Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frans Josef ... - Ordbøgerne: K - kampere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Fot. af Pietzner,Wien.)
Frans Josef.
569 Frans Josef—Franske revolutionskrige 570
kampere—kande
Franseçky, Eduard Friedrich von (1807—90),
preus. general, deltog som kaptein i forbundshærens
generalstab mod Danmark 1848, førte 7de preus. division
mod Østerrige 1866 og 2det armékorps 1870 mod Frankrige.
Fransiskanerordenen (minoriterne, de serafiske
brødre, barfodbrødrene, graabrødrene), rom.-kat.
tiggerorden, stiftet af Frans fra Assisi (s. d.), omfatter ved
siden af den opr. orden den anden orden G1 a r i s s e r i
n-derne(se Clara d. hellige.) og den tredje orden T e
r-t i arierne (stiftet af Frans 1221), d.e. lægfolk, som uden at
opgive sin verdslige gjerning førte et liv efter bestemte
vedtægter. Det eiendommelige for ordenen er den ubetingede
eiendomsløshed. Munkene skal udelukkende leve af
almisser. De staar under en general, som umiddelbart faar sine
befalinger fra paven. Efterhaanden fik F. store privilegier,
ret til at holde gudstjeneste under interdikt og til
overalt at høre skriftemaal. Ordenen havde rivende fremgang,
bredte sig over hele Europa; omtr. 1230 kom den til
Norden, hvor den fik klostre i de fleste byer (i Norge:
Bergen, Konghelle, Marstrand, Nidaros, Oslo og
Tønsberg). Allerede tidlig udbrød der strid om
fattigdoms-loftets fortolkning. De strengere, observanterne
eller spi ritualerne, holdt paa den opr. fuldkomne
eiendomsløshed, de mildere, de senere konventualer,
gav løftet en mere betinget forklaring. En tid delte de
sig i to grene. Fra observanterne udviklede der sig en
sværmerisk retning, som endog angreb pavedømmet som
aarsag til kirkens verdsliggjørelse. Ordenens betydeligste
teologer er Bonaventura (s. d.) og Duns Scotus (s. d.).
Blandt F.s yndlingslærdomme var dogmet om Marias
ubesmittede undfangelse. Baade i arbeidet for ydre og
indre mission har ordenen indlagt sig store fortjenester.
Fransiskaner-observanternes nuværende tal opgives til
omtr. 15 000 i omtr. 309 klostre,
fransiskaner-konventu-alernes til omtr. 1500 i omtr. 170 klostre.
Fransk brændevin, konjak (s. d.).
Franske kirke, se Gallikanske kirke.
Franske revolution, se Frankrige, historie.
Franske revolutionskrige. 1792 erklærede
Frankrige de allierede krig; Dumouriez, fr. krigsminister, vilde
komme de allieredes paatænkte indfald i Frankrige og
fremrykning mod Paris i forkjøbet ved et indfald i
Nederlandene, men angrebet afvistes af østerrigerne, saa den fr.
hær i oprevet tilstand maatte gaa tilbage over grænsen.
De allierede rykkede nu ind i Frankrige, hvor Dumouriez
ved Valmy havde samlet 50 000 mand under Kellermann.
«Kanonaden» ved Valmy rystede den preussiske hær i
den grad, at hertugen af Braunschweig trak sig tilbage.
6 nov. slog Dumouriez derefter østerrigerne ved Jemappes
og besatte hele Belgien. I begyndelsen af 1793 udbrød
opstand i de nordvestlige landskaber, og den første
koalition dannedes mod Frankrige. Dumouriez rykkede ind
i Holland, men blev 18 mars slaaet ved Neervs^inden,
navnlig ved erkehertug Karls indgriben. Dumouriez vilde
nu føre hæren mod Paris, men nødtes af sine soldater
til at søge tilflugt hos fienden. Opstande udbrød nu ogsaa
i Syd-Frankrige, hvor Toulon blev overgivet til
englænderne, men dog atter erobret af de franske, ved hvilken
leilighed Napoleon for første gang udmerkede sig. Overalt
ved grænserne fandt der en mængde kampe sted, uden
at nogen af parterne opnaaede et afgjørende resultat.
