Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fransk Kongo ... - Ordbøgerne: K - kannik ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
575
Fransk Vest-Afrika—Franzenbad
576
Kante—Kapaun
nes første armé at fastholde de franske ved
Golombey-Nouilly. Andea armé var imidlertid rykket frem over
Mosel ved Pont-à-Mousson 15 aug., samme dag som de
franske rykkede tilbage fra Metz mod Verdun; de
indhentedes af tyskerne ved Vionville (Mars la Tour),
hvorefter Bazaine tog stilling med ryggen mod Metz. Den
største del af den tyske første og anden armé var
imidlertid kommet over paa vestre Moselbred, angreb Bazaine
ved Gravelotte—Saint-Privat, det største slag under hele
krigen, og kastede de franske tilbage til Metz, hvor de
indesluttedes af første og anden armé. Ved Ghâlons
dannedes imidlertid en ny fransk armé under Mac Mahon,
medens der under befaling af kronprinsen af Sachsen
dannedes en tysk fjerde armé, Maasarméen, Paa grund af
de politiske forhold beordredes Mac Mahon til det meget
farlige vovestykke at rykke mod nord for at forene sig
med Bazaine, som samtidig skulde bryde frem fra Metz.
Allerede 27 aug. indhentedes han af kronprinsen af
Sachsens rytteri ved Buzanoy, hvorefter hele
Maasarméen spærrede ham veien til Metz, medens tredje armé
omfattede ham mod vest og søgte at trænge ham mod
den belgiske grænse, saa at han 1 sep. blev tvunget til
slaget ved Sedan; trængt fra alle sider maatte Mac Mahon
dagen efter overgive sig med hele hæren. Han selv
saa-redes i begyndelsen af slaget, og general Wimpffen overtog
befalingen. Et forsøg, som Bazaine gjorde paa at sprænge
den tyske indeslutningslinje ved Metz 31 aug., tilbagevistes
efter et to dages slag ved Noisseville, saa at den ene
franske armé nu var indesluttet i Metz og den anden i
fangenskab tilligemed keiseren. Tredje tyske armé og
Maasarméen rykkede nu mod Paris, hvor der var samlet
nye tropper, omtr. 400 000 mand under Trochu, og det
lykkedes tyskerne at indeslutte byen 19 sep. Da de tyske
intet beleiringsskyts havde til raadighed og ikke var sterke
nok til at udføre et voldsomt angreb, indskrænkede man
sig til at cernere fæstningen for at udsulte den, hvilket
dog tog lang tid, da man havde faaet byen godt
provianteret. Medens de i Paris indesluttede tropper allerede
30 sep. begyndte med udfald for at forsøge gjennembrud,
lykkedes det Gambetta at opstille den første republikanske
armé, Loirearméen, under befaling af general de Paladine,
som slog en fra Paris fremsendt tysk styrke ved
Goulmiers 9 nov. og satte sig fast ved Orléans. Da de
oprettede «francs-tireurs», en slags friskarer, endvidere
generede de tyskes forsyningslinje, var situationen for den
tyske cerneringshær ikke ufarlig. Men saa kom
budskabet om, at Bazaine havde kapituleret, hvorved anden
armé blev fri og kunde gaa mod Loirearméen. To forsøg,
som Gambetta gjorde paa med dele af denne at rykke
Paris til undsætning, ved Beaune-la-Rolande 28 nov. og
Loigny 1 dec., mislykkedes, ligesom ogsaa Ducrots
samtidige udfald fra Paris ved Ghampigny 30 nov. og 2 dec.
Prins Friedrich Karl angreb nu Loirearméen, sprængte
denne i to dele og besatte Orléans. Det var nu
Gam-bettas mening at angribe tyskerne paa forskjellige punkter,
idet Pariserarméen skulde gjøre et stort udfald, og Ghanzy
med den ene del af Loirearméen rykke fra vest mod
Paris samtidig med, at Faidherbe, som havde samlet en
hær i Nord-Frankrige, rykkede mod Paris fra nord.
Bourbaki med Loirearméens anden del skulde undsætte
Belfort og afskjære tyskernes forbindelseslinjer. Ghanzy
blev imidlertid fuldstændig slaaet af prins Friedrich Karl
10—12 jan. 1871, medens Faidherbe efter flere
heltemodige kampe ligeledes blev slaaet og kastet tilbage.
