Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fremantle ... - Ordbøgerne: K - Kicks ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
623
kiese(l)n-kile
Angaaende de fremmedes retsstilling gjælder i det hele
følgende regler: Den fremmede er under sit ophold i
landet pligtig til at lyde dettes love, ligesom hans
eiendom og person er beskyttet ved disse. Naar en fremmed
agter at tage fast ophold i riget, skal han melde sig
for vedkommende politimyndighed, som undersøger, om
han har tilstrækkelige midler til livsophold eller udsigt
til at skaffe sig lovligt erhverv her i riget, og i
bekræftende fald forsyner ham med opholdsbog (lov af 4 mai
1901 § 4). Nogen ubetinget ret til at opholde sig i riget
har en fremmed ikke. Han kan i visse tilfælde udvises
(§ 6), hvad der væsentlig vil komme til anvendelse
ligeoverfor personer, der er eller med rimelighed kan
be-fr3^gtes at ville komme samfundet til skade, ligesom han
kan udleveres til en anden stat for der at underkastes
strafforfølgning. Den til en række erhverv fornødne
bemyndigelse (handelsborgerskab, handelsbrev m. v.)
meddeles som regel kun rigets indvaanere (uden at
statsborgerret er fornøden), ligesom udenlandske h
andels-reis ende maa løse særligt handelspas. Fiske paa norsk
sjøterritorium er ligeledes som regel forbeholdt rigets
indvaanere. Fast eien dom samt brugsret over saadan
kan ifølge lov af 9 juni 1903 nr. 4 kun med kongens
tilladelse erhverves af andre end norske statsborgere eller
korporationer, stiftelser eller uansvarlige selskaber, hvis
bestyrelse har sit sæde i Norge og bestaar udelukkende
af norske statborgere, og den ifølge bergverksloven
tredjemand tilkommende ret til skjær pin g og muting paa
fremmed grund (jfr. Bergret) tilkommer kun norske
statsborgere og selskaber. Yderligere begrænsning med
hensyn til fremmedes adgang til at erhverve eiendomsret
eller brugsret til skog, bergverk eller vandfald er
midlertidig fastsat ved lov af 12 juni 1906 med tillægslove af
26 mars 1907 og 28 mars 1908. Emnet er fortiden paany
under overveielse af statsmyndighederne, og man kan
antagelig sige, at der gjør sig gjældende en sterk
bevægelse i den retning, at kun norske statsborgere som regel
Sikal have adgang til at udnytte disse landets naturlige
hjælpekilder, medens saadan adgang alene undtagelsesvis
bør tillades fremmede og da som regel kun mod særlige
afgifter og garantier for, at udbyttet til en vis grad
kommer landets egne borgere tilgode, f. eks. gjennem
anvendelse af væsentlig norske arbeidere.
Fremmedord el. laaneord, ord, som udenfra er
tilført et sprog. En del af disse er vandreord, som
har fulgt kulturen fra land til land, saaledes en del
kirkelige ord (kirke, prest, biskop, kalk, disk), som fra
græsk stadig er trængt længere nordover. Andre skyldes
berøring mellem nabofolk som de nedertyske ord i dansk.
F. i snævrere forstand er saadanne ord, der føles som
afvigende fra det hjemlige enten ved usedvanlige lyd
eller ved fremmedartede afledninger; disse volder ofte
vanskelighed ved forstaaelsen, og derfor arbeider mange
paa at afløse dem med hjemlige udtryk; naar dette
arbeide ogsaa strækker sig til kamp mod andre laaneord
end de «følte» f., betegner man det som «purisme».
lUandt nordiske purister fortjener nordmanden Knud
Knudsen, svensken Viktor Rydberg og dansken Hans
Dahl særlig at nævnes.
Frémont [fremå’nt], John Charles (1813-90),
:»mer. opdagelsesreisende og politiker, foretog i aarene
Fremmedord—French
624
1842-^54 fem store reiser i de da ukjendte vestlige dele
af de Forenede stater, i Klippefjeldene og Kalifornien; disse
reiser, som har havt grundlæggende betydning for
kjend-skabet til disse egne, har han skildret i flere bøger,
deriblandt «Colonel J. C. Frémont’s explorations» (1859).
I sit senere liv var han politiker, saaledes en gang
præsidentkandidat for det republikanske parti.
