Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredrik ... - Ordbøgerne: K - Karlsvognen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
601
601 Fredrikshaldsvasdraget—Fredrikson 47
589
Karlsvognen—karrig
Fredrik VI.
(Efter maleri af F. C. Grøger 1809.)
Og nedsatte de høie
toldsatser. Udadtil bevaredes
en klog neutralitet,
hvorunder handel og sjøfart
tog et vældigt opsving, og
store formuer samledes i
Kbh. og i de norske
sjøbyer. — Efter Bernstorffs
død 1797 tog F. mere og
mere alt paa sig; ud fra
sin stivsindede
absolutisme holdt han alle
selvstændige mænd borte;
1808-14 regjerede han
uden statsraad gjennem
sine adjutanter. Han gik
op i detaljer, men
manglede overblik og
snar-raadighed. Skjønt
arbeidsom og pligtopfyldende til
det yderste evnede han
derfor ikke at føre landet
frelst gjennem de ulykker, der stormede ind. 1801 lettede
han ved sin kortsynthed Nelsons seier paa reden, 1807
ønskede han at være neutral, men efter den eng. bortførelse
af flaaden sluttede han sig til Napoleon og
fastlandsspær-ringen. Følgen var krig med England og Sverige. Nu maatte
nordmændenes ønsike om en selvstændig stjTelse
imødekommes. I 1807 oprettedes en egen
regjeringskommis-sion for Norge i Kra.; kort efter fik landet en midlertidig
høiesteret for kriminelle sager; 1810 stiftedes Selskabet
for Norges vel, som F. ikke turde modsætte sig, men
gav prædikatet «kongeligt»; 1811 maatte han endelig
tillade oprettelse af et fuldstændig norsk universitet
Overfor Karl Johan vovede han ikke helt at udnytte de
militære chancer, men gav 1814 afkald paa Norge. — I
de følgende aar saa han med uvilje paa den spirende
liberalisme og hemmede pressens «skrivefrækhed» ved
censur, men havde liden del i landets opblomstring.
1831 indførte han raadgivende provincialstænder, men
«folkets og statens sande gavn» mente han stadig sig
selv alene kompetent til at bedømme. Han manglede
dog virkelige herskerevner, men var personlig velmenende
og derfor, trods alt, i sin alderdom i høi grad afholdt.
F. egtede i 1790 Marie Sofie Frederikke af Hessen-Kassel,
som kun efterlod ham døtre. [Litt.: E. Holm,
«Danmark-Norges udenrigske historie 1791—1807»; Rubin, «1807—14
og F. VI’s tid».]
Fredrik, danske konger. 1. F. VII (1808—63), konge
1848 -63, søn af Kristian VIII og Charlotte Frederikke.
Forældrenes egteskab opløstes 1810, og F. voksede op
under urolige forhold. En upraktisk anlagt
undervisning blev uden store resultater; F. var en let
natur og utilbøielig til arbeide; hans eneste aandelige
interesse blev dansk oldhistorie. Efter en
udenlands-reise egtede han 1828 F. VI’s datter Vilhelmine;
men egteskabet blev hurtig ulykkeligt, og 1834 opløstes
det. Et nyt egteskab med Mariane af Mecklenburg
opløstes 1846. F. kom til tider i et spændt forhold til
faderen; han ansaaes tidlig for sterkt national og
velvillig overfor det konstitutionelle parti, ligesom hans
Fredrik VII.
(Efter maleri af J. V. Gertner 1861.)
jevnhed gjorde ham
yndet. Efter sin
tronbestigelse 20 jan. 1848 gjorde
han frihedspartiet enkelte
indrømmelser, og da det
siesvig-holstenske oprør
og bevægelsen i Kbh. drev
til handling, valgte han,
ikke uden megen tvil og
raadløshed, at kaste sig
i folkets arme. Under
de følgende begivenheder
bar den mægtige
nationale bevægelse ham med
sig som fører, og han vandt
en folkegunst, der aldrig
tabte sig. Med stor
betænkelighed underskrev
han grundloven 1849, men
under ministeriet Ørsted
frygtede man til tider for,
at han skulde sanktionere
et statskup; efter 1857 fulgte han, med undtagelse af en
kort periode 1859—60, Hall, om end 1863 med ængstelse
for novemberforfatningens følger. Hans venskab med
Karl XV af Sverige, hans popularitet i Slesvig og hans
stilling som kongehusets sidste mand øgede følelsen af
det tab, hans død var i et kritisk øieblik. Hans del i
regjeringen var iøvrigt ubetydelig; hans helbred var
svag, han manglede arbeidslyst, og han var sterkt
forfalden. Gunstig indflydelse paa ham øvede hans tredje
hustru grevinde Danner
(s. d.), tidligere Louise
Rasmussen, hvem han
egtede 1850. [Litt.: [-Neergaard,’^Under juni-grund-loven».]-] {+Neer-
gaard,’^Under juni-grund-
loven».]+} — 2. F. VIII
(1843—), konge siden 29
jan. 1906, søn af Kristian
IX. Var 1863 ved Oxford
universitet, fik s. a. som
kronprins sæde i
stats-raadet, blev 1867
general og 1891 hærinspektør.
Gift 1869 med Louise,
datter af Karl XV af Norge
og Sverige. Deres anden
søn er Haakon VII, Norges
konge. F. har som konge
aflagt besøg i
Stockholm og Berlin (1906),
Kristiania, London og
Paris (1907) og ved reiser
i indlandet søgt at sætte sig i rapport til befolkningen
(Island og Færøerne 1907, Jylland 1908). Fortsatte den
1901 indledede politik, støttet paa folketingets
venstreflertal, men lod sept. 1908 ministeriet J. G. Christensen
falde efter afsløringen af Albertis forbrydelser, hvorefter
ministeriet Neergaard traadte til.
Fredrik (1753—1805), d.-n. arveprins, søn af Fredrik
V og Juliane Marie. Fik en god opdragelse, ledet af
(Fot. al’ C. Sonne.)
Fredrik VIII.
Karlsvognen — (t) der grosse
Bär — (g) Charles’s wain - (f) le
Chariot, la Grande Ourse.
karm — (î) Rahmen m, Gestell n
— @ frame, case — (f) (dør, vindus-)
chambranle m ; (brønd) margelle f.
Karmesin ® karmesin.
karnap — (t) Erker m — ©
jutty, projecting bay — (f) pièce
tf) avancée (en saillie).
karneval — (t) Karneval m (n)
— (^ carnival — (f) carnaval m.
Karnickel (t) n, kanin.
KarnilFel (t) m, puf, næveslag,
karniffeln, karnüifeln (t)
karnøfle, prygle.
karnis — (t) Karnies n (m) —
(e) cornice, moulding — ®
corniche f.
Karo (t) n, ruder (i kort).
Karosse ® f, stasvogn.
Karotte (£) f, gulerodt
(tobaks)-rul.
karpe (zool.) — Karpfen m
- (g) carp - ® carpe f.
karré — ® Karree n — (e)
square — (f) carré m.
karren (î) kjøre med trillebør,
trille.
Karren m, kjærre; trillebør.
K.gefangener m, fæstningsslave.
K.Strafe f, fæstningsarbelde.
karri — ® Kurry n — (e) curry
— (f) cari m.
karrière — (t) Karriere f — (e)
gallop ; (gjøre k,) make a career —
(t) galop m; (fig.) carrière f; (gjøre
k.) faire son chemin, avancer vite.
karrig — ® geizig, filzig,
knauserig. kärglich, spärlich-(e) stingy.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
