Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrige ... - Ordbøgerne: K - kalkieren ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o23
o23 Frankrige
562
for direktoriet og de gamles og de 500’s raad, valgt ved
indirekte valg paa grundlag af alle skatteyderes
stemmeret. — Hermed sluttede den egentlige revolutionstid.
Indre vanskeligheder og feilgreb fra direktoriets side og
krigerske triumfer udadtil førte befolkningens interesse
bort fra den indre politik over til Bonaparte, som ved
sin tilbagekomst fra Ægypten styrtede direktoriet 9 nov.
1799. Den nye konsularforfatning gav førstekonsulen,
Bonaparte, den udøvende magt, medens den lovgivende
magt smuldrede bort i et indviklet system af
repræsentative forsamlinger, saaledes at al virkelig magt var hos
førstekonsulen. Medens det franske folks vidunderlige
kraft satte sig mindesmerke efter mindesmerke i krigen
med Europa, faldt der ro over de indre forhold, og
Bonaparte og en stab af dygtige embedsmænd virkede
med forbausende energi for det borgelige samfundslivs
udvikling, tildels paa grundlag af de principer, som
havde ledet den første nationalforsamling. Den politiske
frihed var dog saa godt som tilintetgjort, men den
borgerlige lighed hævdedes i det væsentlige, under en stadig
stræben efter at forsone de gamle modsætninger. I den
retning gik konkordatet med paven 1801 om
gjen-indførelse af den katolske kirke. 1802 gav en
folkeafstemning Bonaparte livsvarigt konsulat, og Gadoudals
sammensvergelse førte endelig 1804 til, at han ved en
senatsbeslutning af 18 mai udnævntes til de franskes
keiser som Napoleon I. 2 dec. salvedes han og hans
hustru af pave Pius VII i Notre Dame-kirken i Paris.
Keiserdømmet skulde være arveligt i hans siegt; men han
havde ingen børn med sin hustru, Josephine Beauharnais,
derfor skilsmisse og 1810 nyt egteskab med den
habs-burgske prinsesse Louise, som fødte en søn (kongen af
Rom). — En livlig organisatorisk virksomhed paa alle
samfundslivets omraader (F.s bank. Code Napoléon,
under-visningsvæsenet) gav livet faste rammer, som tildels bestaar
den dag idag. Men handelskrigen med England medførte
store ulemper, og de stadige krige, især den russiske
1812, slugte penge og menneskeliv i stigende omfang.
Fiendernes overmagt blev for sterk, og 2 apr. 1814
erklærede senatet Napoleon for afsat og valgte 6 april Ludvig
XVIII til konge. Vel kom Napoleon tilbage fra Elba
(«de 100 dage», 1 mars—22 juni 1815), men efter
Waterloo maatte han vige igjen. F. maatte afstaa alle
revolutions- og keisertidens erobringer. — Ludvig XVIII havde
1814 udstedt en konstitutionel forfatning (charte).
Parlamentet bestod af to kamre: et pairskammer af
kongevalgte eller arvelige medlemmer og et deputeretkammer,
som fremgik af valg med høi census (300 frc. skat). Efter
de 100 dage var legitimisternes harme imidlertid vokset
saa sterkt, at man brød kongens løfte om amnesti.
Adskillige bonapartister og «kongemordere» blev straffet,
og i flere egne rasede «den hvide terrorisme».
Forsonings-verket var vanskeligt, skjønt Ludvig XVIII selv havde
de bedste hensigter. Under Karl X (1824—30) fik
ultra-royalisterne og de klerikale frit spil. Da nye valg 1830 gik
regjeringen imod, udstedte kongen i henhold til chartet
de saakaldte juliordon nancer, som fremkaldte j
uli-revolutionen. Kongefamilien maatte flygte. Hertugen
af Orléans, Ludvig Filip, blev konge; i forfatningen
betonedes folkesuveræniteten, men stemmeretten udvidedes
ikke synderlig (stemmeretsalderen nedsat fra 30 til 25 aar).
kalkieren—kalv
Ludvig Filips regjering er karakteriseret som
borgerkongedømmet; ingen gjennemgribende sociale reformer
indrømmedes. 1840—48 var Guizot ledende minister. Medens
denne, skjønt personlig hæderlig, skaffede regjeringen
parlamentarisk flertal ved korruption, voksede baade den sociale
og den politiske misnøie, som fik sit mest omfattende udtryk
i kravet om udvidelse af stemmeretten. Regjeringens
stædighed fremkaldte 1848 februarrevolutionen, som
kuldkastede julikongedømmet og indførte republiken. I
den provisoriske regjering fik de radikale demokratiske,
tildels socialistiske elementer (Louis Blanc) straks betydelig
indflydelse. Forsøg paa en socialistisk arbeidsordning
(nationalverkstederne) gjordes, men vanskelige
økonomiske forhold og uheldig ledelse nødte til at opgive den,
hvilket fremkaldte en forbitret og blodig revolte i Paris
(juni-opstanden). Vel vedtog en nationalforsamling 4 nov.
