- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
581-582

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederick ... - Ordbøgerne: K - Kappensturz ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

581

Frederick—Frederiksstad

582

Her stod 1849 et stort slag mellem danskerne (;de seirende)
og slesvig-holstenerne, hvor nordmanden general Rye faldt.

Frederick [fréddrik], by i de Forenede stater,
Maryland, 70 km. V. f. Baltimore; 9960 indb. (1906). F. college;
kloster.

Fredericksburg [frédriksbdg], by i de Forenede stater,
Virginia, 80 km. s.v. f. Washington; 5068 indb. (1900).
Her blev general Burnside slaaet af general Lee 13 dec. 1862.

Fredericq, Paul (1850—), belg. historiker, professor
i Gent 1883; ivrig flamsk politiker. Har bl. a. skrevet
«De Nederlanden onder keiser Karel V» (1885),
«Geschie-denis der inquisitie in de Nederlanden» (1892—97, 2 bd.)
samt udgivet en mønstergyldig samling af aktstykker til
sidstnævnte emne (1899—1903, 5 bd.).

Fredericton [frédriktdn], by i Canada, hovedstad i
New Brunsw^ick, ved St. Johnselven, 40 km. fra
mundingen; 7117 indb. (1901). Parlamentshus, domkirke,
universitet, lærerseminar etc.

Frederik, se Fredrik.

Frederikd’or, d. guldmynt af 1827 af værdi kr. 14.76.

Frederiksberg, by paa Sjælland, nu som forstad
sammenvokset med Kjøbenhavn, men under egen
forvaltning; 87 594 indb. (1906). F. har en stor industri,
moderne skolevæsen og mange kirker.

Frederiksberg slot i den vakre Frederiksberg have
ved Kjøbenhavn blev opført i italiensk stil af Fredrik IV,
udvidet af Kristian VI. Slottet var tidligere ofte
kongebolig, nu officersskole.

Frederiksborg, slot ved Hillerød i Nordsjælland, hed
oprindelig Hillerødsholm og var anlagt af Herluf Trolle,

Frederiksborg slot.

men omdøbtes af Fredrik II, som i 1560 tilbyttede sig
det og udvidede slottet. Her fødtes Kristian IV, som
ogsaa residerede her som konge og 1602—21 opførte et
nyt pragtfuldt slotsanlæg i nederlandsk renaissancestil.
Slotskirken blev de danske kongers kroningskirke. F.
var Fredrik VH’s residens, da det brændte i 1859. Ved
landsindsamling og brygger Jacobsen den ældres store
gaver (over mill, kr.) gjenreistes slottet og blev
indredet til Nationalhistorisk museum med rige samlinger
af historiske billeder, portræter, møbler; af
Carlsberg-fondet faar museet aarlig 35 000 kr. i tilskud samt andel
i bryggeriernes overskud.

Frederiksborg, amt paa Sjælland, 359 km.^ med
95 099 indb. (1906); heraf findes 23 779 i kjøbstæderne
Helsingør, Hillerød, Frederikssund og Frederiksverk. F.

Kappensturz—kapsel

er rig paa smukke sjøer (Arre sjø. Esrom sjø, Gurre sjø);
der er ingen hovedgaarde, men mange slotte (Kronborg,
Frederiksborg og Fredensborg),

Frederiksdal, hovedgaard i Kjøbenhavns amt, tæt
ved Fure sjø, bygget af Fredrik III. Kristian VI gav grev
Schulin godset i 1739. Hans siegt eier endnu gaarden.

Frederiksen, Christian (1865—), gaardbruger og
handelsmand paa Melbu i Vesteraalen, overtog i ung alder
sin faders bedrift, som han i høi grad har øget. Gaarden
er sterkt opdrevet, og omkring samme har han skabt en
betydelig fabrikvirksomhed (margarin-, oljeklæde-,
blikkenslager-, sæbe- og uldvarefabriker m. m.). I flere aar har F.
været formand i direktionen for Vesteraalske
dampskibsselskab, og han har bidraget meget til at gjøre havfisket
til et vigtigt led af fiskeribedriften i Nordland.

Frederiksen, Christian Erhard (1843—1903), d.
landøkonom og landbrugsforfatter, især kjendt som
medredaktør af «Ugeskrift for landmænd», hvori han har
skrevet mange ud merkede artikler.

