Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredrik ... - Ordbøgerne: K - Karlsvognen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
601
Fredrikshaldsvasdraget—Fredrikson
592
karrighed—karttegner
Sneedorff og Guldberg, og var udpræget dansk. Men han
var slet udstyret baade aandelig og legemlig; han var
godmodig og velmenende, men forfængelig og selvraadig
Ilden tilsvarende evner. Som præsident i konseilet 1772
-—84, efterat han havde deltaget i sammensvergelsen mod
Struensee, var han moderens og Guldbergs talerør. Hans
vrede over kronprins Fredriks kup 1784 drev ham til
haandgribeligheder, og han glemte aldrig sit fald. Ved
Jægerspris indrettede han et panteon af mindestøtter.
Fader til Kristian VIII.
Fredrik, hertuger af Holsten-Gottorp. 1. F. II (1568
—87), hertug 1586—87, fulgte sin fader Adolf 1586,
men døde aaret efter. — 2. F. III (1597—1659), hertug
1616—59, søn af ovenn.s broder Johan Adolf, hvem han
efterfulgte. En kundskabsrig og virksom mand, der
øgede fyrstens magt overfor stænderne og søgte at fremme
aandelig og materiel udvikling i sit land. Han vilde løses
fra den danske konges lenshøihed og have
fællesregje-ringen hævet og laa derfor i stadig strid med Danmark.
Herunder forbandt han sig med Sverige, hvis konge
Karl X var hans svigersøn. Efter Roskildefreden 1658
opnaaede han suverænitet, dog saaledes, at kronens
ind-dragelsesret bevaredes og den evige forsvarsalliance med
Danmark stadfæstedes. Ogsaa fællesregjeringen vedblev
at bestaa, og striden med Danmark fortsattes under hans
søn. — 3. F. IV (1671—1702), hertug 1694—1702,
sønnesøn af ovenn. Lidenskabelig og krigersk rettede han
straks sin politik mod Danmark og mod fællesregjeringen.
Han anlagde fæstninger, rettet mod kongeriget, og søgte
støtte hos Sverige. 1698 egtede han Karl XII’s søster og
førte i Stockholm et vidt berygtet hofliv med svogeren.
1699 optog han svenske tropper i sit land og blev derfor
angrebet af Danmark. Karl XII’s støtte skaffede ham ved
freden i Travental 1700 ret til at anlægge fæstninger,
hvorimod fællesskabet kun undergik uvæsentlige ændringer.
Faldt ved Klissov paa svensk side. En projektmager
Berg-holz havde i hans sidste aar stor indflj^delse paa ham.
Fredrik Kristian, hertug af Augustenborg (s. d.).
Fredrik (VIII), hertug af Slesvig-Holsten, se
Augustenborg.
Fredrik, prins af Nor,
se Augustenborg.
Fredrik (1771—1845),
prins af Hessen-Kassel,
d. feltherre. Som
dattersøn af Fredrik V
ind-traadte han i den
danske hær, var 1788 med
faderen i Norge, blev 1808
general og var 1809
ud-seet til at føre hæren
mod Sverige. S. a. blev
han kommanderende
general i Norge og 1810—
13 vicestatholder smst.,
hvor han ved sin fint
dannede og elskværdige
personlighed vandt alles
tillid. 1813 sat i spidsen
for det danske
hjælpekorps, der send tes Davout,
foretog han efter slaget ved Leipzig et udmerket ledet
tilbagetog fra Rostock over Kiel til Rendsburg; ved
Sehested vandt han i dec. s. a. en glimrende seier over
Wallmoden. Freden i Kiel var ham meget imod. 1815
— 18 var han i Frankrige som chef for det danske
okkupationskorps og vandt alm. anerkjendelse som officer.
1836—42 var han statholder i hertugdømmerne. Svoger
af Fredrik VI og morbroder af Kristian IX.
