- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
595-596

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredrik ... - Ordbøgerne: K - Kartusche ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

601

601 Fredrikshaldsvasdraget—Fredrikson 50

595

kasket—kast

Fredrik II, den store.
(Efter Chodowiecki.)

døde, tog han Schlesien
fra Østerrige i den første
schlesiske krig (1740—42)
og forsvarede det i den
anden (1744—45). Efter
denne magtforøgelse var
F. træt af krig, han vilde
ikke mere «angribe en
kat» og gik op i det
indre styre og i livet
med skjønaander (bl. a.
Voltaire) paa Sanssouci,
men truende koalitioner
og hans eget
temperament drev ham 1756 til
igjen at slaa løs; ved
sit angreb paa Sachsen
fremkaldte han
syvaars-krigen og kjæmpede 1756
—63 med det Tyske
rige. Østerrige, Frankrige,
Rusland og Sverige, kun
støttet af engelske subsidier. Gjennem glimrende seire
(Prag, Rossbach, Leuthen, Zorndorf) og knusende
nederlag (Kolin, Kunnersdorf), dødstræt skabende nye
muligheder, altid virksom til sine evners yderste
rækkevidde førte han det herjede Preussen ud af krigen;
1762 døde hans værste fiende, Elisabeth af Rusland,
og 1763 sluttedes freden i Hubertsburg. Men F. var
en merket mand; 50 aar gammel var han affældig,
hans sind «mørkt og koldt som en skyet vinterdag».
Med mægtig energi gjenreiste han landet og førte siden
fredspolitik, især støttet til Rusland; 1772 fik han
Vest-Preussen ved den af ham planlagte første deling af Polen ;
1785 dannede’han fyrsteforbundet mod Østerrige. Som
regent var F. den ypperste af det oplyste enevældes
mænd; han var «statens første tjener», og arbeide og
ansvar hvilede ene paa ham; med sig selv som spids
tømrede han en fortrinlig administration. Han
indførte hurtig og sikker justits, øgede landets velstand
ved klog og lempelig indgriben, fordoblede hæren og
fyldte statskassen. F. var en universel begavelse, regent,
feltherre, filosof, skribent, men først og fremst politiker.
Filosofien var ham lære til liv og livet handling. Dogmer
og sværmeri laa ham fjernt; han var deist, men tolerant
til yderlighed. Magt var hans maal, personlig
ærgjerrig-hed og urokkelig pligtfølelse mod sit land hans drivfjær.
Hans mørke barndom, hans egteskab, der blev
barnløst, krigens uhyre besvær og en svag helbred gjorde
ham bitter. Hans overlegne skepsis avlede
menneskeforagt, ligesom hans franske kultur gjorde ham ensom
i sit folk. Hans politik var hensynsløs, han lignede
politiske løfter ved elskovseder. Hans spot var
ubarmhjertig, og hans følelse manglede varme. Dommen over
hans karakter falder vidt forskjellig ud. Men faa har
som han forenet jernhaard vilje og usvigelig
virkelighedssans med tankens spillende lethed. Han gjorde
Preussen til stormagt, og hans politik gjenfødtes i den
Bismarck’ske. [Litt.: «Oeuvres de F. le grand» (31 bd.,
1846—57); «Politische Korrespondenz F. des Grossen»
(30 bd., 1879—1906); Garlyle, «History of F. the great»

(I—VI, 1858—65); Koser, «F. der Grosse als
Kronprinz» (2 udg. 1901) og «König F. der Grosse» (1—II,
1893—1903), moderne hovedverker; Wiegand, «F. der
Grosse» (1902), kort karakteristik; bibliografi hos Koser,
i Winter, «F. der Grosse» (I—II, 1907), og i Immich,
«Geschichte des europäischen Staatensystems 1660—
1789» (1905)] — 4. F. Vilhelm II (1744—97),
konge 1786—97, F. H’s nevø og efterfølger, modtoges af
mange som befrier fra onkelens autokrati, men skuffede
hurtig. Han manglede fasthed, var sterkt sanselig og
hildet i hemmelige selskabers overspændthed. Efter
enkelte liberale reformer fulgte reaktion, og
administrationen forfaldt. Han øgede landet ved Polens anden og
tredje deling, men deltog uden resultat i krigen mod
Frankrige 1792—95. Hans regjering betegner en
svækkelse af onkelens verk. [Litt.: Philippson, «Geschichte
des preussischen Staatswesens 1786—1813» (I—H, 1880

