Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrige ... - Ordbøgerne: K - kalkieren ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o23
kalve—kamelia
sen, men hele Tyskland (se Fransk-tyske krig),
kostede dynastiet tronen (4 sep. 1870) og landet Elsass
og tysk Lothringen samt over 15 000 mill. frc., deraf
5 000 mill. i krigsskadeserstatning til Tyskland.
Nationalistiske og revolutionære demokratiske, tildels
bondefiendtlige stemninger i Paris fremkaldte den
blodige k om m u n e-opstand (mars—mai 1871), hvorved
landets ulykker yderligere øgedes. En nyvalgt
nationalforsamling skulde nu, foruden at slutte freden, reorganisere
landet og ordne dets styrelse. To tredjedele var
monarkister, en tredjedel republikanere. - Men monarkisterne var
splittet i legitimister og orléansister samt (nogle faa)
bonapartister og kunde ikke straks enes om et
kongedømmes gjenindførelse. Ledelsen af regjeringen
overdroges den gamle, kloge og kraftige Thiers, som stod
udenfor partierne, og hvis autoritet var uhyre. Valget
af Thiers skulde imidlertid kun gjælde, indtil der var
taget bestemmelse om landets statsform, som først
skulde fastsættes, naar freden var sluttet, landet
reorganiseret og befriet for de tyske besætninger. Thiers løste
sin opgave med beundringsværdig energi. De 5 milliarder
(reist ved laan) betaltes inden udgangen af 1873, og de
tyske tropper rømmede landet («territoriets befrier»).
Skattevæsenet reorganiseredes, væsentlig ved en sterk,
tildels protektionistisk udvidelse af de indirekte skatter,
saaledes at det sterkt voksende budget kom nogenlunde
i ligevegt. Hæren gjenreistes paa grundlag af alm., dog
ikke lige vernepligt. Forvaltningen omordnedes tildels
i retning af decentralisation og stedligt selvstyre. Paa
alle omraader blev opgangen hurtig synlig, kun
for-fatningsspørsmaalet stod i stampe. Alle forsøg paa at
sammensmelte legitimister og orléansister strandede paa
greven af Ghambords steile modstand mod
kompromisser. Alle suppleringsvalg viste forskyvning til
venstre, og Thiers selv erklærede sig for den republikanske
forfatning («det er den, som splitter os mindst») og
støttedes af Gambettas demokratisk-republikanske parti.
Men monarkisternes forbitrelse mod Thiers og frygt for
republikens seier bragte dem til at styrte ham 24 mai
1873 og vælge Mac Mahon til hans efterfølger. Da greven af
Chambord i okt. 1873 offentlig fremsatte krav om «
liljebanneret» og derved umuliggjorde monarkisternes
sammensmeltning, vedtog nationalforsamlingen det saakaldte
septennat, hvorved Mac Mahon som præsident fik den
udøvende magt paa 7 aar. Man haabede, at greven af
Ghambords død i løbet af denne tid vilde muliggjøre et
orléansistisk kongedømme. Men udviklingen gik stadig
i republikansk retning, og da bonapartisterne blev
dristigere, drev dette mange monarkister over til republiken.
1875 vedtog nationalforsamlingen med én stemmes
majoritet en republikansk grundlov, der i det væsentlige
er den nugjældende: en paa syv aar af kamrene i
fællesskab valgt præsident er chef for den udøvende magt.
Der er to kamre, et senat, valgt ved indirekte valg, og et
deputeretkammer valgt paa 4 aar af alle borgere over 21
aar. Ministrene er ansvarlige overfor kamrene, men disse,
som begge udgaar fra den alm. stemmeret, er ligeberettigede.
— I det nye deputeretkammer var flertallet republikansk.
Mac Mahon beholdt sin stilling med støtte i senatet. De
klerikale og monarkisterne fik ham 1877. under ledelse
af ministeriet Broglie, til at opløse deputeretkammeret.
Frankrige
564
Valgene foregik under et voldsomt valgtryk fra regjeringens
side. Thiers døde under valgkampen, men Gambetta
ledede med utrolig energi republikanerne, og disse seirede.
1879 gik Mac Mahon, der var loyal og ikke vilde indlade
sig paa statskup, af, og Grévy valgtes til præsident (1879
—87, gjenvalgt 28 dec. 1885 paa syv aar, men ved
Wilsonskandalen nødt til afgang 1887). Alle senere præsidenter
(Garnot 1887—94, Gasimir Périer 27 juni 1894—17 jan.
