Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredsdommer ... - Ordbøgerne: K - keiserinde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
613
Fredsdommer—Fregatt
614
(1890) og «Seklernas hopp» (1901); Koht, «Fredstanken
i Noregs sogo» (1906); Wavrinsky, «Parlamentens
freds-arbete» (1907); A. Bugge Wicksell, «Fredsrörelsen» (1893)
og samme forf.s «Fredsrörelsen på 90-talet» (1901).]
Fredsdommer. I England er stillingen som f.
(justice of the peace) nærmest et hædershverv, hvortil
regjeringen udnævner en anseet mand inden distriktet. F.
har væsentlig befatning med straffesager paa disses
foreløbige trin, omtrent som forhørsretten hos os. I
Frankrige er en f. (juge de paix) en alm., underordnet
stats-dommer, som har at afgjøre smaasager, og herunder
skal forsøge at forlige parterne.
Fredskonferencer, se Fredsbevægelsen.
Fredskys omtales oftere i de nytestamentlige breve
som et tegn paa broderlig kjærlighed og tilgivelse (se
Broderkysset). Senere blev det et fast led i
daabs-og nadver-liturgierne, men ændredes efterhaanden til,
at man kyssede alteret, nadverelementerne, relikvier,
evangeliebogen, stundom prestens haand o. 1. I denne
form er det tildels bevaret i den romerske kirke; i den
evangeliske kirke findes det ikke.
Fredspibe, se Calumet.
Fredssagen, se Fredsbevægelsen.
Fredsslutning er den akt, hvorved en krig bringes
til ophør. F. indledes med underhandlinger mellem
de krigførende magter. Ofte er det neutrale magters
bona officia eller mægling (s. d.), som giver anledning
dertil. De krigførende beskikker befuldmægtige, som
udarbeider og undertegner en fredstraktat. I denne
indtages de specielle fredsbetingelser, bestemmelser om
de indrømmelser, som den tabende part maa gjøre, f.
eks. landafstaaelser, betaling af krigsomkostninger eller
anden skadeserstatning, krigsfangers frigivelse og
fiendt-lighedernes ophør. Medens fredsunderhandlingerne
fore-gaar, har de krigførende i almindelighed afsluttet en
overenskomst om en midlertidig vaabenstilstand. Forud
for den eg. fredstraktat indgaaes ofte en
præliminærfred, hvorved grundlaget for den endelige fred
opstilles. Fredstraktaten maa for at være gyldig ratificeres
af de statsoverhoveder, paa hvis vegne underhandlingerne
er foregaaet.
Fredsstyrke. En armés f. udtrykkes ved det antal
personel og heste, som haves til tjeneste aaret igjennem;
af økonomiske og praktiske grunde er den overalt
betydelig mindre end den mobliserede armés styrke,
feltstyrken. I de store militærstater har saaledes f. eks.
infanterikompaniet i alm. en f. af 100 mand, medens det
rykker i felt med ca. 250. En større f. har kun
afdelinger, for hvilke et større mobiliseringsberedskab er
paakrævet, saaledes alle grænseafdelinger samt kavaleriet.
I en militsarmé som vor indskrænker f. sig til de stadig
tjenstgjørende skoleafdelinger og sikkerhedsbesætninger
paa fæstningerne samt det fastlønnede befal, for tiden
ialt 6800 mand, 3800 heste, medens den f. eks. i
Tyskland er 629 000 mand, 111 300 heste og i Frankrige
605 700 mand, 131 000 heste.
Fredø, se Frei.
Free church [fri tsdts], se Skotland, kirkelige
forhold.
Freeden, Wilhelm Ihno Adolf von (1822—94),
t. sjøfartskyndig, var 1867—75 direktør for den af ham
keiserinde—kemikalier
grundlagte høit anseede sjøkyndigheds-institution
See-warte i Hamburg. Han skrev mange bøger om
forskjellige grene af sjøfartskundskab og havforskningsvæsen
og redigerede fra 1870 «Hansa, Zeitschrift für Seewesen».
Freehold [frihold] (eng.), eg. en fri mands jord, men
dog underkastet lensoverhøihed. Benævnelsen skriver sig
fra ca. aar 1100. De byrder, som paalaa besidderen af
saadan jord, freeholder, var yderst lempelige. De blev
stadfæstet ved Magna Charta 1215. Man skjelnede
mellem f., som faktisk var ensbetydende med fuld
eiendoms-ret og underkastet alm. testationsret, og f., som tilhørte
en person blot for hans egen, lensherrens eller en tredje
persons levetid. Udviklingen er gaaet i retning af at
overføre den med større tyngsler bebyrdede jord
{copyhold, leasehold, s. d.) til f., som staar den ubeskaarne
eiendomsret («odelsjord») meget nær.