Frans Josef (1830—), østerr. keiser, besteg tronen ved
sin onkel Ferdinand I’s abdikation dec. 1848. Han
overtog et opløst rige, og forsøg paa at jevne dets indre
modsætninger har siden fyldt hans regjering. Veiene har
været forskjellige; efter en konstitutionel periode 1849—
52 regjerede han enevældig til 1860, men maatte efter
den italienske krig give en forfatning og efter Østerriges
udtræden af det Tyske forbund bøie sig for de ungarske
krav, 1867 lade sig krone
til konge af Ungarn og
gjennemføre den
nu-gjældende tvedeling af
riget. Striden med
Ungarn og mellem de tyske
og slaviske folk er dog
stadig fortsat, og F. J.,
der af Kossuth 1848
hilsedes som huset
Habs-burgs anden stifter, har
havt al sin popularitet
behov for at hævde
enheden; mangelen af store
evner har han erstattet
ved en klog vekslen
mellem fasthed og
eftergivenhed; trods sit dybt
konservativ-klerikale
livssyn lod han 1870—74
geistligheden trænge
tilbage og tiltraadte 1907
en større udvidelse af stemmeretten. Udadtil har han
fra 1879 holdt sig nær til Tyskland. Om hans
familieforhold og huslige sorger se Maximilian, Elisabeth,
Rudolf, Johann Orth, Frans Ferdinand; iøvrigt
sml. Østerrige-Ungarn, historie.
Frans Josefs fjord, stor fjord paa østkysten af
Grønland, omtr. 77V2° n. br., blev opdaget 1870 af den anden
tyske polarekspedition og nærmere undersøgt af Nathorst
1899. Omkring ligger Petermanntoppen, 2800 m., og
Payer-toppen, 2000 m., i nord Waltershausenbræen.
Frans Josefs land, øgruppe i Nordishavet n. f. Novaja
Semlja mellem omtr. 80 og 82 ° n. br. og 42 og 66 ° ø. 1.
Der er mange øer, hidtil opdaget omtr. 60, som kløves
op i tre grupper ved to i n.—s. retning gaaende sunde,
Austriasundet i ø. og den Britiske kanal i v. Til den ø.
gruppe hører Graham Bells land, Wilczeks land og Salms
0, til den midtre Halls ø, McGlintocks ø, Hookers ø,
Zichys land, Kronprins Rudolfs land o. fl., til den v.
Prins Georgs land og Alexandras land. Alle øer er sterkt
indskaaret af fjorde og er dækket af store bræer, som
skyder lange jøkler ud i havet; den høieste top er
Richt-hofenfjeldet, 1580 m. Middeltemperaturen er lav, 18°,
den høieste iagttagne temperatur er + 4 Sydkysten er
isfri, og her er der en forholdsvis rig flora og fauna (21
fuglearter). F. blev opdaget af Payer og Weyprecht i
1873. Den v. del blev nærmere udforsket af Jackson
1894—97, og Nansen og Johansen gik 1895—96 gjennem
hele øgruppen fra n.ø. til s.v. (gjennem den Britiske kanal)
til Kap Flora paa Northbrooks ø, idet de overvintrede paa
Frederick Jacksons ø. F. har været udgangspunkt for flere
polarekspeditioner (hertugen af Abruzzerne 1899—1900).
— ® Kampfbahn f, -platz m — ©
field of baUle, battleground; arena,
lists — (D arène, lice f; lieu (m)
du combat. k.tummel — ®
Kampfgewühl n — (e) scuffle, mêlée
— (f) tumulte (m) du combat,
mêlée f.
kampere — ® kampieren —
@ camp, be encamped — (î)
camper.
kampesten - ® Feld-,
Wa-ckenstein m — (g) bowlder — (?)
grand galet m.
kämpfen (t) kjæmpe, stride,
fegte.
Kämpfer (t) m, kjæmper,
stridsmand; (ark.) krag-sten, impost.
Kampfer ® m, kamfer,
kanal — © Kanal m - ©
canal; (naturi., fig.) channel - (f)
canal m ; fig. ogs. voie f ; (den
Britiske k.) la Manche.
kanarifugl — ®
Kanarienvogel m - (g) canary (bird) — (^
serin m.
kancelli — ® Kanzlei f - (g)
government office - (?)
chancellerie f. k.Stil — (t) Kanzleistil m,
-spräche f — (e) official style, offi-
cialese - (g style (m) de palais,
de chancellerie.
Kandare (t) m, kandar,
stang-bidsel.
kande — ® Kanne f - (g) can,
mug, jug; (maal) pottle — ©pot;
(træ-) broc m. k.støber — ®
Kanne(n)giesser m — @ pewterer;
(politisk) state-monger, politicaster
— (?) potier d’étain; (fig.) discour-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
