- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
559-560

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrige ... - Ordbøgerne: K - Kalb ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

559

kaldelse-kalkicht

medes og ydmygedes af adelens standsprivilegier, en
arbeidsom, men skattetynget og misfornøiet bondestand,
som kun eiede ^/s af landets jord, men dyrkede det
øvrige som forpagtere, fæstere og jordløse arbeidere^
samt en offentlig mening med en dristig og ofte
overdreven kritik af det bestaaende, gik regjeringen 1788
til at udskrive valg til en alm. stænderforsamling for
at hjælpe landet ud af det finansielle uføre.
Repræsentanterne valgtes stændervis, og allerede under valgene
viste det sig, at tredjestanden havde baade mod og mæle.
I valgbrevene (les cahiers), som medgaves de deputerede,
fremsatte tredjestanden sine klager, sine ønsker, sine
krav, overveiende i retning af standsprivilegiernes (adelens
og kirkens skattefrihed, hoveri, tiende, feudale
rettigheder som jagt-, fiskeri-, mølle-, ovnret, monopol paa
de høiere og vellønnede embeder i stat, kirke og hær)
afskaffelse, skattereformer, reformer i næringslivet o. s. v.
Spørsmaalet var kun, om regjeringen havde kraft og
mod til at hævde det gamle enevælde eller til at dæmpe
de privilegeredes hovmod og standsegoisme og de
uprivilegeredes krav og kritik, saa en rolig og frugtbar
udvikling kunde blive resultatet. Men det viste sig, at
regjeringen manglede fasthed og klogskab og alt for ofte
var under indflydelse af den uforstandige og uansvarlige
hofkreds. Stænderne samledes i Versailles 5 mai 1789,
omkr. 300 geistlige, omkr. 300 adelige og omkr. 600
tredjestandsrepræsentanter. Spørsmaalet var, om disse
1200 mennesker skulde arbeide i tre adskilte
forsamlinger eller i én; det sidste krævede tredjestanden, som
derved vilde faa indfl3"delse paa beslutningerne i forhold
til sit tal; det første krævede de privilegerede. 17 juni
1789 vedtog tredjestanden (paa forslag af Sieyès, en
fornem kirkeembedsmand, som dog var valgt af
tredjestanden) at erklære sig for repræsentation for hele
nationen, og et stort antal lavere geistlige sluttede sig
til den. Dette var allerede en revolution: tredjestanden,
repræsenterende 96 pet. af befolkningen, som
nationalforsamling. 20 juni svor denne forsamling i boldhuset
ikke at ville skilles, før den havde givet landet en ny
forfatning, med andre ord, den gjorde sig til
grundlovgivende forsamling. 23 juni prøvede kongen at
kuldkaste disse beslutninger og at gjenoprette
trestænder-ordningen, men forsamlingen negtede at lyde (se
Mirabeau), og kongen gav da efter, hvorpaa adelige og
geistlige i stigende tal bekvemmede sig til at give møde i
den grundlovgivende nationalforsamling. Dermed var
det givet, at enevælde- og privilegiestaten var
dødsdømt. Revolutionen var begyndt. Da kongen samlede
tropper, og man anede hensigter om vold fra hoffets
side, og da kongen desuden opløste ministeriet (hvori
bl. a. Necker), brød tumulten løs i Paris. 13 juli
oprettedes nationalgarden og et borgerligt kommunalraad, og
14 juli stormedes Rastillen. Ogsaa ude i landet vaktes
et voldsomt røre, saaledes at nationalforsamlingen natten
til 4 aug. for at stanse bevægelsen blandt bønderne vedtog
at ophæve standsprivilegierne. Nogle prinser udvandrede
i forbitrelse; kongen var fornærmet, pariserne
mistænksomme og tildels forpint af nød, derhos ophidset af den
intrigante hertug Filip af Orléans. 5 okt. drog store
folkeskarer fra Paris til Versailles og krævede kongens komme
til Paris, og 6 okt. forlod kongen da ogsaa Versailles, kort