Fremont [fremå’nt], byer i de Forenede stater. 1. By
i Nebraska ved Platteelven, 50 km. n.v. f. Omaha; 7241
indb. (1900). — 2. By i Ohio, 50 km. s.ø. f. Toledo ved
elven Sandusky. Begge byer er opkaldt efter J. Ch. F. (s. d.).
Fremskridtspartiet var 1861 — 84 navn for det
tyskliberale parti. Stiftet 1861 af «unglithauer» og
demokrater fik det 1862 flertal i det preussiske underhus,
svækkedes 1866 ved de nationalliberales udtræden, vandt
frem igjen efter toldloven 1879 og forenedes 1884 med
udtraadte nationalliberale til det tysk-frisindede parti.
Dette led 1887 et knusende nederlag og splittedes 1893
1 det Frisindede folkeparti og den Frisindede forening, af
hvilken sidste den social-radikale Demokratisk forening
udskiltes 1908. De frisindede grupper tæller 1909 i
rigsdagen ca. 40 medlemmer.
Fremskudt fort, se Detacher et fort.
Fremstad, Olive (Anna Olivia), n.-amer.
operasangerinde, elev af Lili Lehmann; f. i Stockholm, hvor
faderen var musiker ved den Norske garde; kom allerede
2 — 3 aar gl. med forældrene til Norge (Fredrikstad,
Sarpsborg, Kra.), reiste 12 aar gl. med dem til Minnesota. I
1890 solist ved St. Patricks cathedral, New York, 1895
debut paa operaen i Berlin, 1896 Bayreuth, 1897 Wien,
i tre aar i München og ved Covent Garden, London,
nu primadonna ved Metropolitan opera, New York. Gift
med E. W. Sutphen. Fornemste roller de Wagnerske,
Salome m. fl.
Fremsynt, se Clairvoyance.
Fremtid, se Futurum.
Fremtidsmusik kaldes musik, hvis form og indhold
peger ud over samtidens og frem til en senere generations
kunstopfatning. Navnet skal først være benyttet af
professor Bischoff i Köln i anledning af Wagners skrift
«Fremtidens kunstverk».
Frémy [fremi’J,
Edmond (1814—94), fr.
kemiker, blev 1842
professor i Paris, grundlagde
1864 det første kemiske
laboratorium i
Frankrige og udgav foruden
lærebøger «Encyclopédie
chimique».
French [pens], Sir
John Denton
Pink-stone (1852—), eng.
general; deltog i
Sudanfelttoget 1884—85,
gene-raladjutantl893—97; ud-merkede sig i Boerkrigen
som den raskeste og
dygtigste kavaleriofficer.
F. seirede ved
Elands-laagteiNatal 21 okt. 1899,
Sir John French.
kiese(l)n ® 8rus(lægg)e.
kiesen ® (poet ) udvæJge, kaare.
kiesicht, kiesig ® gruset.
Kieze ® f, næverskrukke,
kif-kif (bouricot) ® hip som
kige se kikke.
kighoste - ® Keuchhusten m
— (ej hooping cough, chincough —
® coqueluche f.
kikeriki (t) kykkeliky.
kighul — (t) Guckloch n — @
peep-hole — (f) vasistas; judas m.
kikke - ® gucken -"© peep,
peer; pry - (f) (paa) regarder,
guigner; (frem) poindre.
kikkert — (t) Fernrohr -glas
n: (tilsjøs) Kicker, (teater )
Operngucker m — (e) (stor) telescope;
(mindre) spy-glass, field glass ; (te-
ater) opera-glass, lorgnette — (f)
lunette, longue-vue ; (teater )
jumelles f pl.
kilde - ® Quell(e) m (f) - ©
spring, fountain ; (udspring) source ;
(from good) authority — ® source,
fontaine f; (fig.) origine, k.skrift
- ® Quellenschrift f - ©original
(text); primary source — l|) source
f; texte (m) original.
kilden (fig.) - (t) kitz(e)lig —
© delicate, awkward - (f) délicat.
Se kilen.
kildre, kile - ® kitzeln - ©
tickle - ® chatouiller.
kile — ® Keil m - © wedge,
slice; (i tøl) gore — ® coin m;
(stoppe-) cale; (i tøl) élargissure f;
chanteau m. k.skrift - ®
Keilschrift f - © cuneiform (arrow-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