— 82).] — 5. F. Vilhelm III (1770-1840), konge 1797

— 1840, søn af foreg. Alvorlig og pligttro og ikke uden
begavelse, men temmelig blottet for initiativ og vidsyn.
Under sin bevægede regjering lod han sig oftere rive
med af forhold og personer, end han ledede dem. Efter
Preussens nederlag 1806 boede han to aar i Königsberg,
hvorfra v. Stein reformerede landet. 1813 stillede han
sig efter lang nølen i spidsen for det frihedsbegeistrede
folk og lovede en fri forfatning, men førte efter seieren
1815 en ængstelig reaktionær politik og nøiedes med at
indføre provincialstænder uden al indflydelse (1823).
Hans jevne værdighed gjorde ham dog populær. Hans
første hustru var den smukke og høit begavede Louise
af Mecklenburg, død 1810. [Litt.:
Zw^iedeneck-Sûden-horst, «Deutsche Geschichte 1806—71» (I—III, 1897—
1905).] — 6. F. Vilhelm IV (1795—1861), konge 1840

— 61, søn af foreg., fik i mødrenearv rig aandelig
begavelse og glimrede ved sin fine kultur, sin kunstsans
og veltalenhed. Men han manglede «den hohenzollerske
kjerne»: fasthed i karakter og politik og blik for
realiteter. Han beundrede det middelalderlige kongedømme
af Guds naade, men savnede al evne til at gjenføde det;
han var ikke uden frisind, men hadede liberalismen som
oprørets aand. Han var romantiker og levede paa
livsfjerne idealer. Han ]3edrog frisindets haab om en
forfatning ved indførelsen af landdagen 1847, og under
revolutionen 1848 vaklede han mellem eftergivenhed og
voldsomhed. Han . afslog 1849 den ham tilbudte tyske
keiserkrone af mangel paa mod og af had til dens
folkelige udspring. Han døde sindssyg. Sider af hans
personlighed gjenfindes hos Vilhelm II, og hans idealer har
ikke været uden betydning for det moderne Tyskland.
[Litt.: som ovenfor.] — 7. F. III (1831—88), konge af
Preussen og t. keiser 9 mars—15 juni 1888, søn af
Vilhelm 1. Bevarede fra ungdomsaarene ved Bonns
universitet 1849—52 liberale anskuelser, som styrkedes ved
hans egteskab med Victoria af England 1858. Under
Bismarcks konflikt med flertallet stillede han sig aabent
paa dettes side. Uden større kald og lyst som militær
deltog han med megen hæder i felttogene 1866 og 1870—71.
Han var den egentlige ophavsmand til planen om
keiserdømmets gjenoprettelse. Af Bismarck holdt borte fra
indflydelse paa regjeringen levede han tilbagetrukket og
d3^rkede bl. a. historiske studier. 1887 angrebes han af

kasket - (t) Mütze f — @ cap,
bonnet - ® casquette f.

kassabog — ® Kassa-,
Kassenbuch n — @ cash book — ® livre
(m) de caisse.

Kassapreis ® m, pris pr
kontant.

kasse — ® Kasten m, Kiste f,
Schrein m ; Kasse t — © case,
box, cofTer; cash(-box); (fig.) ex-

chequer, treasury, purse; (pr. k.)
in cash ; (ikke) out of cash, short
of money — ® caisse; bolte (aux
lettres): (pr. k.) en fonds, (ikke) à
court d’argent, k.beholdnîng —
® Kassenbestand m — (e) cash
balance — ® solde, restant (m)
en caisse; encaissé f. k.mangel
— ® Kassenmangel, -defekt m
-@ deficit - (D déficit m. k.stykke

- (t) Kassen-, Zugstück n - (g)
great attraction — ® pièce (f) à
recette, k.svig se underslæb
Kasse (t) f, kasse; billetkontor,
kassere — ® kassieren — @
discard; (forkasie) reject, condemn;
(dom, valg) quash — ® casser,
annuler; (soldat) renvoyer.

kasserer — ® Kassierer,
Kasseneinnehmer, -Verwalter, -wart m

— (g) treasurer, cashier, cashkeeper,
paymaster — (f) caissier m.

kasserolle — (t) Kasserolle f

— © saucepan, stewpan — (î)
casserole f.

kast - (t) Wurf m ; (eine)
verächtliche Bewegung (des Kopfes);
(give sig i k. med) sich mit eim.
(etw.) einlassen, sich an einen
(etw.) machen - © throw, cast;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:09:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free