wagners
kirke: d’Indy, Debussy, Ernest Reyer, Ghabrier, Joncières,
Magnard, Savart. Ledere af anseede koncertinstitutioner
er Padeloup, fiolinvirtuoserne Golonne og Lamoureux,
Ghevillard. Af berømte vokal- og instrumentaleksekutører
har F. forresten havt en masse, dels indfødte, dels
indvandrede. Blandt de sidste staar Ghopin baade som
komponist og pianist helt i en særstilling. Betydelige
repræsentanter for den franske orgelskole er Guilmant,
Gh. Vidor, Leon Boëllmann, for musikvidenskaben
Fétis og Goussemaker, for pianofabrikationen Erard. —
Teater. Som i de fleste andre europæiske lande maa
man søge oprindelsen til det franske teater i
middelalderen, hvor der af forskjellige verdslige eller religiøse
selskaber ved særlige leiligheder opførtes de saakaldte
«moraliteter» og farcer eller de religiøse dramaer, der
gik under navnet «mystères». Det første nogenlunde
faste teaterselskab dannedes i Paris, da
Passions-broderskabet 1402 fik privilegium, men de spillede rundt paa
forskjellige steder, og først 1548 indrettedes en fast scene
i Hôtel de Bourgogne, og privilegiet blev samtidig et
monopol. Skuespillerne var dels italienere, dels indfødte.
I det 17 aarh.s begyndelse husede Paris to trupper, den
ene i Hôtel Bourgogne, den anden i Hôtel d’Argent. I
aarh.s midte (1658) fik Molière kongehg tilladelse til at
spille i Paris, og hans berømmelige karrière baade som
skuespiller og som skuespildigter tog sin begyndelse.
Efter hans død sluttede de to andre selskaber sig
sammen med Molières, og La comédie française, senere
kaldt Théâtre français, var dannet. Denne endnu
be-staaende scene er F.s første, har endog nydt ry som
verdens første, og blandt dens medlemmer finder man
adskillige af de største skuespillernavne, skuespillerinder
som Adrienne Lecouvreur, Dumesnil, Glairon, Rachel,
Favart, Brohan, Sarah Bernhardt, skuespillere som
Le-kain, Dazincourt, Talma, Samson, Got, Delaunay, Goquelin,
Mounet Sully. Teatret er en selvstyrende institution
med en statsudnænt direktør, i mere end 20 aar Jules
Glaretie, der netop nu (1908) har bebudet sin afgang, i
spidsen. Det har siden 1806 sin egen bygning i
Richelieugaden. Af andre scener har Paris tre opera-scener af
betydning, den store opera, den komiske opera og den
lyriske opera. Af skuespilscener rangerer det
statsunderstøttede Odéon, som ligger paa venstre Seinebred tæt
ved Luxembourg, efter Théâtre français. Af andre teatre
hører navne som Vaudeville, Gymnase, Variétés,
Palais-Royal, Renaissance, Ghatelet, Ambigu til de mere kjendte.
Den franske teaterverden, hvor næringen er fri og
censuren ikke altfor ømskindet, er i altid levende be-
vægelse, gamle teatre lukker og nye dukker op, ofte
ledet af betydelige sceniske navne (Goquelin, Sarah
Bernhardt, Réjane), som tørster efter baade guld og ære.