Frankrige

560

efter fulgt af nationalforsamlingen. En tid saa det ud til, at
konge og forsamling skulde enes om en fri forfatning
lignende den engelske. Men prinsers og adelsmænds forbitrede
modstand og udvandring og den mæglende Mirabeaus
død 1791 gav den radikale fløi i forsamlingen overvegt.
Den nye forfatning af sep. 1791 var mere republikansk
end monarkisk. Kongen fik af udøvende magt kun meget
lidet, idet de fleste embedsmænd blev folkevalgt; af
lovgivende magt fik han kun det suspensive veto overfor
parlamentet, som kun fik ét kammer, valgt ved inddirekte
valg med omtrent alm. stemmeret. Af stor betydning
for F.s fremtidige styrelse var ophævelsen af den gamle
provinsinddeling med dertil knyttede provinsielle, fra
middelalderen arvede særfølelser og særinstitutioner.
Kirkegodset inddroges, og kirken fik en borgerlig
forfatning. Retspleien indrettedes ens for alle og overalt,
kort sagt en ny samfundsbygning hvilende paa borgerlig
frihed og lighed i «menneskerettighedernes > aand var
planlagt. Kongemagten, som alt i forveien var svækket ved
kongens flugtforsøg juni 1791, var saa godt som
tilintetgjort. Og det nye parlament, den lovgivende
forsamling, som traadte sammen 1 okt. 1791, var endnu
langt radikalere end den foregaaende. De republikanske
girondister (s. d.) var sjælen i forsamlingen og var nøie
knyttet til det radikale demokrati, som under ledelse
af Danton, Robespierre og Marat var eller blev
beundringsværdig organiseret i Jakobinerklubben i Paris
og i talrige vælgerforeninger landet over. Skarpe
forholdsregler mod ulydige prester og mod emigranterne
vakte kongens frugtesløse modstand. Et girondinsk
ministerium (Roland) tvang kongen til at erklære Østerrige
og Preussen krig, fordi disse landes regjeringer havde
støttet emigranterne og truet det nye forfatningsverk.
Den franske hær var i opløsning og led straks
nederlag. Kongen haabede paa fiendens seier og afskedigede
ministeriet. 10 aug. stormedes Tuilerierne, kongen
blev afsat og fængslet. Kammeret gjenindsatte
ministeriet og vedtog, at dets beslutninger havde lovskraft,
men tillige at der skulde vælges en ny grundlovgivende
forsamling ved alm., direkte og lige stemmeret. I Paris
øvedes, under indtryk af skrækken for, at fienderne
skulde seire og gjenoprette l’ancien régime, de
uhyggelige og forbryderske septembermord 2—5 sep. 1792. —
Konger af huset Rourbon: Henrik IV 1589—
1610. Ludvig XIII 1610—43. Ludvig XIV 1643—1715.
Ludvig XV 1715—74. Ludvig XVI 1774—92. — I
nationalkonventet, som 22 sep. 1792 afløste den
lovgivende forsamling, var det girondinsk-jakobinske
flertal republikansk. Det dødsdømte kongen (henrettet
21 jan. 1793) og tog kampen op mod Europas konger
(se Franske revolutionskrige), men blev snart
splidagtigt. Jakobinerne fik overtaget, og en
radikal-demokratisk terrorisme sattes i system med massehenrettelser
(velfærdsudvalg, revolutionsdomstol) i Paris og blodig
undertrykkelse af al modstand ude i landet, medens
næringslivet sygnede hen, saa alle samfundsklasser snart
led følelig under usikkerheden og vilkaarligheden.
Robespierre blev mere og mere eneraadende (dantonisternes
henrettelse 5 april 1794), men misstemningen voksede,
og 28 juli blev han selv og hans nærmeste venner
henrettet. Konventet skiltes 26 okt. 1795 og gav plads

kaldelse — (t)Rufm, Berufung
f — © call, inclination, turn - ®
nomination; vocation f.

kaleidoskop — (?) Kaleidoskop
n - © kaleidoscope — ®
kaleidoscope m.

kalender — (f) Kalender m —
© calendar - ® calendrier,
alma-nach m.

Kalender ® m, almanak. K.

machen falde i tanker, fange
griller = kalendern.

kalesehe — ® Kalesche f —
© calash - ® calèche f.

Kalfakter ® m, fyrbøder;
spytslikker; spion.

kalfatre (sjøudtr.) - ®
kalfatern — © caulk — (f) calfater.

kali — ® Kali n — © potash,
kali — (f) potasse f.

kaliber — ® Kaliber m (n)
-© caliber, bore; (fig.) kind, stamp

- (f) calibre, (ogs. fig ) acabit m.
kalk - (t) Kalk; (sandblandet)

Mortel m — © lime ; (sandblandet)
mortar; (hvidte-) whitewash;
(brændt) quick-lime — ® chaux f.
k.brænderi - ® Kalkbrennerei f

- ©lime kiln - ®chaufournerie f.
kalk (bæger) - ® Kelch, Becher

m - @ chalice; (flg.) cup — (f)
calice m, coupe f.

Kalkanstrich, -anwurf,
-(be)wurf ® m, kalkpuds.

kalke — ©tünchen, kalken,
weissen — (e) white — ® enduire
de chaux; blanchir, crépir; (jord,
trær o. 1 ) chauler.

kalkicht, kalkig ® kalkagtig,
kalket.

I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:09:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free