Fra Paris blev der gjort et stort udfald 30 nov. under
Ducrot i sydøstlig retning og et andet ved Mont Valérien
under Trochu 19 jan. 1871 i sydvestlig retning, men begge
strandede, hvorefter byen overgav sig 28 jan. Bourbaki
angreb med sin hær Lisaine-stillingen foran Belfort, men
blev slaaet efter en to dages kamp ved Montbéhard 15
—17 jan. og derefter af Manteuffel drevet ind paa
schv^ei-zisk grund, hvor han 1 feb. blev afvæbnet. Efter en
vaabenstilstand sluttedes freden i Frankfurt a. M. [Litt.:
N. P. Jensen, «Krigen 1870—71» (Kbh. 1895—96).]
Fransk Vest-Afrika er siden 1899 det officielle navn
paa det franske forvaltningsomraade, som før kaldtes
Fransk Sudan. F. V. er dog adskillig større og omfatter
kolonierne Senegal, Fransk Guinea, Elfenbenskysten,
Dahomey samt territorierne Øvre Senegal og Niger.
Areal 1 737 400 km.^ med ca. 12 700 000 indb. (7 pr. km.2).
Til F. V. henregnes ogsaa ofte det fr. interesseomraade i
det vestlige og midtre Sahara, 5 037 400 km.^ med ca.
790 000 indb. (0.1 pr. km.^).
Fransoser, ældre navn paa syfilis; egentlig:
franskmænd, idet sygdommen antoges indført fra Frankrige til
Tyskland (t. Franzosen).
Frantz, Gonstantin (1817—91), t. politisk forfatter.
Efter lange reiser ansat i det preus. udenrigsministerium ;
1853—56 konsulatsekretær i Spanien; senere kun skribent.
I talrige skrifter (saaledes «Die Weltpolitik» 1882—83)
krævede han for Tyskland og hele Mellem-Europa en
vidtgaaende føderalisme gjennemført.
Franz (eg. von Knauth), Robert (1815—92), t.
romancekomponist, der næsten staar paa høide med
Schubert og Schumann, i nogen tid organist og
universi-tetsmusikdirektør i Halle, en fin, ensom natur, der levede
i yderst beskedne kaar. Allerede hans første
kompositioner vakte opmerksomhed hos Mendelssohn, Schumann,
Liszt o. a. Hans henved 300 sange, der ikke paa langt
nær er tilbørlig paaagtet af nutiden, forener klassisk
formsikkerhed med ædel, oftest tungsindig romantik, i
tilslutning til den gammel tyske folke- og kirkemusik. Ogsaa
flere korverker. Der blev i sin tid af Liszt, Joachim m.
fl. gjennem koncerter samlet en æresgave for ham af
30 000 Thaier.
Franzén, Frans Mikael (1772—1847), svensk-finsk
digter, 1798 professor i Åbo, 1810 prest i Närike, 1823
i Stockholm, 1824 biskop i Hernösand stift. 1793
fremkom hans digt «Människans anlete» (mod tidens
materialisme), og 1797 prisbelønnedes hans «Sång öfver Greutz»
af det svenske akademi. Hans digt «Den gamle knekten»
peger fremad mod Fänrik Stål. — F. er dog først og
fremst lyriker ; hans digte viser hans milde og
elskværdige karakter saavelsom hans sunde livsglæde, saaledes
den erotiske digtcyklus «Selma och Fanny» og
drikkeviserne «Goda gosse, glaset töm», «Glädjens ögonblick»
og «Ghampagnevinet», der er smaa mesterverker. I sin
senere tid skrev F. en del smukke salmer.
Franzenbad, by og badested i Böhmen paa
bane-linjen Eger—Hof, 441 m. o. h., med 1828 indb. (1900);
klimaet er sundt, noget kjøligt. 12 kolde mineralske
kilder (jern, kulsyre, lition o. a.), der benyttes til bade-
Kante ® f, kant, rand; bord;
knipling, blonde.
kantebaand — (t) Einfassung
f, Saum m — @ edging, cording
- (f) ruban à border; liséré m.
kanteln ® linjere; stille paa
kant; rulle, velte = kanten,
kantet-® eckig; (flg.) linkisch
— © angular, edged; (fig.) rough
- (f) anguleux ; (fig.) gauche, raide;
grossier.
kantig ® kantet.
Kantine (t) f, flaskefôr;
marke-tenteri.
kanton — (t) Kanton m - (e)
& (^ canton m.
Kantonist ® m, reservesoldat,
kantor — ® Kantor m — (e)
precentor, choirmaster — (F) chantre m.
kantre — (t) umschlagen,
kentern - @ upset,capsize - ® chavirer.
Kanzel ® f, prækestol.
Kanzlei (t) f, kancelli, kontor.
K.herrschaft f, bureakrati.
K.Sprache f, -Stil m, kancellistil.
Kanzler (£) m, kansler.
Kanzlist (t) m, kancellist,
kaolin ® m, kaolin(e) ©
porcellænsjord.
kaos — (t) Chaos n - © & (f)
chaos m.
kap - ® Kap, Vorgebirge n
-© cape, promontory, headland —
® cap m.
kap: omkap(s), ikap — (t)
um die Wette - (e) in emulation
(competition) — ® à l’envi (de);
à qui mieux mieux.
Kapaun ® m, kapun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