Fredrik I (1676—1751), sv. konge, konge 1720-51,
søn af landgrev Karl af Hessen-Kassel, hvis land han
arvede 1730. Efter en god uddannelse kom F. i
fremmed krigstjeneste og knyttedes ved sit egteskab med den
SV. prinsesse Ulrika Eleonora (1715) til dette land. Hans
kloge, raske optræden som øverstbefalende over hæren
ved Karl XII’s død sikrede hans hustru kronen mod
afkald paa enevældet, og hun overdrog den 1720 til sin
mand. F. var 3’^ndet paa grund af sit glade, friske sind,
sin venlighed og ligefremhed, men han var svag,
udsvævende og letsindig, og magten gled ham derfor mere
og mere af hænde. Arvid Horn havde herredømme over
ham, indtil Horns modstandere ved at begunstige
kongens elskovsforhold til hofdamen Hedvig Taube vandt
ham for sig, og efter Horns fald (dec. 1738) sluttede F.
sig til hattene. Han fulgte med interesse krigen med
Rusland, men opgav efterhaanden mere og mere enhver
selvstændig optræden i politik og levede for sine
forlystelser og jagten.
Fredrik, t.-rom. keisere. 1. F. I Barbarossa (d. e.
rødskjeg) (1122—90), Hohenstaufer og hertug af
Schwaben, t. konge 1152 efter onkelen Konrad III; keiser 1155
— 90. Ivrig for det universelle keiserdømme satte han
sig som maal at sikre det Italien og hævde dets lige ret
med pavemagten; som basis skabte han sit hus en sterk
stilling i Tyskland og knyttede hertugerne til sig ved
store len; welferen Henrik Løve fik Bayern 1156. 1158
undertvang han det mægtige Milano og organiserede
Nord-Italien under sit styre, men de lombardiske stæders
borgervælde nødte ham til endnu tre tog over Alperne;
1167 dannede de det lombardiske forbund, som fik støtte
hos paven, idet F.s krav paa ligestilling og ret til
bispevalg havde bragt ham i strid med denne; 1159 søgte
han at afsætte Alexander III. 1176 led han nederlaget
ved Legnano mod stæderne og maatte 1183 tilstaa dem
et vist selvstyre. Imidlertid var han kommet i strid med
Henrik Løve; denne (som med F.s billigelse havde været
fraværende ved Legnano) havde skabt sig et mægtigt
rige i Nord-Tyskland, men hans selvherskervæsen stødte
keiseren og de lavere fyrster, og 1180 erklæredes han i rigets
akt og mistede sine lande. F.s paa klog ligevegt byggede
magt var stor, da han som deltager i det tredje korstog
1190 druknede i en elv i Lilleasien. Ved sønnen Henrik
(VI’s) egteskab med en siciliansk prinsesse havde han
skabt sit hus nye store muligheder. F. var typen paa
sin tids ridder og hersker, from, kriger og diplomat;
for tyskerne er han den store keiserhelt (se
Kyff-hauser). Men det stammedelte Tyskland kunde i
længden ikke bære den vidtspændte keiserpolitik, [Litt. :
Jastrow og Winter, «Deutsche Geschichte 1125—1273»,
I—II, 1897—1901]. — 2. F. II (1194—1250), søn af
Henrik VI og 1197 konge af Sicilien, sendtes 1212 til
Tyskland af Innocens III og valgtes til tysk konge; keiser
miserly, niggardly — ® chiche,
parcimonieux, économe ; avare ;
mesquin, pauvre; stérile.
karrighed - ® Geiz m.
Filzigkeit f - (ê) stinginess,
niggardliness — (f) chiicherie, parcimonie,
économie, avarice; mesquinerie;
stérilité f.
karrikatur se karikatur,
karriol se kariol.
Kärrner ® m, fragtekusk.
karse — Ê Kresse f — © cress
— (D cresson m.
karsk se frisk, sund.
karslig - (t) mannhaftig - ©
masculine -(f) d’homme: hommasse.
Karst (t) m, togrenet hakke,
kart I — (t) unreife Beere,
Frucht f - © hard berry (fruit)
~ (?) fruit (m) vert (cru).
kart II — ® Karte f — © map ;
(sjø-) chart — (f) carte f.
Karte (t) f, (spille)kort; (geogr.)
kart; billet.
Kartell (t) m (n) udfordring;
overenskomst. K.träger m,
sekundant.
kartere — ® kartieren — ©
enter, register — ® enregistrer.
kartlægge — (t) auf einer Karte
absetzen — @ map (down), cliart
— rÇ faire le tracé de.
Kartoifel ® f, potet,
karton — (t) Karton m — (e)
carton; (tegn.) cartoon - (f)
carton m.
karttegner — ® Kartenzeichner
m — @ cartographer — (^
cartographe m.
Prins Fredrik af Hessen-Kassel.
(Efter maleri paa Frederiksborg.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