Naturligvis savnes der ikke de saakaldte «frie teatre»
(Antoines og Lugné Poës l’Oeuvre), der har gjort sig
fortjent ved at indføre det nordiske drama,
ligesaa-lidt som de dramatiske rædselskabinetter, der kalder
sig efter mester Jakel-figuren «Grand-Guignol». —
Presse. De sterke svingninger, F.s partiforhold og
for-fatningsvæsen i nyere tid har været underkastet, har
været medvirkende til, at dette lands presse som helhed
og som social institution ikke har opnaaet den politisk
og økonomisk rodfæstede stilling, pressen indtager i de
germanske stormagtslande. Den giver udtryk for den samme
omskiftelighed og gjærende uro som det omgivende
samfund. Kun faa blade har her opnaaet en høi alder og
en af partihensyn uafhængig almindelig anerkjendt
indflydelse. F.s presse udmerker sig ved kunstnerisk
be-aandet tilrettelæggelse af stoffet, ved vid, klarhed,
bevægelighed, ved livlighed indtil frivolitet. Den galliske hane
fortoner sig i pressen som en flot og elegant tilskaaren
veirhane. Grundighed, ubestikkelighed og principfasthed
hører her ikke til de selvsagte ting, men den giver et
glimrende og farverigt billede af dagens stemning og
øieblikkets anspændte nervøsitet. De faa alvorlige og
virkelig paalidelige blade har ord paa sig for at være
kjedelige. Et kapitalsterkt blad som «Le matin»
(grundlagt 1864) har benyttet sensationshunger og hensynsløst
nyhedskræmmeri for at slaa sig op. Den franske presses
grundlægger er Th. Renaudot, som 30 mai 1631
udsendte det første nummer af sit ugeblad «Gazette», senere
omdøbt til «Gazette de France». Først i aarene
umiddelbart før revolutionen kommer der fart i denne presses
udvikling. 1777 fandtes i Paris 29 dagblade, 1790
var tallet flere hundrede. Blandt disse var det 1789
grundlagte «Journal des débats», der endnu hævder
stillingen som et af F.s mest solide blade. De fleste
af de nye blade fik imidlertid et stakket liv, ikke
mindst af den grund, at Napoleon 1 ryddede ordentlig
op blandt dem. Indtil 1881 levede den franske presse
under en med vekslende strenghed udøvet censur. Da
denne efter 1814 slappedes noget, opstod paany talrige
aviser, saaledes at der i 1830-aarenes begyndelse fandtes
ca. 350 af dem i Paris. 1815 grundlagdes «Le
constitutionnel», 1826 «Le Figaro» (s. d.), som flere gange bukkede
under, indtil det efter 1854 efterhaanden blev det berømte
boulevardblad, vi nu kjender. 1829 opstod et «Le temps»,
som heller ikke er det samme som nutidens mægtige blad
af dette navn, der skriver sig fra 1861. Det sterkt
udbredte, længe helt upolitiske «portnerblad» «Le petit
journal» blev grundlagt 1863. I Paris udkommer nu
(1909) ca. 40, i de franske provinser 550 à 600 politiske
dagblade af nogen betydning. Pariserpressen behersker
markedet, opinionen og pressens egen tone. Dagspressens
telegrafiske efterretningstjeneste besørges i F. af det
officiøse «Agence Havas», grundlagt 1840. Antallet af de
alene i Paris udkommende uge-, maaneds- og
fagtidsskrifter er ca. 750. Denne del af pressen er i F. fortrinlig
repræsenteret ved kosmopolitisk anseede tidsskrifter som
«Revue des deux mondes» (fra 1831), «Le revue politique
et littéraire» (ogsaa kaldt «Revue bleue», fra 1863), «Mercure
position f; (i gode, smaa k.) bien
(mai) dans ses affaires ; à son aise,
kaar il se føderaad.
kaarde — ® Degen m — (ê)
(straight) sword, rapier — (f) épée f.
kaare se vælge.
Kabache, Kabacke ® f,
ka-bak Tf) m, kneipe; (t) ogs. rønne.
kabale — (t) Kabale f; (pi)
Ränke; Kartenkünste pl — © ca-
bal; (kort-) patience — (f) cabale,
intrigue ; (kort-) patience, réussite f.
Kabbelei @ f, klammeri, trætte,
kabbeleie (bot.) - ®
Sumpfdotterblume f — @
marsh-mary-gold — (D populage m.
kabbeln ® kaste om (igjen)
(terninger); være krap (sjøen); trætte.
Kabbelsee, Kabbelung (t) f,
krap sjø, strømras.
kabel - (t) Kabel(tau) n — @
cable - ® câble f. k.længde
-(t) Kabellänge f - @ cable’s length
- ® encâblure, câblée f.
k.(tele)-gram — (t) Kabeltelegram (m) n
- © cablegram — ® dépêche (f)
transatlantique (par câble);
câble-gramme, câblogramme f.
kabeln ® kaste lod om,
telegrafere.
Kabine ® f, kahyt, køi.
kabinet — (t) Kabinett n — @
cabinet; closet — (f) cabinet m.
kabob © «benløs fugl»; stege
paa en pinde, som benløs fugl.
Kabuse (t) f, hule, rønne; mørk
hybel; kjernehus; kahyt.
kabys — ® Kombüse,
Schiffsküche f — © galley, cook-room;
(kogeindretn.) caboose — (g cuisine f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
