Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredsbevægelsen ... - Ordbøgerne: K - keeper ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
609
Kehrbesen—keiser
bevægelsen sig til Europas fastland, hvor der, uafhængig
af denne religiøse f., kom beslegtede tanker til orde hos
de franske utopister (Saint-Simon og Thierry, «De la
réorganisation de la société européenne», 1814). F.s mest
typiske repræsentant i denne tid var Elihu Burritt (s. d.),
som var hovedmanden ved de internationale
fredskongresser, der i 1840- og 1850-aarene betegnede bevægelsens
høidepunkt. Samtidig forsøgte ogsaa fredsvennerne enkelte
politiske tiltag i modsætning til de udpræget religiøse
fredsvenner, som kun havde villet virke moralsk, ad
overbevisningens vei; saaledes fremsatte Gobden i 1849
en voldgiftsmotion i underhuset, som dog afviste den af
formelle grunde. — Krimkrigen og den række nationale
krige, som fulgte den indtil 1870, medens borgerkrigen
herjede Amerikas Forenede stater, satte den organiserede
f. sterkt tilbage; fredskongresserne stansede foreløbig i
1853, og foreningerne forsvandt overalt undtagen i den
angelsachsiske verden. Men Paris-kongressen (1856)
betegnede med sin kodifikation af omstridte sjøretsregler
et fremskridt for den retslige organisation af de
mellemfolkelige forhold, og fredsvennerne kunde anse som en
seier for sine meninger udtalelsen (i protokol 23) om
mæglings anvendelighed ved udjevningen af
mellemfolkelige tvistigheder, den første officielle anerkjendelse af et
pacifistisk krav. Fra denne tid voksede ogsaa brugen af
voldgift meget sterkt; den var blevet anvendt alt mellem
oldtidens stater og slet ikke sjelden i middelalderens sidste
aarhundreder. Men i nyere tid (fra 1794 af) har den spillet
den største rolle. Mest berømt er Alabama-sagen (s. d.);
i forbindelse med denne fremsatte det engelske
fredsselskabs sekretær Henry Richard i 1873 et forslag om
afslutning af voldgiftstraktater i det engelske underhus;
det blev vedtaget, men førte ikke til videre skridt fra
regjeringens side. Lignende forslag kom i de nærmeste
aar frem i andre lovgivende forsamlinger. I 1873 blev
ogsaa stiftet to vigtige juristforeninger: Institut de droit
international og International law association, som begge
arbeider for formning og udvikling af den offentlige og
private internationale rets regler. — I slutten af 1860-aarene
kom der ny fart i det private fredsarbeide. I 1867 blev
der stiftet en fransk fredsforening af Frédéric Passy og
under medvirkning af Victor Hugo og Garibaldi en
international Ligne de la paix et de la liberté. I begyndelsen
af 1870-aarene fulgte nye foreninger i England, Holland,
Belgien, den sidste under ledelse af folkeretslæreren
Loveleye. Under verdensudstillingen i Paris 1878 blev
der atter afholdt en international fredskongres, og en ny
engelsk fredsforening i England, stiftet i 1880 af Hodgson
Pratt, organiserede et par lignende i 1880-aarene, ligesom
den gav stødet til oprettelsen af fredsforeninger i Italien
(Moneta, 1887), Danmark (Bajer, 1882), Sverige (Arnoldson,
1883), Norge (W. Konow S. B., 1885, reorganiseret 1895
af Bernhard Hanssen). Mod slutningen af 1880-aarene
blev voldgifts- og fredsforslagene i parlamenterne atter
hyppige; Norges storting vedtog voldgiftsadresser til
kongen i 1890 og 1897. — I 1889 blev der i Paris under
verdensudstillingen atter afholdt en fredskongres, den
første i en række, som endnu ikke er afbrudt (17de i
London i 1908); samme aar og samme sted blev der ogsaa
afholdt en interparlamentarisk konference med særligt
sigte paa at fremme voldgiftsanvendelse, efterat et for-
Fredsbevægelsen
611
beredende møde var holdt i Paris aaret før, efter tiltag
af Cremer og Passy (15de konference i Berlin 1908). Den
interparlamentariske union tæller nu grupper i de fleste
parlamenter og har et nominelt medlemstal af ca. 2000
med et bureau i Bern, som siden sin oprettelse (1892)
er blevet ledet af dr. Albert Gobat. — Den private f. havde
i 1891 faaet et bureau, som blev ledet af Elie
Ducom-mun til hans død (1906). — Det 19 aarh. har frembragt
en rigere fredslitteratur end nogen tidligere tidsalder.