1895, Faure 1895—99, Loubet 1899—1906, Fallières siden
17 jan. 1906) har været republikanere, men paa
konstitutionel vis mindre personlig fremtrædende end Thiers
og Mac Mahon. Republikens eksistens har dog, ogsaa
siden 1877, været mere eller mindre alvorlig truet flere
gange. Gambettas store samlende virksomhed afsluttedes
ved hans død 1882. Ganske vist var perioden 1879—85
rig paa frugtbare love og reformer, udvidelse af det
stedlige selvstyre, fuldstændig presse- og forsamlingsfrihed,
anerkjendelse af fagforeninger, skilsmisser og, det vigtigste
af alt: den store og kostbare reform af folkeskolen, som
hovedsagelig skyldes Ferry, og som indførte tvungen
skolegang med gratis og konfessionslos undervisning, hvortil
sluttede sig en delvis reform ogsaa af den høiere skole,
navnlig oprettelse af de beundringsværdige høiere
statsskoler for unge piger; men denne demokratiske og
kirke-fiendske lovgivning splittede’republikanerne, og hertil kom
den, ogsaa af Ferry indledede, stort anlagte kolonipolitik i
Tunis, Mellem-Afrika og Bag-Indien, som forekom mange
at være landsskadelig og «tyskvenlig» ved at lede folkets
interesse og kraft bort fra «revanchen», tilbageerobringen
af Elsass-Lothringen. Efter Ferrys fald 1885 blev
partiforholdene usikre og skiftende. Trangen til øgede
stats-indtægter samt fabrikant- og agrarinteresser fremkaldte
en protektionistisk toldreform (Méline), men ellers stod
lovgivningen i stampe. Konservative, klerikale og
antisemiter søgte at vinde frem ved at samle misfornøiede
af alle afskygninger, ogsaa en del udprægede demokrater.
En tilsyneladende farlig fører fik disse misfornøiede i
Boulanger, og 1889 var der fare for et militaristisk statskup.
Demokraterne havde dog forinden skilt sig ud, og planerne
strandede paa Boulangers uduelighed og feighed. Men
den konservativ-klerikale, antisemitiske kjerne bestod,
medens regjeringspartierne var splittet og angrebes fra
venstre side dels af borgerlig-radikale, dels af socialister.
Panama-krisen (1889—93) benyttedes til stormløb mod
republiken, og mange ledende politikere blev ogsaa
kompromitteret, men folkestemningen gik ved valgene afgjort
til venstre. Endelig samlede Dreyfus-affæren (1894—
1906, dens kritiske tid 1898—99) alle den demokratiske
republiks fiender (klerikale, antisemiter, konservative) i et
nationalistisk parti med stor indflydelse i hæren.
Langsomt lykkedes det dog enkelte besindige mænd at
skaffe sig ørenslyd og efterhaanden at samle de
demokratiske republikanere, som mere og mere blev overbevist
om, at det her gjaldt et klerikalt militaristisk forsøg paa
under patriotiske paaskud at komme republiken tillivs,
og denne overbevisning fremkaldte en samling af de
splittede demokratiske partier (ministeriet
Waldeck-Rousseau juni 1899—mai 1902, hvori socialisten Millerand,
samlingen, «blokpolitiken», fortsat under de følgende
ministerier; i det nuværende ministerium Glémenceau,
dog med frafald af utaalmodige socialister). Samtidig
— ® Kalbs-, Kälberbröschen n,
-drüse f - © sweetbread - (f) ris
(m) de veau. kalvekjød - (t)
Kalbfleisch, Kälbernes n - (e) veal
- (f) veau m. kalvekryds - ®
Hemd-, Busenkrause f - (g)
shirt-frill — (D jabot m (plissé), kalv- ’
benet — ® schiefbeinig — (e) in-,
knock kneed, baker-legged — (f)
cagneux, jarrêté.
kalve — (t) kalben, kälbern —
© calve, fawn — (f) vêler; mettre
bas.
kalydor © skjønheds-,
sminkevand.
kam — ® Kamm m; (nøgle-)
ogs. Bart m; (bjerg-) gezackter
Bergrücken m — @ comb ; (nøgle-)
bit; (hjelm-, hane-, bjerg-, bølge-)
crest; (paa kreatur) neck — (f)
(haar-) peigne m; (hane-, hjelm-,
bølge-, bjerg) crête f; ( stykke, paa
kalv) collet: (nøgle ) panneton m.
skjære alle over en k. - ®
aile über einen Kamm scheren —
© treat all alike — (f) mettre tous
dans le même sac.
Kamasche f, gamasche.
Kambüse ® f, kabys,
kamel - ® Kame(e)l n — ©
camel — (f) chameau m,
chamelle f.
kamelgarn — (t) Kamelgarn n
— © mohair yarn — ® poil (m)
de chèvre (d’Angora).
kamelhaar — ® Kamelhaar n
— © mohair — (f) (poil (m) de)
chameau m.
kamelia (bot.) - ® Kamelie f
— © camellia — ® camélia m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