Frederiksen, Kirstine (1845—1903), forkjæmper
for kvindesagen i Danmark samt praktisk og teoretisk
pædagog, søster til C. E. F. og N. C. F. 1879—94 ansat
ved Frederiksberg kommunale skolevæsen. Hun har
skrevet afhandlinger vedrørende den første undervisning
og om amerikanske undervisningseksperimenter.

Frederiksen, Niels Christian (1840—1905), d.
nationaløkonom og politiker, 1865 docent og 1867
professor ved Khb.s universitet, fra 1866 ogsaa
folketingsmand, hørende nærmest til venstre. Skrev i disse aar
bøger om «Formue og indkomstskat» (1869), «Den
politiske økonomis udvikling» (1870) og «Den politiske
økonomis begreber» (1874). Men han vilde tillige være
forretningsmand i stor stil, drev landbrugs- og
industrivirksomhed, var med at stifte Landmandsbanken, senere
Industribanken. Det endte med fallit, og 1877
udvandrede han til Amerika; ogsaa her kastede han sig ind
i omfangsrige spekulationer, der endte med ny ruin.
Flygtede 1889 tilbage til Europa, hvor han resten af sine
dage flakkede om som tilfældig medarbeider i tidsskrifter
og blade og skrev «Finland. Dets private og offentlige
økonomi» (1905).

Frederikshaab, d. koloni paa Grønlands s.v.-kyst,
med 813 indb. (1906). F. isblink i n. er et parti af
indlandsisen, som er synligt langt bortefra.

Frederikshavn, by i det nordøstlige Jylland ved
Kattegat; 7176 indb. (1906). Havnen tilhører staten og
er blevet den vigtigste nødhavn i Kattegat. Herfra
drives et betydeligt havfiskeri.

Frederiksholm, se Kristiansø.

Frederiks hospital i Kbb. (aabnedes 1757), er knyttet
til universitetets lægeuddannelse. Det daglige
gjennem-snitsantal af belagte sygesenge er ca. 315. 1910 ventes
hospitalet at blive overflyttet til rigshospitalet.

Frederikskirken (Marmorkirken), se Kjøbenhavn.

Frederiksort, fæstning i Preussen, prov.
Schleswig-Holstein, ved Kielerfjordens munding, anlagdes 1661. Efter
1864 tjener den til beskyttelse for Kiel; 2541 indb. (1906).

Frederiksstad (Friedrichstadt), by i Preussen, prov.
Schlesv^ig-Holstein, ved Trenens udløb i Eideren; 2661
indb. (1906). F., anlagt 1621 af hollandske arminianere,
har nogen industri i sæbe og svovlsyre og en del fiskeri.

Kappensturz ®m, -stiirzung

f, skade paa dæmningskrone,
digebrud.

kappes — ® wetteifern — (e)
vie (contest) with, emulate, (om)
compete for — (f) rivaliser;
s’efforcer à renvi (de faire qc); se
disputer (le prix).

Kappfenster (t) n, tagvindu.
Käppi ® n, kepi (soldaterlue).

Kappnaht ® f, indersøm.
Kappzaum ® m, kapsun.
Kappziegel (t)m. stor tagsten,
kapre — (t) kapern, wegnehmen,
-schnappen, erhaschen — (g) seize,
capture, make a prize of,
(matroser) kidnap: (fig.) pick up - (Î)
prendre; s’emparer de; emporter;
accaparer.

kapride, se kap.

kaprifolium (bot.) — (t)
Geissblatt n - © honeysuckle - ®
chèvrefeuille f.

Kapriole ® f, krumspring,
kapriol.

kaprizieren sieh auf

etw. k. sætte sig noget i hodet;
forgabe sig i.

kapriziös ® lunefuld.

kaproning — (t) Wettrudern n

— (e) rowing (sculling)-match,
regatta, boat race — (?) course de
bateau, course à l’aviron; régate f.

kapsei lads — (t) Wettsegeln n

- (e) sailing match - (g régate f
(à la voile).

kapsel — (t) Kapsel f, Gehäuse
n — (e) capsule; (paa ring) collet,
bezel - (î) capsule f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:09:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0343.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free