Den omfatter rene propagandaskrifter, skjønlitterære
arbeider (mest berømt er Bertha von Suttners roman
«Die Waffen nieder», 1890), videnskabelige verker af
juridisk, sociologisk, historisk art. En i 1904 udgivet
bibliografi (H. La Fontaine, «Bibliographie de la paix et de
l’arbitrage international 1. Mouvement pacifique») tæller
2222 nummer, men den er langtfra fuldstændig. — Det var
denne sterke udvikling indenfor f., som bevirkede, at
Haag-konferencen i 1899 (s. d.) fik et bestemt pacifistisk
program. I mellemtiden mellem den første og den anden
(1907) fredskonference i Haag har f. skudt sterkere fart end
nogensinde før: nye fredsforeninger er stiftet baade i
lande, hvor ældre fandtes (saaledes La conciliation
internationale (1904), som ledes af d’Estournelles de Constant),
og andetsteds, f. eks. i Rusland, i Sydamerika og i Japan.
F. har vundet officiel anerkjendelse; dens organer faar
understøttelse fra flere og flere stater (tidligst af Schweiz
og Norge). I tilslutning til Haag-konventionen af 1899
er der 1903—08 sluttet ca. 80 traktater om tvungen
anvendelse af voldgift ved flere eller færre tvistigheder;
Danmarks traktater med Holland og Italien omfatter alle
tvistigheder. Voldgiftsdomstolen i Haag er benyttet fire
gange (1902—06), og i 1904 ordnede en international
undersøgelseskommission Doggerbank-affæren (s. d.). I
aarene 1904—08 er der sluttet en række aftaler til
ordning af omtvistede spørsmaal, særlig indenfor
kolonialpolitiken, mellem de fleste stormagter. Men samtidig er
rustningerne i stadig og voldsom vekst, og den anden
konference i Haag 1907 (s. d.) skuffede i flere henseender
fredsvennernes forventninger, om den end i virkeligheden
fremmede deres ønskemaal. Foruden de ovenfor nævnte
bureauer og de forskjellige foreninger maa blandt f.s
institutioner merkes: Krigs- o^ fredsmuseet i Luzern,
oprettet 1902 af Jan Bloch (s.d.), Fredsinstitutet i Monaco
(1903), oprettet af fyrst Albert af Monaco, det norske
stortings Nobelkomité (1897), som uddeler Nobels
fredspris, første gang 1901, og det af denne komité (1904)
grundlagte norske Nobelinstitut i Kra., oprettet for
midler testamenteret af svensken Alfred Nobel. — I de
senere aar er der ved siden af den egentlige pacifistiske
bevægelse fremstaaet en radikalere retning, den
antimilitaristiske, som særlig har vundet tilslutning hos
de revolutionære socialister. Den søger at virke for sit
maal gjennem negtelse af militærtjeneste, og medens
pacifismen ikke stiller sig i modsætning til patriotismen,
men anerkjender de nationale staters nødvendighed, er
antimilitarismen ogsaa antipatriotisk og anerkjender alene
den sociale klassekamp som berettiget kamp. Blandt
dens førere nævnes Gustave Hervé i Frankrige og Karl
Liebknecht i Tyskland. [Litt.: Den pacifistiske litteratur
er fattig paa verker, hvorfra der kan hentes paalidelig
oplysning. A ’noldson, «Lov — ikke krig mellem folkene»
Kehrbesen ® m, sopelime.
Kehre (t) f, vending; retning;
tur.
kehren © vende, snu; feie, sope.
Kehricht ® m, søppel.
Kehrreim ® m, stev. omkvæd,
refræng = Kehrvers m.
Kehrseite ® f, vrang(sid)e,
revers.
kehrt! ® omkring! rechts
um k. høire om! Kehrt n,
(hel-om)vending.
Kehrum ® m (n): im K. i en
haandvending, i en ruf. kehrum
skiftevis, efter tur.
Keif(t)m, klammeri, kiv, strid,
keifen (t) skjende, skjelde, bruge
mund, kives; iîjeffe.
Keifer ® m, skjendegjest,
trætte-broder.
Keil ® m, kile ; (pl) prygl, stryg,
juling.
keilen ® hugge ; prygle, banke.
Keiler ® m, vildsvin, vildbasse.
Keilerei ® f, slagsmaal.
keilförmig ® kileformig.
Keilkissen ® n, skraamadn
skraapude.
Keim ® m, kime, spire,
keimen ® sr ire.
Keimling ® m, spire, skud.
Keimung ® f, spiring,
kein®ingen,
keinen-,keinesfalls under ingen
omstændigheder. keineswegs ingenlunde,
slet ikke.
keiser — ® Kaiser m — (g)
emperor — ® empereur,
k.døm-me, k.rige — ® Kaisertum, -reicb
Il - © & ® empire m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