1848 en yderst demokratisk forfatning med ét kammer,
valgt ved alm., direkte og lige stemmeret, og en paa fire
aar, ligeledes ved alm. stemmeret valgt præsident, men da
Ludvig Napoleon stillede sig til valg, fik han omkr. 5\/2
mill, stemmer mod omkr. IV2 mill., og hans vælgere
bestemtes overveiende af troen paa, at han vilde have
«en fast haand». Der udbrød ogsaa snart splid mellem
præsidenten og kammeret. Præsidenten begyndte en sterk
personlig politik, som førtes med energi og dygtighed i
agitationen, saaledes at det første statskup, dec. 1851 (ny
tokammerforfatning, præsidentskab paa 10 aar), ved en
folkeafstemning under sterk politikontrol fik omkr. 7’ 2
mill, stemmer mod 640 000, og 2 dec. 1852 fulgte
proklamationen af keiserdømmet, efterat en folkeafstemning i
november havde givet dette 8 mill, stemmer. — Det andet
keiserdømme under Napoleon II I (1852—70) blev i mange
retninger en lykkelig tid med økonomisk opsving paa
næsten alle omraader. Store byggeforetagender omskabte
Paris og gav meget, vellønnet arbeide; frihandelsvenlig
handelspolitik gavnede landbruget; bank- og
kreditvæsenet udvikledes (Crédit foncier, Crédit mobilier), og
Napoleons udenrigspolitik var i lang tid heldig og
ærefuld (Krimkrigen, den italienske krig 1859).
Verdensudstillingen i Paris 1855 og Pariserkongressen 1856 var
udtryk for F.s ledende stilling i Europa. Men som
skyggesider fik man politisk demoralisation, et stagnerende
aandsliv, udsvævelser og bigotteri i de ledende kredse,
mangel paa retskaffen dygtighed hos ministre og
embedsmænd, saa meget uheldigere, som Napoleons regjering
var sterkt personlig og ikke parlamentarisk. I
1860-aarene dalede F.s prestige, tildels ved feilgreb af keiseren
selv. Han var blevet sygelig og bekymret og
tilbøie-lig til at opgive det ansvarsfulde, personlige regimente.
Kabinettet Ollivier af 2 jan. 1870 var det første
parlamentariske ministerium, og en liberal forfatningsreform
fik ved folkeafstemning 8 mai 1870 omkr. 7V2 mill,
ja-stemmer mod IV2 mill, nei’er. Hof kredsen var
mis-fornøiet med denne svækkelse af keisermagten,
harmfuld over de udenrigspolitiske ydmygelser og over
Preussens stadige fremgang. Det hollenzollerske
kandidatur til den spanske krone gav anledning til krigen
med Preussen, der i lige grad ønskedes af
Bismarck-Moltke og af keiserinde Eugénie og hendes kreds. —
Den letsindig ønskede og begyndte krig, i hvilken F.
kom til at staa uden allierede mod ikke blot Preus-
kalkieren ® kalkere, skitsere,
kalkun - ® Kal(e)kut,
Puter-(hahn) m - © turkey — ®
dindon m, dinde f; coq (m) d’Inde,
poule (f) d’Inde.
kallun - (t) Kaldaunen pl; (fjerde
mave) Labmagen m — (g) tripe,
chawdron — ® boyaux, intestins
m pl; (spise) tripes f pl;
gras-double m; (fjerde mave) caillette f.
Kalm (t) m, vindstille.
Kalmäuser (t) m, hængehoved;
gnier.
Kalmäuserei ® f, særhed;
gjerrighed.
kalmäuserig,
kalmäuse-risch ® sær; fedtet.
kalmäusern (t) drømme tiden
bort, leve for sig selv; være gjerrig,
kalmen ® være stille.
kalosje — ® Galosche f —
(e) & ® galoche f.
kalot - ® Käppchen n - @
scull-cap, caiotte - (f) calotte f.
Kal pak (t) m, husarlue.
kalt (t) kold. k.er Brand m,
koldbrand. K.blüter m pl,
koldblodige dyr. k.blütig koldblodig.
K.sinn(igkeit) m (f),
koldsindighed.
Kälte ® f, kulde,
kälten (t) kjøle, gjøre kold.
kältlich ® kjølig.
Kältling ® m, koldt,
følelsesløst menneske.
Kaltschlächter ® m, rakker.
Kaltschmied ® m,kobbersmed.
kalv - (t) Kalb n - @ calf;
(daakalv) fawn - (Î) veau m;
(hjorte ) faon m. kalvebrissel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