Freeman [frtmdnj, Edward Augustus (1823—92),
eng. historiker; studerede i Oxford og debuterede 1849
som kunsthistorisk forfatter. Ved Krimkrigen fik F.
imidlertid andre historiske interesser og skrev «The
history and conquests of the Saracens» (1856). Efter
grundige kildestudier kom hans glimrende skrevne,
banebrydende hovedverk, «History of the Norman conquest
of England» (6 bd., 1867—79), hvortil sluttede sig «The
reign of William Rufus and the accession of Henry I»
(2 bd., 1882). Under den russisk-tyrkiske krig angreb
F. heftig tyrkerne i pressen og skrev «The Ottoman
power in Europe» (1877). En mængde artikler af F. i
«Saturday review» o. a. tidsskrifter findes samlet i
«Historical essays» (1872—92). Endvidere «Growth of
the English constitution» (1872) og «The history ofSicilv»
(3 bd., 1891—92). Siden 1884 var F. professor i nyere
historie i Oxford ; hans alsidighed var overordentlig,
han besad grundighed parret med originalitet og
klarhed i stilen.
Freeport [fripât], by i de Forenede stater, Illinois, ved
Pecatonicaelven i statens nordvestlige hjørne, 15 100 indb.
Baneknudepunkt, vogn- og skofabriker.
Freesoilers [frisåildz], frijordsmænd, et politisk parti
i de Forenede stater, opstaaet i 1840-aarene. F. krævede
gratis landuddeling til nybyggere og indskrænkning i
landeiendommenes omfang, medens de modarbeidede
beskyttelsestold og yderligere udstrækning af
negerslaveriet. I 1856 gik de op i det nystiftede
republikanske parti.
Freetown //iTtoli/77, Vest-Afrika, hovedstad i den brit.
koloni Sierra Leone med 34463 indb. (1901), en usund,
sterkt befæstet by paa Sierra Leone-halvøen.
Hovedkvarter for de brit. tropper i Vest-Afrika og vigtig
kulstation med livlig handel. Jernbane til Baiima nær
Liberias grænse.
Fregatt, orlogsskib, der fra omkr. 1750 indgik som
en speciel fartøistype i krigsflaaderne; var især beregnet
paa at udføre efterretnings- og bevogtningstjeneste ved
flaaderne og beskytte egen og ødelægge fiendens
sjøhandel. F. var oprindelig et tremastet, fuldrigget fartøi
med et lukket batteri og ofte med kanoner paa øverste
dæk (aabent batteri). Udstyredes senere med
dampmaskine og panser (damp-f., panser-f.), medens riggen
fremdeles blev bibeholdt i nogen tid. Betegnelsen f.
benyttes ikke om nogen af nutidens krigsskibstyper. —
keiserinde — ® Kaiserin f ~
@ empress - ® impératrice f.
keiserlig - ® kaiserlich - @
imperial — (f) impérial.
keitet — ©linkisch, ungeschickt
— (e) awkward, clumsy — ® gauche,
maladroit.
keitethed — ©linkisches Wesen
n, Ungeschicktheit f - (e)
awkwardness — (D gaucherie, maladresse f.
keive — ® die linke Hand - (e)
the left hand — ® la main gauche.
Kelch ® m, kalk, bæger.
Kelle ® f, slev; murske.
Keller ® m. kjelder.
Kellerassel ® f, skrukketrold
= Kellerschabe f, -wurm m.
Kellerei ® f, vinkjelder.
Kellerer ® m, kjeldermester
Kellermeister m
Kellergeschoss ® n, kjelder-
^ Kellner ® m, opvarter.
Kellnerin ® f,
opvartnings-jomfru.
kelp © tangaske; soda urt.
kelson @ kjølsvin.
Kelter (t) f, (vin-, olje)perse.
keltern ® perse
kelter ~ ® Kelte m — © Celt
— ® Gelte m.
keltisk — ® keltisch — ©
Geltic - ® celtique.
kemi — ® Chemie f — ©
chemistry — ® chimie f.
kemikalier - ® Chemikalien
— © chemicals, drysalteries, drugs
— ® articles (produits m pl)
chimiques.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
